Mini Big Bang – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

24. juni 2008

Mini Big Bang

Hej NBI
Jeg har lige hørt på P3, at der er nogle forskere der vil lave et forsøge på at genskabe Big Bang om 2 måneder...

Hvornår, helt præcis, vil de gøre det?? Hvordan kan det være at de tør??

Man mener jo at universet, lige efter Big Bang, udvidede sig fra at være på størrelse med en marmorkugle, til at være på størrelse med vores galakse i løbet af få sek. og indeholdt en ekstrem varme...

Hvad hvis det lykkes?? Så vil de jo ikke engang nå at finde ud af om det virkede, inden hele Jorden vil være udslettet...

Jeg må være ærlig at indrømme, at efter den udsendelse frygter jeg virkelig for mit liv...

Er der nogen måde man kan stoppe den forskning, og finde en sikker måde at forske i Big Bang, eller bare lade det være ved teorier?? Mennesket behøver jo ikke at vide alt...

Jeg håber jeg kan få svar på mine spørgsmål...

Med venlig hilsen
V N

Det forskerne laver forsøg med, er ikke et Big Bang. For at gøre det, hvis det kunne lade sig gøre, skulle man have rådighed over al energi i universet såvel i sole, galeakser, planeter osv., som i det mørke stof. Det får vi aldrig. Det man forsøger at lave er det man kalder et mini Big Bang.


LHC - Large Hadron Collider er et gigantisk videnskabeligt instrument nær Geneve, hvor det spænder
over grænsen mellem Schweiz og Frankrig omkring 100 m under jorden. Det er en partikel accelerator
der bruges af fysikere til at studere de mindste kendte partikler - de grundlæggende byggesten for
alle ting.

I den store accelerator i CERN beskyder man et område med blykerner først med meget hurtige protoner senere med blykerner, som har hastigheder meget nær lyshastighed. Når der sker sammenstød imellem protoner eller blykerner eller blykerner og blykerner sker de processer, som man håber at iagttage.. Ideen er at genskabe nogen af de forhold, der var en milliontedel sekund efter det rigtige Big Bang, hvor man havde en stoftilstand, hvor de partikler der danner protonerne, som hedder kvarker og gluoner, bevægede sig frit i forhold til hinanden. Man vil kun kunne genskabe forholdene i et meget lille område og i et utroligt kort tidsrum. Den forskning det her drejer sig om, er brikker til puslespillet om at forstå, hvad der skete i det meget tidlige univers. Al fysikforskning har jo som mål at forstå naturen, det vi laver her er det man kalder grundforskning.

Forsøget (som kaldes LHC) ventes at starte til sommer. Beskydningen med blykerner er nok først ved slutningen af 2008. Det hele består af 4 eksperimenter, hvor Danmark medvirker i to forsøg som kaldes ATLAS og ALICE. I forsøget ALICE deltager 130 institutter fra 30 lande i alt ca. 1000 forskere. I ATLAS deltager endnu flere. De store eksperimenter bliver ledet af 'spokespersons' lige nu er spokesperson for ATLAS Peter Jenni fra Schweiz og for ALICE er det Jürgen Schukraft fra Tysklands. CERN selv bliver ledet af en generaldirektør pt Robert Aymar fra Frankrig.

Der er ingen problemer med at turde. Forsøget er af samme type som en mængde andre forsøg, som er lavet med de samme maskiner for at forstå andre forhold ved naturen. Da det er små energimængder der bruges set i forhold til f.eks. el-forbruget i København, er der ikke sikkerhedsproblemer i forsøget af den art, som du skriver om. Der kommer lidt stråling lige hvor forsøget sker, men livet på overfalden omkring apparaturet (apparaturet ligger under jorden og er over 20 km langt cirkelformigt, det går under 2 lande Schweiz og Frankrig) ændres ikke af forsøget.

Det oprindelige BIG BANG udvidede sig fra ingen størrelse til det nuværende univers, som er langt større end vores galeakse (Mælkevejen), som ikke engang er en af de største. I det kendte univers er der mere end 1 000 000 000 000 mælkeveje med god plads imellem

På Niels Bohr Instituttet er der forskningsgrupper der forsker i Partikelfysik og der undervises i det. Den eksperimentelle forskning sker især på CERN i Geneve CERN har 20 medlemslande fra hele verden og de er alle med. En meget lang række andre lande er desuden med.

Med venlig hilsen
Hans Bøggild, lektor i partikelfysik
og
Malte Olsen