Einsteins ligning og mad – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Niels Bohr Institutet > Spørg om Fysik > ? om Fysik > Einsteins ligning og mad

06. december 2008

Einsteins ligning og mad

Hej Spørg om Fysik
I fysik er E = mc2 en vigtig og velkendt ligning, som fastslår, at der er en ækvivalens mellem energi (E) og masse (m), som er ligefrem proportional med kvadratet på lysets hastighed i vakuum (c2).

Er det muligt at måle den energi fx et æble indeholder, og samtidig beskrive kvaliteten heraf, fx ved et vibrationsindex?

Man taler så meget om at spise korrekt, og min erfaring er, at jo højere energi / vibrationsindex et fødeemne har, jo sundere er dette fødeemne for mennesket i en given situation.

Tak på forhånd.

Med venlig hilsen
E H J

Produktionen af føde her på jorden skyldes solen. Solens lys sikrer at temperaturen periodevis er en del over 0 ⁰C, forudsætningen for at kemi i forbindelse med vand kan fungere. Desuden driver solens lys de processer, der sker i planternes grøntkorn (klorofyl).

I klorofylen sker der det, at vand fra jorden og luftens kuldioxid indgår i en kemisk proces energiforsynet fra solen, så der dannes mere energirige stoffer fra disse simple stoffer suppleret med små mængder af andre grundstoffer opsuget fra jorden. Affaldsproduktet fra denne proces, ilt, bruger vi så.

Planterne indeholder fra denne proces bl.a. en række sukkerarter (som i f.eks. sukkerroer og sukkerrør), stivelse (som i mel), cellulose (som i træ) og en række olier (oliven, hørfrø) samt en mængde duft og smagsstoffer og andre stoffer i mindre koncentrationer.

Vi kan direkte spise og optage en del af disse stoffer f.eks. sukkerstofferne, og det gør vi f.eks. ved at spise frugter. En lang række af stofferne kan vores fordøjelsessystem ikke klare, vi kan ikke fordøje cellulose og f.eks. leve af træ eller hø. Vi omdanner så de ufordøjelige plantestoffer til fordøjelige på to måder, vi koger eller steger (opvarmer) de pågældende plantestoffer f.eks. kartofler, ris mm. i passende lang tid, så stofferne smager bedre og er lettere fordøjelige (der findes flere måder, men der er valgt eksempler). Alternativt lader vi f.eks. en ko, en fisk eller et får spise græsset eller høet eller de andre stoffer, vi ikke kan fordøje, idet deres maver indeholder enzymer og mikroorganismer, som gør, at de kan udtrække næringsstofferne, derefter spiser vi så fåret eller koen. Det er i øvrigt en yderst uøkonomisk måde at omsætte energien på, men den bruger vi altså.

Når vi fordøjer disse stoffer nedbryder vi dem igen til stort set vand og kuldioxid, frigør dermed den energi der blev brugt til at danne dem, og bruger den energi, der var oplagret fra solen, til at sikre vor krop den nødvendige energiforsyning. Alle de ovenfor beskrevne processer er rent kemiske, dvs. vejer man stofferne før og efter processen, er massen præcis den samme både ved opbygningen af stoffer og vores nedbrydning.

Einsteins (Albert Einstein 1879 - 1955) ligning E = M*c2 , har intet direkte at gøre med vores spisevaner.

Denne ligning har kun interesse i forbindelse med kerneprocesser. Ud over visse naturlige processer i radioaktive grundstoffer, har ligningerne betydning i forbindelse med fusion og fission. Fission er processer hvor tunge grundstoffers kerner omdannestil lettere kerner. Ved de processer mister stofferne en lille smule masse, som så omdannes i overensstemmelse med Einsteins ligning til energi. Fission sker i vore atomkraftværker, hvor Uran bliver til lettere stoffer, og den kendes også i atombomben. Vi har ikke opfundet atomreaktoren, det har naturen. I Gabon i Afrika ligger en naturlig atomreaktor, hvor der har været fission i omkring 1 000 000 år.

Fusion er en proces, hvor lette grundstofkerner opbygges til tungere grundstofkerner ved en sammensmeltning. Også her tabes en lille smule masse, som så bliver til energi. Vi har forsøgsreaktorer, som bruger princippet, med de skal videreudvikles en del, før vi engang måske kan bruge dem i kraftværker. Fusion er også processen i brintbomben. Det er imidlertid også en proces, som naturen anvender, idet solens energi kommer fra fusion af brint til tungere stoffer. I første omgang dannes Deuterium, Helium senere Beryllium og Kulstof, Ilt og Kvælstof. Solen omdanner ca. 4,3 millioner tons brint til energi pr. sekund, svarende til 3,8 * 1026 W! Det er altså drivkraften for vore planter og dermed for os. Processen har eksisteret i naturen i mindst 13,5 milliarder år (universets alder) og på solen i 4,5 milliarder år. Solen fortsætter ca. 4,5 milliarder år endnu før der er brænt så meget brint at andre processer sætter ind (og på det tidspunkt opsluges jorden af solen som vokser i størrelse). Set i det lys er fusionen altså forudsætningen for liv på jorden.  

Einsteins ligning har ingen som helst direkte indflydelse på maden, på sundheden eller kvaliteten af et æble eller af anden føde, der er ingen direkte sammenhæng der (bortset fra årsagen til sollyset, men det kan erstattes med elektricitet på andre måder i lille skala). Jeg kender ikke det vibrationindex der omtales, men de ting der bestemmer fødes kvalitet er forhold omkring vækst, behandling, gødskning, sprøjtning, vejrforhold, jordbund altså dyrkning og bestemt ikke i nogen sammenhæng med Einsteins ligning.

Med venlig hilsen
Malte Olsen