Fransk fysiker modtager Niels Bohr Guldmedaljen – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2013 > Fransk fysiker modtage...

07. oktober 2013

Fransk fysiker modtager Niels Bohr Guldmedaljen

Den fremtrædende franske fysiker, Alain Aspect modtager i dag Niels Bohr Guldmedaljen. Medaljen overrækkes ved et arrangement i Æresboligen på Carlsberg Akademi i København med deltagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

I anledning af 100-året for Niels Bohrs banebrydende atommodel uddeler Ingeniørforeningen - i samarbejde med Niels Bohr Institutet og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab - Niels Bohr Medaljen til den fremtrædende franske fysiker, Alain Aspect. Alain Aspect ses her i det historiske Auditorium A, hvor Niels Bohr holdt sine forelæsninger og mødtes med tidens fremmeste fysikere.

Den franske fysiker, professor Alain Aspect tildeles Niels Bohr Guldmedaljen for sine epokegørende eksperimenter inden for atomfysik og kvanteoptik. Forsøgene afgjorde den legendariske strid mellem Bohr og Einstein om den grundlæggende forståelse af atomfysikken ved at påvise det fascinerende fænomen entanglement (sammenfiltring), som ligger til grund for forskningen i kvanteinformation.

Eksemplariske eksperimenter

Alain Aspect er Augustin Fresnel-professor og CNRS-forsker (Centre National de la Recherche Scientifique) ved Institut d'Optique og professor ved Ecole Polytechnique - en imponerende række titler, som afspejler en lige så imponerende række bedrifter indenfor hans forskningsfelt.

"Alain Aspect er ekstremt dygtig indenfor sit felt, som er eksperimenter med ultrakolde atomer og kvanteoptik. Hans eksperimenter er eksemplariske. Han forstår at spille på det teoretiske klaver og udtænke de helt rigtige kvanteoptiske eksperimenterer, der skarpt fokuserer på et tvivlsspørgsmål og belyser det fra flere sider og afklarer problemet", fortæller Jörg Helge Müller, kvantefysiker på Niels Bohr Institutet.

Alain Aspect modtages på Niels Bohr Institutet af professor Robert Feidenhans'l, leder af Niels Bohr Institutet.

Vigtigt videnskabshistorisk eksperiment

Den problemstilling, som Alain Aspect er særlig berømt for at have klarlagt, er den legendariske uenighed mellem Albert Einstein og Niels Bohr angående deres syn på kvantemekanikken og fænomenet entanglement (sammenfiltring). Niels Bohr udformede i 1920'erne kvantemekanikken, som gjorde op med den klassiske fysiks fundamentale begreber om, at et atoms tilstand kun afhænger af, hvad man gør ved det lokalt – det kaldtes årsagsloven eller lokal realisme.

Bohrs kvantemekaniske beskrivelse sagde derimod, at atomare partikler havde egenskaber som f.eks. spin, dvs., at de kunne dreje enten venstre eller højre om, men man kan kun angive med en vis sandsynlighed, hvilken vej, de drejer, og så snart de måles, forandres de. Desuden kan partiklerne hænge sammen (være entanglet), så selv om de fjernes fra hinanden, vil de stadig kunne 'mærke' hinanden og reagere på en påvirkning af den anden. 

Modtager af Niels Bohr Medaljen er den 65-årige franske fysiker og videnskabsmand Alain Aspect, der betegnes som en fremragende forsker inden for optisk atomfysik.

Einstein kunne ikke lide kvantemekanikken, fordi den virkede tilfældig og 'spooky'. Einstein fastholdt, at kvantemekanikken var en ufuldstændig teori på grund af dens mangel på lokal realisme. I 1964 blev paradokset sat på formel af John Bell, som viste, at teorien om lokal realisme medfører, at en bestemt matematisk ulighed - den såkaldte Bells ulighed skal være opfyldt.

Aspects forsøg

Aspect udførte en serie eksperimenter, som meget overbevisende viste, at kravene udtrykt i den såkaldte Bells Ulighed, ikke gjaldt. Hvilket bekræftede Bohrs standpunkt.

Eksperimenterne fandt sted i 1982 og er kendt som Aspect-forsøgene. I Aspects forsøg målte man to lyspartikler, der blev udsendt samtidigt og fra samme kilde i hver sin retning Resultaterne var et afgørende bevis for det fascinerende fænomen entanglement (sammenfiltring), som ligger til grund for forskningen i kvanteinformation.

Niels Bohr Guldmedaljen er lavet af det pureste guld. Den er 6,5 cm i diameter og vejer 500 g.

Aspect-forsøgene har fundamental betydning for fysikken og vores forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Men forskningen står ikke stille. Alain Aspect arbejder stadig med frontforskning, og i øjeblikket udforsker han lokalisering af bølger i faste stoffer ved hjælp af ultrakolde atomer. Forskningen kan på en helt ny måde afprøve idéer fra faststoffysik og hjælpe med at forbedre de teoretiske modeller. Den fremgangsmåde, hvor eksperimenter i kvanteoptik fører til fremskridt indenfor andre grene af fysikken, er stadigvæk er særkende for Alain Aspects arbejde.

Fornem pris i fornemt selskab

Niels Bohr Medaljen er en international pris, som blev indstiftet af Ingeniørforeningen i 1955 i forbindelse med Niels Bohrs 70 års fødselsdag.  Prisen har til formål at hædre en videnskabsmand eller ingeniør, som har ydet et betydeligt bidrag til fredelig udnyttelse af atomenergi. Den blev uddelt 10 gange frem til 1982 - oftest til grundforskere inden for atomfysik.

Forsiden af medaljen forestiller Niels Bohr, og der står: Niels Bohr 1885 – 1955. Det var markeringen af hans 70 års fødselsdag, hvor han modtog den første medalje. Bagsiden forestiller Niels Bohrs atommodel, og der står hans motto: Contraria sunt complementa (Modsætningerne fuldkommengør hinanden).  Mønten er lavet af en Harald Salomon, der var medaljør og billedhugger på Den Kongelige Mønt i København.

I anledning af 100-året for Niels Bohrs banebrydende atommodel uddeler Ingeniørforeningen - i samarbejde med Niels Bohr Institutet og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab atter Niels Bohr Medaljen til en internationalt anerkendt aktiv forsker, hvis arbejder har relation til Niels Bohrs virke.

Modtager af Niels Bohr Medaljen 2013, Alain Aspect betegnes som en stor personlighed med udprægede lederevner. Ud over sin forskning er Alain Aspect kendt som en glimrende forelæser, og hans forskergruppe har gennem en længere årrække været vært for lovende unge forskere fra bl.a. USA og Europa, inklusive Danmark.

Alain Aspect, Institut d'Optique >>