Hvorfor flyder Nordpolen ikke sydpå? – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Spørg om fysik > ? om Geofysik > Hvorfor flyder Nordpol...

04. august 2015

Hvorfor flyder Nordpolen ikke sydpå?

Hej Spørg om Fysik
Hvorfor flyder Nordpolen, der jo er en isflage der flyder på vandet, ikke mod syd? Det gør isflager brækket af indlandsisen på f.eks. Grønland. Men Nordpolen bliver liggende.

Teoretisk set ville det kun kunne lade sig gøre, hvis polens omdrejningstyngdepunkt hele tiden lå over jordens omdrejningsakse (jvnf. en karusel). Dvs at der må være nogle centripital eller andre kræfter, der konstant holder isflagen(Nordpolen)på plads. Men hvad er det for kræfter, og hvordan opstår de?

Med venlig hilsen
J H

Nordpolen er ikke defineret som et sted på en isflage. Den er defineret som jordens omdrejningsakse, som for tiden stort set peger imod Nordstjernen (Polaris). Det betyder, at nordpolen ikke er noget fast sted på en isflage, men det sted hvor omdrejningsaksen rammer isen lige nu.

Precission

Rotationskræfterne har imidlertid betydning for, hvor omdrejningsaksen peger hen. Når en snurretop roterer, står dens akse og peger i forskellige retninger, idet den drejer rundt i en konus (i en cirkel). Størrelsen af cirklen, og hvor lang tid det tager at komme rundt, afhænger af omdrejningshastigheden og legemets form og massefordeling. Man kalder denne bevægelse precission. Jordens omdrejningsakse foretager et fuldt omløb på ca. 26 000 år. Dette skyldes solens kræfter på jordens fortykkelser ved ækvator (radius af jorden er ved polerne er 6,356 775 *106 m. ved ækvator 6,376 149*106 m).

Precission og nutationer

Om 13 000 år peger jordaksen mod Vega

Fortykkelsen ligger ikke i jordens omløbsplan i forhold til solen, men hælder 23½ grad, hvilket bevirker effekten. Månens tiltrækning virker tilsvarende, men i forhold til månen hælder jorden kun ca. 5 grader. Månens virkning er meget mindre, og giver anledning til en lille konus bevægelse af jordaksen, hvor et omløb af jordaksen tager ca. 19 år. Det kalder man normalt for en nutation.

Alt dette betyder, at om 13 000 år peger jordaksen ikke imod Nordstjernen, men imod den klare stjerne Vega, som ligger langt nede på himlen i stjernebilledet Lyren.

Foto nordpolen

Nordpolen flytter sig langsomt

Den flydende masse indeni jorden bevirker, at nordpolen flytter sig lidt i årenes løb i forhold til geografien på jorden. Det drejer sig i gennemsnit om størrelsesorden 1-3 m pr. år. Det er naturligvis ikke meget. Hvis vi antager, at den magnetiske pol er i nærheden af omdrejningsaksen, og det mener man er en rimelig antagelse, kan man i geologiske aflejringer følge den magnetiske pols bevægelser. I så fald var jordaksen omkring Hawaii for 500 millioner år siden.

Magnetpolens vandring i et par årtusinder

Misvisning i magnetkompas

Det bør nok bemærkes, at uafhængigt af jordens rotationsaksen har den magnetiske nordpol sit eget liv og flytter lidt rundt. I den tid den er observeret, har den været i nærheden af nordpolen. Det var tidligere et problem med magnetkompasser, hvor man skulle indregne misvisningen (afstanden i garder set fra det sted man var imellem den geografiske nordpol og den magnetiske nordpol). kompasset peger for tiden 3,3 grader øst for den geografiske nordpol her i landet i 2015, men det ændres forholdsvis hurtigt igennem årene. Størrelsen oplyses i rammen på mange af Geodatastyrelsens kort.

Den findes også i Almanakken, skriv og rejsekalenderen, fra Københavns Universitet, hvor der er et næsten mikroskopisk kort, der viser forholdene i Danmark.

Med venlig hilsen
Malte Olsen