– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Fysiktur i København > Store Kannikestræde 16

25. september 2009

Portræt af Ole Rømer. Billedkilde: Ole Rømer Museum.

Store Kannikestræde 16

Ole Rømer, Astronom 

Denne gade er en del af universitets-kvarteret. Der er en mindeplade for Ole Rømer på muren af Store Kannikestræde 16.

HER LAA INDTIL 1728 DEN PROFESSOR-RESIDENS HVOR OLE RØMER PROFESSOR I ASTRONOMI, POLITIMESTER I KØBENHAVN BOEDE TIL SIN DØD 19. SEPTEMBER 1710.

Den danske astronom Ole Rømer (1644 - 1710) studerede på Københavns Universitet. Han assisterede Erasmus Bartholin (1625 - 1698), kendt for studiet i 1669 af passagen af en lysstråle gennem et krystal af Islandsk spat, med publikationen af Tycho Brahes observationer (som blev købt af Frederik 3. fra Johannes Keplers søn). 

Fra 1671 fortsatte Rømer dette arbejde med Jean Picard (1620 - 1682) i Paris, hvor han blandt andet designede springvandene ved Versailles for Ludvig 14. I 1676 skrev han det som skulle blive hans eneste betydningsfulde artikel udgivet i hans levetid om hans opdagelse af lysets "tøven", det vil sige, at lyset har en finit hastighed. Han vendte tilbage til København i 1681 hvor han blev kongens matematiker, professor i astronomi ved universitetet og dermed direktør for observatoriet i Rundetårn.

Rømer omdefinerede systemet af vægt og mål i Danmark på basis af en enkelt enhed således at han kombinerede vægt og længde. Blandt hans talrige offentlige hverv var han også involveret i etableringen af gadebelysning i København. Han var ansvarlig for indførelsen af den gregorianske kalender i Danmark i 1700.

Rømer var en stor instrumentmager og opfandt passageinstrumentet i 1689, og senere meridiankredsen. Hans studier af temperaturændringer på penduluret førte ham til at opfinde et termometer, som var baseret på fryse- og kogepunktet for vand. Daniel Fahrenheit (1686 - 1736) lærte om denne ide hos Rømer i 1708.

Rømer foretog sine astronomiske observationer fra sit hjem i Kannikestræde og fra et nyt observatorium med en meridiankreds, en ny instrumenttype bygget i 1704, som siden blev det vigtigste instrument til måling af stjerners positioner. Dette observatorium blev bygget vest for København ved Vridsløsemagle, hvor resterne af det blev fundet i 1978. Disse fund er udstillet i det nærliggende Kroppedal Museum. De fleste af Rømer's observationer og skrifter blev ødelagt ved branden i 1728.

 

Rømers Machina domestica blev sat op i Rømers hjem i Store Kannikestræde. Billedkilde: Horrebow, ‘‘Basis Astronomiae,'' 1734 - 1735.

Rømers hjemmeapparatur

Teleskopet er placeret i meridianplanet. Bemærk det i huset overfor. Rømer har skåret en åbning i taget for at forlænge observations-cirklen.

En modvægt Y bruges til at forhindre akslen i at synke på grund af teleskopets vægt.

<< Klik for at se et større billede >>

Ved D var der placeret en lampe, som oplyste trådene i teleskopet. Stjernens fald kan aflæses på kurven F gennem mikroskopet E.

De anden himmelkoordinat, den højre ascendant, var givet af tidspunktet, hvor stjernen krydsede meridianen. Da Rømer ikke på samme tid kunne aflæse urene og observere stjernens bane over meridianen, bemærkede han klokkeslettet umiddelbart før stjernen kom til syne i teleskopets synsfelt.

På væggen var der et pendul, som tikkede hvert sekund. På denne måde kunne Rømer høre hvor mange sekunder, der gik, før stjernen krydsede meridianen.

Næste side >>