Niels Bohr Institutets årlige Temadag er for erhvervsaktive lærere på de gymnasiale uddannelser samt folkeskolen, hvor der vil være foredrag med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål.

Niels Bohr Institutets Temadag 2020

Foredragene på dette års Temadag bærer præg af 200 året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, hvor vi bl.a. vil høre om hvad det er der skaber Jordens magnetfelt, og hvordan det beskytter os mod det ydre rum.

Vi kommer også til at høre om Mars, der for 4,2 milliarder år siden havde de samme betingelser for liv som på Jorden, og også et magnetfelt som senere forsvandt. Har Mars haft atmosfære og oceaner, har der været liv? Hvorfor trives livet overalt på vores planet, mens Mars blev gold?

Vi har kun plads til 70 personer i Festauditoriet på grund af corona-situationen, og det antal har vi nået. Yderligere har vi 10 på venteliste, så derfor er det ikke længere muligt at tilmelde sig Temadagen.

Og vi skal høre om HC. Ørsted, ikke bare som fysiker, men som kulturpersonlighed og videnskabsformidler, en samfundsborger der satte sit aftryk alle steder i samfundet. Vi skal også høre om sammenhængen mellem Ørsted og den morderne kvante-nano-elektronik, og så skal vi fra Holger Bech Niels høre om Teorien om alt, bogen der blev en stor succes i 2019.  

Tid og sted: 13. november 2020, kl. 9-16:10 i Festauditoriet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C.

Kl. 09:00 - 09:15
Institutleder Jan Westenkær Thomsen og formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening København/Sjælland, Erland Andersen byder velkommen. Konferencier: Jørgen Beck Hansen

Jan W. Thomsen

 

Kl. 09:15 - 09:55
Kim Sneppenprofessor (Biokompleksitet)

Kim Sneppen

Superspredere i Covid-19: Epidemiens askilleshæl

I begyndelsen af dette år blev vores samfund udsat fra forstyrrelse fra en lille men stærkt selv-kopierende nanomaskine. En nyskabt infektions sygdom, hvis spredning burde kunne beskrives med et par ligninger og 2 parametre: En der sætter tidsskalaen (5 dage for Covid-19) og en anden der fortæller hvor mange personer hver inficeret person inficerer (den berømte R0=(ca) 3 for Covid-19).

Og så var lock-down filosofien ellers "bare" at justere vores kontakt aktivitet med andre mennesker så meget ned, så R faktoren kom ned omkring 1, og epidemien dermed holdes under kontrol. Dvs SIR modellerne fortæller os, at vi skulle reducere den tid vi tilbringer med andre mennesker med en faktor 1/R0=1/3.

Men Covid-19 viste mere "personlighed" end ovenstående: Den opfører sig forskelligt i forskellige personer. Måske er der kun få af os der inficerer andre, mens de fleste ikke inficerer. Ihvertfald viser en række studier, at kun omkring 10-20% af de inficerede personer rent faktisk inficerer deres samboende ægtefælle. Og epidemien har mange hundrede eksempler på super-spreder events, situationer, hvor en enkelt person har smittet meget mere end 10 andre personer i løbet af en enkelt dag.

Jeg vil diskutere superspreder aspekter af Covid-19 ved hjælp af modeller, der beskriver et samfund med individer der har meget forskelligt smitte-egenskaber. Vi finder, at sådan superspredning gør det nemmere at stoppe epidemien, og hjælper os til at forstå hvorfor det rent faktisk gik så godt med at åbne vores samfund op igen efter den meget voldsomme "lock-down" i marts.

 

Kl. 10:00 – 10:40
Klaus Mosegaardprofessor (Is, Klima og Geofysik)

Klaus Mosegaard

Magnetfeltet, livets beskytter?

Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820 udgør, sammen med Maxwells matematiske teori fra 1873, nøglen til vores forståelse af, hvordan en smeltet jernkerne i jordens indre kan frembringe og opretholde et magnetfelt. Alt tyder på, at jordens magnetfelt har skiftet retning mange gange gennem den geologiske historie. Hvad er forklaringen på dette,  hvornår sker det næste gang, og hvad er konsekvensen for livet på jorden?

 

Pause: 10:45-11:00

 

Kl. 11:00-12:00
Muligheder på NBI for gymnasiet og folkeskolen

Erland Andersen, Jørgen Beck Hansen og Ian Bearden

  • Jørgen Beck Hansen: Om muligheder på NBI for gymnasiet og folkeskolen.
  • Ian Bearden: Om mulighederne for Grundskolen, Gymnasiet og HTX at besøge Ungdomslaboratoriet på NBI. Hent præsentation her >> se også en præsentation af ULAB: Dansk version / Engelsk version
     

Frokost: 12-13:00 

 

Kl. 13:00-13:40
Morten Bo Madsen, lektor (Marsgruppen) 

Morten Bo Madsen

Magnetfeltet og betingelser for liv på Mars?

Alle indicier peger på, at Jorden og Mars havde næsten ens betingelser for liv da deres alder kun var nogle få hundrede millioner år, og forskerne ved også, at Mars har haft et globalt magnetfelt på mange måder lig det, som Jorden har det i dag, men for ca. 4,2 milliarder år siden skete der noget der gjorde, at kilden til magnetfeltet forsvandt.

Der er dog stadig spor, som gør at vi i dag kan se, at der engang var et betydeligt globalt magnetfelt - og man kan se, at dets forsvinden har ført til at meget af Mars' atmosfære nu er forsvundet, og at planetens overflade er blevet til en tør ørken.

Hvordan har Mars set ud i dens unge år? Hvordan/hvorfor og hvornår er disse ændringer sket?

NASAs Mars 2020 Perseverance rover ekspedition vil måske kunne give os svar på disse spørgsmål. Når prøver fra missionen bliver analyseret i laboratorier på Jorden engang i 30'erne vil vi måske endda kunne få et endegyldigt svar på om der nogensinde har været liv på den røde planet.         

 

Kl. 13:45-14:25
Helge S. Kragh, professor emeritus (Niels Bohr Arkivet)

Helge Stjernholm Kragh

Den Anden H.C. Ørsted: Kulturpersonlighed og Videnskabsformidler

Fysikprofessoren H.C. Ørsted var andet og meget mere end elektromagnetismens opdager. Selv uden denne skelsættende opdagelse ville han i en dansk sammenhæng have hørt til sin tidsalders mest markante kulturpersonligheder og uddannelsesmæssige reformatorer. Ikke blot bidrog han med originale tanker til tidens filosofiske, litterære og religiøse diskussioner, han var også dybt involveret i folkeoplysning og i bestræbelserne på at højne naturvidenskabens anseelse i både akademiske, folkelige og erhversmæssige sammenhænge.

Oprettelsen af Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824,  Polyteknisk Læreanstalt i 1829, og det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet i 1850 taler deres eget sprog. Foredraget vil fokusere på nogle af disse måske mindre kendte aspekter af Ørsteds liv og virke, herunder hans litterære interesser og forholdet til H.C. Andersen.

 

 Pause: 14:30-14:45

 

14:45-15:25
Asbjørn Drachmann, Phd studerende (Center for Quantum Devices)

Asbjørn Cennet Cliff Drachmann

Fra H.C. Ørsted til kvante-nano-elektronik

Få år efter H.C. Ørsteds opdagelse blev elektromagneten opfundet: Når strøm kører rundt i en ledning, der er trukket rundt om en cylinder (en spole), skabes der et kontrollabelt magnetfelt med en styrke proportionelt med strømstyrken. Laves ledningen af superledere kan enormt store magnetfelter opnås.

Disse superledende elektromagneter er essentielle i Asbjørn Drachmanns eget forskningsfelt, kvante-nano-elektronik, såvel som i hospitalernes MRI-maskiner, Cerns partikel-acceleratorer og ITER's fusionsreaktor.

 

Kl. 15:30-16:10
Holger Bech Nielsen, professor emeritus

Holger Bech Nielsen

Teorien om alt

I den teori for fysikken, som fysikerne i dag kraftigt guidet af eksperimenter og tidligere teorier kaldet ”Standard Modellen” inden for partikelfysik, er nået frem til, har det faktisk lidt overraskende vist sig, at den i højere grad end man ville have troet i min ungdom, er baseret på teorier der er lavet med elektrodynamikken som model. De hedder Yang-Mills teorier, og har i sig både generaliserede magnetiske felter og elektriske felter. I denne forstand bygger de meget kraftigt på H.C. Ørsted.

Holger Bech Nielsen skrev i 2019 bogen Teorien om alt, der blev en stor succes. Han vil forklare teorien og også drage paralleller til H.C. Ørsted og opdagelsen af elektromagnetismen for 200 år siden. Det vil være muligt at købe bogen og få den signeret af Holger. Vi kender ikke prisen p.t., men vil skrive det her på siden så snart vi ved mere.


Vi har kun plads til 70 personer i Festauditoriet på grund af corona-situationen, og det antal har vi nået. Yderligere har vi 10 på venteliste, så derfor er det ikke længere muligt at tilmelde sig Temadagen.