Advarsel fra fortiden: Fremtidens globale opvarmning kan blive endnu varmere – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2016 > Advarsel fra fortiden:...

27. juni 2016

Advarsel fra fortiden: Fremtidens globale opvarmning kan blive endnu varmere

Klima:

Ved at rekonstruere fortidens globale opvarmning og kul-kredsløb på Jorden for 56 millioner år siden har forskere fra blandt andet NBI beregnet fremtidens globale opvarmning, som kan blive varmere end hidtil antaget.

Under den varme klimaperiode, PETM for 56 mio. år siden, var den globale temperatur omkring 15 grader varmere end i dag, og på Antarktis voksede der skove med bregnetræer, som man ser i Australien og New Zealand i dag.

Global opvarmning fra udledning af drivhusgasser afhænger ikke kun af størrelsen på udledningerne, men også af den virkning, som den ekstra mængde drivhusgas har på atmosfæren. Denne virkning, som kaldes for klimafølsomheden, defineres sædvanligvis som den opvarmning, der forårsages ved en fordobling af mængden af CO2 i atmosfæren. Klimafølsomheden afhænger af en række egenskaber ved Jordens klimasystem, som for eksempel sammensætningen af skyer og skydækkets udbredelse.

”Forskningen viser, at klimafølsomheden var højere under fortidens globale, varme klima end under nutidens klima. Det er dårlige nyheder for menneskeheden, da større klimafølsomhed fra opvarmning vil forstærke opvarmningen yderligere”, siger professor Gary Shaffer, University of Magallanes, Chile, og Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Fortiden fortæller om fremtiden

Undersøgelsen er baseret på rekonstruktioner og klimamodelleringer af en periode med global opvarmning for 56 millioner år siden. Perioden, der kaldes det Palæocene-Eocæne Termale Maksimum (PETM), blev sat i gang af massive udslip af kulstof til atmosfæren, og den har længe været udpeget af klimaforskere som en tid, man kunne sammenligne med nutidens globale opvarmning.

Klimafølsomheden ved forskellige globale temperaturer i atmosfæren. Figuren viser fra højre beregninger for fortidens varme periode, PETM for 56 mio. år siden, perioden før PETM samt nutid. Desuden ses til venstre en beregning for sidste istids maksimum.

Rekonstruktioner af fortidens temperaturer viser, at Jorden allerede før PETM var omkring 10 grader varmere end i dag og herefter yderligere varmede op med 5 grader under selve PETM. Desuden kombinerede man data om mineraler, isotoper og kul-kredsløbet med klimamodeller for at beregne atmosfærens koncentration af CO2 - både før og i løbet af perioden, og man vurderede kilden til CO2 udslippene. Herudfra kunne man beregne klimafølsomheden, og resultatet blev, at hvor den før PETM var på omkring 4,5 grader, steg den til omkring 5,1 grader under PETM. Klimafølsomheden ligger i dag på omkring 3 grader.

“Vores resultater viser, at den mængde kulstof, som drev PETM-opvarmningen, var af omtrent samme størrelse, som de nuværende ’nemt tilgængelige’ reserver af fossile brændstoffer på omkring 4.000 milliarder tons. Men den opvarmning, som ville blive resultatet af at tilføre så store mængder kulstof til klimasystemet, vil være meget større i dag end under PETM og vil måske kunne nå op på 10 grader. Det skyldes dels, at den nuværende atmosfære indeholder meget mindre CO2 – cirka 400 ppm (milliontedele) – i forhold til før PETM, hvor koncentrationen var omkring 1.000 ppm, og dels, at vi i dag udsender kulstof til atmosfæren meget hurtigere end under PETM. Hvis vi så oveni dette også medregner det forhold, at klimafølsomheden øges med temperaturen, betyder det, at det haster desto mere med at få begrænset den globale opvarmning ved snarest muligt at reducere de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser”, forklarer professor Gary Shaffer, der har ledet undersøgelsen i samarbejde med forskere fra Purdue University, USA, University of Chile og Danmarks Tekniske Universitet.

Gary Shaffer, professor på University of Magallanes, Chile og Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, gary.shaffer.chile@gmail.com eller gs@nbi.ku.dk