Ekstrem nedbør er forbundet med byger – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2013 > Ekstrem nedbør er forb...

17. februar 2013

Ekstrem nedbør er forbundet med byger

Ekstreme regnmængder har vidtrækkende konsekvenser for naturen og de menneskelige samfund og udgør derfor et vigtigt forskningsområde indenfor meteorologi og klimatologi. Forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet har undersøgt virkningen af forskellige typer regnskyl ved forskellige temperaturer. De fandt, at nedbør fra byger blev meget hurtigere mere intensiv ved varmere temperaturer. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Nature Geoscience.

Eksempel på "convective events" i Tyskland. (Foto: Bernhard Mühr, www.wolkenatlas.de)

Mængden af nedbør fra kraftige byger er forbundet med indholdet af vanddamp i atmosfæren. Ved højere temperaturer kan atmosfæren indeholde mere vanddamp og har - i princippet - potentiale til at producere kraftigere nedbør.

Fremgangsmåden for at undersøge ekstremregn afhænger stærkt af tidsskalaen, f.eks. fem minutters perioder i forhold til time- eller daglige perioder. Der er også forskellige typer nedbør alt efter de processer, der frembringer regn. Der er for eksempel tordenvejr i sommertiden (kaldet en konvektiv type begivenhed) med pludselige intense regnskyl i kort tid, eller kontrasten i form af regn fra et udbredt skydække (kaldet en stratiform begivenhed) med regnskyl fra tid til anden i mange timer. Begge typer kan producere ekstreme mængder af regn, men i vidt forskellige tidsperioder.

Eksempel på "convective events" i Tyskland. (Foto: Bernhard Mühr, www.wolkenatlas.de)

"Ved at bruge store datamængder fra vejrobservationer af nedbørsmængder, der dækker et stort område, har vi undersøgt forskellige typer af regnskyl ved forskellige temperaturer", fortæller Jan O. Haerter, forskningsadjunkt på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Sammen med Peter Berg fra Swedish Meteorological and Hydrological Institute, Sverige, og Christopher Moseley fra Max Planck Institute for Meteorology, Hamborg, undersøgte de adskillige typer nedbør.

"Vi fandt, at den konvektive nedbør fra regnskyl virkelig blev forstærket meget hurtigt som en reaktion på varmere temperaturer, især ved temperaturer fra omkring 12-20 grader C. Desuden fandt vi, at når man så på nedbøren af mere vedvarende (konvektive) regn, så fortsatte regnskyllene med at være intense i hele perioden, mens de spredte byger (stratiform) viste mere varierende styrke i løbet af perioden. Det betyder, at de kraftige regnskyl i forbindelse med f.eks. tordenvejr potentielt er mere truende for et område, da de bliver ekstreme i løbet af hele perioden", siger Jan O. Haerter.

Selv om undersøgelsen viser væremåden af nedbørs ekstremer ved forskellige temperaturer, er resultaterne ikke umiddelbart gældende for et ændret klima. Forskerne efterlyser derfor tilsvarende undersøgelser, hvor man med klimamodeller prøver at opklare, hvilke processer, der fører til kraftige regnskyl.