14,5 mio. kr. til tværfagligt kræftterapi-projekt ledet af Lene Oddershede – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Navnligt Navne > Navnligt Navne 2015 > 14,5 mio. kr. til tvær...

07. januar 2015

14,5 mio. kr. til tværfagligt kræftterapi-projekt ledet af Lene Oddershede

Kræftterapi-projekt -

Traditionelle kræftbehandlinger som strålebehandling og kemoterapi har store bivirkninger, da de ikke kun rammer kræfttumorerne, men også de raske dele af kroppen. Et nyt stort forskningsprojekt vil arbejde på at udvikle en behandling, der kun rammer kræftknuderne lokalt. Behandlingen går ud på at sprøjte bittesmå nanopartikler ind i kræftknuden, hvor de bestråles og ødelægger kræften indefra. Projektet har fået en bevilling på 14,5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Det er et tværfagligt forskningsprojekt mellem fysikere, læger og kemikere. Projektet ledes af biofysiker Lene Oddershede, som er leder af forskningsgruppen, Optisk Pincet på Niels Bohr Institutet.

Lene Oddershede, som er leder af forskningsgruppen, Optisk Pincet på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 14,5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et tværfagligt kræftterapi-projekt mellem fysikere, læger og kemikere. (Foto: Lars Svankjær)

Projektet hedder Laser activated nanoparticles for tumor elimination (LANTERN). Det er et tværfagligt projekt mellem fysikere på Niels Bohr Institutet, læger på Rigshospitalet og Panum Instituttet samt kemikere på Rice University i Houston, USA. Projektet ledes af Lene Oddershede, der er biofysiker og leder af forskningsgruppen, Optisk Pincet på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Lokal terapi

”Projektet går ud på at sprøjte bittesmå nanopartikler direkte ind i kræftknuden eller ind i blodbanen, hvor de til sidst ender i kræftknuden. Derefter lyser man på kuglerne med laserlys. Der er en stærk vekselvirkning mellem nanopartiklerne og laserlyset, som afhænger af partiklernes struktur og fysiske størrelse og lysets bølgelængde, og den rigtige kombination bevirker, at partiklerne opvarmes. Dels sker der så det, at de opvarmede partikler smelter cellemembranerne og dermed opløser kræftcellerne, og dels er partiklerne belagt med kemoterapi, som frigøres af varmen, og som også vil medvirke til at slå kræftcellerne ihjel”, fortæller Lene Oddershede.

En del af forskningen går ud på at designe de helt rigtige nanopartikler. Det foregår på Rice University i Houston, hvor man har stor ekspertise indenfor dette felt. De små nanopartikler er mellem 60 og 200 nanometer i diameter (en nanometer er en milliontedel af en millimeter). Partiklerne har en kompliceret skal-struktur, som opbygges af guld og silikater, og en del af forsøgene går ud på at finde ud af, hvilke partikler, der er bedst at bruge.

Overfladen af partiklerne belægges med giftstoffer, som sidder så fast, at de først frigøres, når partiklen inde i kræftknuden belyses med laserstrålen og bliver opvarmet. Det vil sige, at kemoterapien kun bliver frigivet lokalt ved kræftcellerne.

Tværfagligt samarbejde

”Her på Niels Bohr Institutet skal vi lave eksperimenter, hvor vi i cellekulturer afprøver forskellige nanopartikler og laserlys for at finde frem til de bedst egnede nanopartikler. Som fysikere har vi stor ekspertise i vekselvirkningen mellem lys og nanopartikler, og vi kan meget præcist måle temperaturen af de opvarmede nanopartikler”, fortæller Lene Oddershede.

På Rigshospitalet skal der udføres forsøg på levende mus, og man vil kunne følge behandlingens virkning næsten øjeblikkeligt i PET-scanneren.

”Styrken ved det tværfaglige samarbejde er, at vi som fysikere er stærke i viden om vekselvirkningen mellem lys og nanopartikler, men vi ved ikke noget om kroppen. Lægerne ved derimod meget om mennesket og scanningsmetoder, og samarbejdet har derfor en meget stærk synergieffekt”, siger Lene Oddershede, der også fremhæver, at målet er at udvikle en metode, som er effektiv til at slå kræftceller ihjel, men som samtidigt vil være meget skånsom, da behandlingen kun er lokal.

Bevillingen på 14,5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden er for tre år og vil betyde i alt fem nye stillinger fordelt på de involverede steder.

Lene Broeng Oddershede, lektor, leder af Grundforskningscentret, StemPhys, leder af forskningsgruppen Optisk Pincet på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, Tlf. 2494-2534, Email: oddershede@nbi.dk