Fortiden viser hvordan bratte klimaskift påvirker hele kloden – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2015 > Fortiden viser hvordan...

09. november 2015

Fortiden viser hvordan bratte klimaskift påvirker hele kloden

Klimaforandringer

Ny forskning viser, hvordan fortidens bratte klimaskift på den nordlige halvkugle forplantede sig globalt. Samspil mellem havets og atmosfærens varmetransport var afgørende for, at klimaændringerne slog igennem på den sydlige halvkugle på meget forskelligartede måder afslører forskningen, der er ledet af forskere på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Undersøgelsen giver viden om, hvordan kommende klimaændringer kan påvirke forskellige områder på Jorden i en tid, hvor den stigende mængde CO2 i atmosfæren giver global opvarmning og kan medføre bratte klimaændringer. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige magasin, Nature Geoscience.

Sedimenter hentet op fra bunden af små bjergsøer i New Zealand fortæller om fortidens klima. Credit: Marcus Vandergoes

Historien om Jordens klima ligger gemt i bittesmå variationer i kilometertykke iskapper, sedimenter fra havbunde og søer samt i andre naturlige ophobninger, der er lagdelte gennem tusinder af år og fungerer som naturlige arkiver for fortidens temperaturer. Ved at afkode naturens arkiver for deres oplysninger kan forskerne opklare, hvordan og hvorfor klimaet har ændret sig i fortiden, og på dén måde få viden om, hvordan klimasystemet kan reagere i fremtiden, nu da planeten bliver varmere og isen smelter.

Da Jorden blev opvarmet ved sidste istids afslutning blev klimaet på den nordlige halvkugles høje breddegrader yderst ustabilt. Iskerner fra Grønlands indlandsis dokumenterer, at temperaturen sprang 10 grader C i løbet af nogle få årtier. For at forstå, hvordan klimaet kan ændre sig så hurtigt, og om lignende ændringer kan lure i fremtiden, er der et stort fokus på klimaforskning.

Det vippende klimasystem mellem nord og syd

Undersøgelsen bruger data fra iskerner, her fra Law Dome på Østantarktis. Credit: Joel Pedro

Klimaforskere har længe vidst, at ændringerne i den varmemængde, som blev transporteret nordpå af Atlanterhavets havstrømme var hovedansvarlige for fortidens bratte klimaændringer. Men de fleste tidligere undersøgelser af pludselige klimaændringer har udelukkende fokuseret på klima-optegnelser fra den nordlige halvkugle.

”I den nye forskning tager vi en anden tilgang, idet vi i detaljer undersøger, hvordan klimaet på den sydlige halvkugle opførte sig i en periode med pludselig opvarmning i Grønland og Nordatlanten. Vi har nu fundet ud af, at ændringerne i havets varmetransport kun er halvdelen af billedet, og at hurtige justeringer i atmosfærens varmetransport også er afgørende for at forklare de pludselige klimaændringer”, fortæller Joel Pedro, postdoc ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Efterladenskaber fra klippegrævlinge i det sydvestlige Afrika blev brugt til at rekonstruere fortidens nedbørsforhold. Credit: Brian Chase.

Forskningen er udført af et team af forskere fra Danmark, Australien, New Zealand, USA og Frankrig. Holdet af forskere indsamlede oplysninger fra en bred vifte af klimaoptegnelser (84 i alt), der spænder over iskerner fra Antarktis og Grønland til optegnelser fra grotter i det nordlige Australien, gletsjere i Patagonien i Sydamerika og til efterladenskaber fra gnavere i Sydafrika.

Ved at sammenligne optegnelser fra klimaet med resultater fra klimamodeller har forskerne været i stand til at bekræfte tidligere teorier, der sagde, at den stigende varmetransport nordpå i Atlanterhavet opvarmer Nordatlanten og Grønland på bekostning af pludselig afkøling i Sydatlanten - et fænomen, der er kendt som ’den bipolare ocean-vippe'.

Atmosfærens betydning for klimaændringer

Deres nye revolutionerende resultat viser, at den atmosfæriske cirkulation tilpasser sig i et forsøg på at kompensere for ændringen i havets varmetransport, så efterhånden som havet transporterer mere varme nordpå, reagerer atmosfæren ved at transportere mere varme sydover. Men erstatningen er ikke fuldkommen.



En af havsedimentkernerne, der blev brugt i undersøgelsen. Credit: Helen Bostock

Klimaforandringerne forskellige steder på hele den sydlige halvkugle afspejler en kamp mellem på den ene side havets strømninger og på den anden side atmosfæren. I subtroperne vinder atmosfæren, hvilket medfører brat opvarmning og tørke. I det sydlige Atlanterhav og Sydhavet, New Zealand og Patagonien, vinder havet, hvilket medfører afkøling, der forstærkes omkring Antarktis af en øget mængde havis.

”Vores forskning understreger den nære kobling mellem havet og atmosfæren og bidrager til at forklare, hvorfor fortidens pludselige klimaændringer udfoldes så forskelligt i forskellige egne af Jorden. Undersøgelsen understreger også det, som klimaforskere i mange år har advaret om, nemlig at et skift i klimasystemets tilstand - ligesom det skete under opvarmningen ved sidste istids afslutning, og som vi nu risikerer vil ske på grund af den stigende mængde CO2 i atmosfæren, kan udløse klima-ustabilitet med påvirkninger, der spredes globalt”, uddyber Joel Pedro.

Joel Benjamin Pedro, Postdoc, Is og Klima, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, +45 53 33 83 13, jpedro@nbi.ku.dk

Sune Rasmussen, lektor og centerkoordinator, Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.+45 3532-0590, olander@nbi.ku.dk