2. verdenskrig og tungt vand – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Niels Bohr Institutet > Spørg om fysik > ? om Fysik > 2. verdenskrig og tung...

24. juni 2008

2. verdenskrig og tungt vand

Hej NBI
Næsten alle ved, at der fra Norge blev sendt tungt vand til Tyskland under 2. verdenskrig. Det har for mig været utroligt svært at finde ud af, hvor vandet havnede i Tyskland.

Kan I oplyse mig om det ?

Jeg er vidende om, at tyskerne dengang eksperimenterede-? med en reaktor, der nu siges at være en slags museum. Kan I oplyse mig om beliggenheden af dette "museum".

På forhånd tak for svarene!

Med venlige hilsener
P N

Under 2. Verdenskrig var en af de muligheder, der blev forsket i Tyskland, atomenergi eller atombombe.

Werner Heisenberg

Den drivende kraft i fysik var den tyske fysiker (nobelpristager især indenfor kvantemekanik 1932) Werner Heisenberg (1901 - 1976) og Otto Hahn (1879 - 1968, nobelpris i Kemi for 1944, en af opdagerne af fission). Dertil kom en lang række fremtrædende kemikere.

Otto Hahn

Forarbejderne og forskningen før reaktoren foregik i universitetsbyen Tübingen. Selve reaktoren ligger i en klippehule (med en slotskirke på klippen ovenfor) i en lille by der hedder Haigerloch ved floden Eyach i Baden-Württemberg, det er ca. 30 km SV for Tübingen (på det ret almindelige tysklandskort Ravenstein side 142 flet 7).

Hulen findes endnu, og der er et "reaktormuseum, hvor der er lavet en kopi af reaktoren.

Arbejdet startede i 1939

Reaktoren kom aldrig i gang, men princippet var, at i en stor jernplade var der ophængt et antal jernkæder. I disse kæder sad uranklumper i et omhyggeligt beregnet mønster.

Tübingen

Beregningerne var lavet i Tübingen sammen med de mange modelforsøg. Når reaktoren skulle i gang, sænkede man det hele ned i et kar med tungt vand. Det tunge vand kom i hovedsagen fra Norge, Uranen fra mange kilder, man har malm med et vist uranindhold i tyskland. Projektet havde en meget svingende interesse fra Hitler, som alle V-våbnene.

Da de franske og engelske hære var slået og drevet i kanalen, forventede Hitler at England ville søge en fred, og projekterne stoppedes. Da det viste sig, at det havde de bestemt ikke til hensigt, gik man i gang med at bombe dem til overgivelse. Man mente, at en fjende kunne besejres fra luften (da Tyskerne for at spare ikke havde udviklet effektive strategiske bombemaskiner, var det noget af et problem). Det er svært, hvad flere lande har erfaret (både England under 2. Verdenskrig og USA der og senere), og der kom så gang i våbenudviklingen igen. Da man gik i gang med Rusland igen ingen penge, fra Stalingrad igen penge osv.

Alt tyder på, at man arbejdede hårdt for at blive de første, der havde en fungerende atomreaktor (det betyder æren ikke nødvendigvis en atombombe, men det bliver let følgen), efter krigen blev der fra de deltagende videnskabsmænd givet udtryk for, at man ikke havde haft særligt travlt, det er så op til en vurdering.

Den engelske hemmelige tjeneste fulgte under hele krigen meget opmærksomt, hvad der skete på denne front i Tyskland, og man søgte at vide hvor bl.a. Heisenberg og teamet omkring ham var. Heisenberg besøgte Niels Bohr i 1941, og man kender ikke detaljerne om deres samtaler, men der er skrevet flere bøger og et skuespil om det, i det mindste blev de moralske komplikationer ved atombomben tilsyneladende drøftet. Jeg opfatter Bohrs udsagn, som om han fik at vide, at man allerede arbejdede på en atombombe på dette tidspunkt. Tyskerne mente omkring 1942 nogenlunde sikkert at have fat på størrelsen af den kritiske masse til en atombombe, alt tyder på at deres beregninger havde en fejl, der gjorde at der tilsyneladende skulle meget mere uran til end i de virkelige bomber.  

Det Norske anlæg til produktion af tungt vand producerede før 2. Verdenskrig 12 tons tungt vand om året. På grund af den engelske viden om atombomber og det tyske arbejde, blev tungtvandsværket (Vemork værket) sprængt af Norsk/Britiske kommandostyrker d. 27/2-1943, hvor man ødelagde nøgledele af produktionen. Værket blev bombet i november 1943, og tyskerne besluttede at sende mest muligt tungt vand til Tyskland. Jernbanen fra værket går med en færge over den meget dybe sø Tinn søen, og det lykkedes det norske frihedskæmpere at anbringe en bombe på den færge, som fragtede toget, så den snak midt på søen d. 20/2-1944. Tyskerne manglede ca. 5 t tungt vand (under ½ års produktion), og fik bl.a. derfor ikke reaktoren i gang inden krigens slutning. Der manglede også en mindre mængde uran. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at tyskerne i det mindste teoretisk (Wernher von Braun 1912 - 1977) også arbejdede med at bygge langtrækkende V2 raketter, som skulle kunne nå den amerikanske østkyst (vægt på 150 t).

Tyskerne fik altså aldrig deres forsøgsreaktor i gang bl.a. på grund af den Engelske omgående reaktion med Norske styrker og Engelske specialstyrker, bombninger osv. Den første fungerende atomreaktor med grafitmoderator (altså ikke tungt vand) blev bygget af et engelsk-amerikansk team ledet af Enrico Fermi (1901 - 1954, nobelpris 1938) under et sportsstadion midt i Chicago og startede d. 2/12-42.

Reaktormuseet (Heisenbergs Atomkeller) kan besøges åbent 10-12 og 14-17 sommer, 1,5 Euro.

Med venlig hilsen
Malte Olsen