Risiko for store havstigninger i Nordeuropa – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2015 > Risiko for store havst...

18. juni 2015

Risiko for store havstigninger i Nordeuropa

Havstigning

Global opvarmning fører til, at iskapperne på land smelter og flyder ud i havet, som derfor stiger. Nye beregninger af forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet viser, at havniveauet i Nordeuropa kan stige mere end hidtil antaget. Der er en betydelig risiko for, at havene omkring Skandinavien, England, Holland og Nordtyskland vil stige med op til omkring 1½ meter i dette århundrede. Resultaterne er publiceret i et særnummer af det videnskabelige tidsskrift, Climate Research.

Lemvig i Vestjylland har fået kystbeskyttelse i form af en buet betonmur, der snor sig på tværs af havnearealet. Højvandsmuren fungerer optimalt ved højvandstande på op til 2,10 meter, og den viste allerede sit værd under stormen i december, 2013. Når der ikke er stormvarsel, er murens skydeporte åbne og skaber et attraktivt område på havnen med promenade, bænke og samlingssteder.
(Foto: Mads Krabbe).

Havstigninger er en betydelig trussel for verdens kystområder, men truslen er ikke lige stor overalt på Jorden - det afhænger af mange regionale faktorer.

”Selv om verdenshavene stiger, så stiger de ikke jævnt det samme overalt på kloden. Det skyldes blandt andet regionale ændringer i tyngdefeltet og landhævninger”, fortæller Aslak Grinsted, lektor på Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Havet fordeler sig ikke jævnt

Han forklarer, at tyngdekraften henover jord- og havoverfladen varierer på grund af undergrundens og omgivelsernes forskellighed – jo mere masse, jo større er tyngdekraften. Den kæmpestore iskappe på Grønland tiltrækker havet, som derfor bliver højere rundt omkring Grønland. Når iskappen smelter og flyder ud som vand i havet, fjernes dén tiltrækning, og selvom der er kommet mere vand i havet, vil havniveauet omkring Grønland falde.

Afsmeltningen fra Grønland bidrager til det globale havniveau, men massetabet betyder også, at iskappens eget tyngdefelt svækkes og dermed ikke tiltrækker havet omkring sig lige så kraftigt. Det betyder, at havet faldet helt op til 2000 km væk fra iskappen, og at havniveauet i Nordeuropa ikke er særligt følsomt for afsmeltning fra Grønland. (Grinsted, Jevrejeva, Riva, Dahl-Jensen)

En anden meget vigtig effekt for Nordeuropa er, at vi under istiden har haft en tyk iskappe, som har tynget landet ned. Når den tyngde forsvinder, så hæver landet sig, og selv om det er mere end 10.000 år siden, at isen forsvandt, så hæver landet sig stadig. Beregningerne viser, at i den Botniske Bugt hæver landet sig stadig så meget, at det hæver sig hurtigere end havet vil stige, når klimaet bliver varmere.

FN’s Klimapanel (IPCC) har estimeret, at den gennemsnitlige globale opvarmning i dette århundrede vil stige med 4,50C i et business-as-usual scenarie. Det vil sige, at vi fortsætter med at udlede drivhusgasser som hidtil. Effekten vil være havstigninger.

”Ud fra FN’s klimapanels rapport for havstigninger, suppleret med ekspertviden om iskappernes afsmeltning, f.eks. hvor hurtigt isen på Grønland og Antarktis vil smelte og sammenholdt med de regionale ændringer i tyngdefeltet og landhævninger har vi beregnet, hvor meget havet vil stige i Nordeuropa”, fortæller Aslak Grinsted.

Højere stigning end beregnet

Kortet viser landhævninger i Skandinavien. Jordskorpen hæver sig stadig som reaktion på, at den store vægt af kilometertykke iskapper blev fjernet ved istidens afslutning for mere end 10.000 år siden.
(Grinsted, Jevrejeva, Riva, Dahl-Jensen)

Beregningerne viser, at der er en reel risiko for, at det, som er blevet betragtet som høje scenarier i Holland og England vil blive overskredet.

”For London er beregningen, at havniveauet med stor sandsynlighed vil stige med 0,8 meter. I England har man betragtet en havstigning på mere end 0,9 meter i dette århundrede som meget usandsynlig, men vores nye beregningen viser, at der er 27% risiko for, at denne grænse overskrides, og at vi ikke kan udelukke havstigninger på op 1,75 meter”, fortæller Aslak Grinsted.

For Holland siger beregningen, at havstigningen med stor sandsynlighed vil være på 0,83 meter, men at der er 26% risiko for stigninger, der overgår det eksisterende high-end scenarie på 1,05 meter, og at havstigninger på helt op til 1,80 meter ikke kan udelukkes.

”Begge lande har allerede etableret beskyttelser af kysterne med barrierer, sluser og diger, men er det nok? Jeg håber, at vores beregninger om værst-tænkelige-scenarie vil blive taget i brug i landenes klimatilpasning”, siger Aslak Grinsted.

Thames Barrier har siden 1982 beskyttet London mod et stigende antal stormfloder. Den er designet til at kunne klare en ’tusind års hændelse’, men stigende havniveau eroderer graden af beskyttelse og forkorter dermed dens levetid, hvor den kan levere en tilstrækkelig grad af beskyttelse. (Credit: Andy Roberts, East London, England).

København er lidt mindre udsat. Her estimeres det, at havet højst sandsynlig vil stige med 0,68 meter, men at der er risiko for stigninger op til 1,6 meter.

Men selv om havet globalt i gennemsnit vil stige med 80 cm, vil havniveauet i den Botniske Bugt ved Finland falde med 10 cm på grund af landhævning. Landet hæver sig hurtigere end havet stiger.

Den reducerede gravitationelle tiltrækningskraft fra den grønlandske iskappe vil resultere i et lavere havniveau så langt væk som 2000 km fra Grønland i Irland, Skotland og Norge. Det betyder, at afsmeltningen fra Grønland vil bidrage med 14 cm til det globale havniveau, men lokalt i Edinburg vil dette give et fald på 4 cm.

Aslak Grinsted fortæller, at den helt store usikkerhed i forhold til at forudsige de globale havstigninger er, hvor hurtigt isen på Antarktis vil smelte, og om det sker med et stort kollaps. Men selv uden et kollaps af isen på Antarktis bør udsatte lande forberede nødplaner i deres kystsikring efter det ’værst-tænkelige-scenarie’.

Artikel i Climate Research >>

Aslak Grinsted, lektor, Center for Is og Klima, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, +45 3138-0716, aslak@nbi.ku.dk