Hvad er klokken? – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

05. april 2008

Hvad er klokken?

Hej Malte Olsen

Hvem definerer på et givent tidspunkt det korrekte klokkeslæt i Danmark? Og hvor kan jeg finde det?

Med venlig hilsen
J B

For de fleste jæger- og bøndersamfund var grove tidsopgivelser som: morgen, aften og middag tilstrækkeligt i det daglige.

Et vandur - billedkilde: www.rostra.dk

En række gamle kulturfolk: Babylonere, Sumererne, Ægyptere, Kinesere, Indere og en række af indianerstammerne i Syd- og Mellemamerika havde i forbindelse med bl.a. religion brug for bedre bestemmelser af tidspunkter både i forhold til årets gang og stjernernes placering på himmelen, i forbindelse med deres observatorier.

Af ure dengang var der stort set to muligheder, skyggeure (solure) og vandure dvs. et kar med vand, hvor tiden bestemtes ved udløb igennem et lille hul. Det blev senere til timeglas, som forsvandt omkring 1800 på skibe (pendul ure duede ikke på skibe i søgang, og andre typer blev udviklet da). Det var det bedste, man havde indtil det mekaniske ur blev opfundet i middelalderen (1200 - 1400).

Alt tyder på at vores 24 timers system kunne komme fra Sumererne, og at man inddelte tiden imellem morgen og aften ved jævndøgn i 12 dele. Antageligt Babylonernes talsystem fik dem så til at underdele i 60 minutter og hvert minut i 60 sekunder. Det er så også derfra vores 360 º vinkelsystem sikkert stammer.

Solur på Herlufsholm - Billedkilde:
www.rostra.dk

Greenwich middelsoltid - GMT
Ud fra et døgn på 24 timer fastlægges middag (kl. 12), som det tidspunkt, hvor solen står lige i syd (højst på himmelen). Det kunne man naturligvis godt bruge overalt, men det ville betyde, at hver by i Danmark fik sin egen tid, og det kunne man måske klare i middelalderen, da rejser var langsomme, men ikke i dag, hvor vi kan rejse hurtigt, længere og gør det ofte (tænk bare på DSB togplaner med lokaltider).

Man valgte ved international overenskomst i 1884 (England var en stor søfarts nation), at det engelske Greenwich Observatorium skulle på længden 0º. Esbjerg ligger så på 8º 26' 42" Ø (' minutter, " sekunder, Ø øst, V vest), Københavns observatorium på 12º 34' 40" Ø, Åkirkeby 14º 55' 14" Ø så med lokal tid ville tidsforskellen være omkring 26 minutter.

Man blev enige om at i grove træk området fra 7,5º V til 7,5º Ø skulle have GMT (Greenwich middelsoltid), fra 7,5º Ø til 22,5ºØ  GMT+1 time som kaldes mellemeuropæisk tid (vores tid her) osv. Det er en sandhed med modifikationer, idet man ofte lader tidszonerne følge landegrænser af praktiske grunde. Midt i stillehavet ligger så datolinien, hvor datoen skifter når linien passeres af solen.

Atomure, GPS'er og satelliter

Verdens første Atomur (US NBS) fra 1949 -
Billedkilde: www.marcdatabase.com

Moderne målemetoder har vist, at jorden ikke er helt jævn i sin rotation. I dag bruger man derfor ikke jordens omdrejninger for at bestemme tiden, men atomure som baserer sig på atomare svingninger (1 sekund er 9 192 631 770 svingninger i en bestemt overgang af cæsium isotop 133 atomet).

Hvem har dog brug for det så præcist? Det har fysikere, astronomer og alle vi andre. GPS systemet, som bruges til navigation af bl.a. biler og både af mange, bruger atomure i de satellitter. Disse sender tidssignaler ned til GPS-en fra 4 op til 20 satelitter, og disse signaler bruges til at bestemme, hvor man er indenfor få meter, og stor nøjagtighed er nødvendig på det område, for at det skal kunne virke.

Svaret er altså, at det korrekte tidspunkt kommer fra, at vi ved traktat har bestemt, at vi har mellemeuropæisk tid her i Danmark, dvs. tiden svarende til 15 º (stort set Neksø på Bornholm), og korrekt tid, hvor du bor, er ca. 11 minutter senere end mellemeuropæisk tid.

Den nemmeste måde, at få en præcis midteuropæisk tid, er at købe et radiostyret ur (mange styres fra et Atomur i Frankfurt) pris ned til ca. 50 kr.. På nettet findes ure og tids omsætning mange steder f.eks.

En af de helt store danskere, astronomen Tycho Brahe (1546-1601), forbedrede den astronomiske observationsteknik meget ved at kunne lave meget præcisere gradmålinger end samtiden med selvkonstruerede instrumenter. Hans observatorium var på Ven. En af Christian IV meritter var at få denne strålende astronom til at rejse til Pragh.

Emnet indgår både i astronomi, geodæsi og oceanografi, som der forskes og uddannes i på Niels Bohr Institutet.

Med venlig hilsen
Malte Olsen