Sarosperiode for måne- og solformørkelser – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Niels Bohr Institutet > Spørg om fysik > ? om Astrofysik > Sarosperiode for måne-...

08. november 2010

Sarosperiode for måne- og solformørkelser

Hej Spørg om Fysik
Spørgsmål om Sarosperioder. Hvad jeg forstår om Sarosperioder er, at det er intervaller på ca. 18 år, hvor en formørkelse så vil gentage sig - og efter 3x18 år vil den endda gentage sig på samme geografiske sted på jorden.

Mit spørgsmål er: Gælder disse Sarosperioder på 18 år både for måne- og solformørkelser? Jeg mener at man i dag kan forudsige både måne- og solformørkelser.

Er det rigtig, at man i det gamle Babylon kun kunne forudsige næste måneformørkelse, men ikke næste solformørkelse?

Når jeg læser forskellige internetsider angående Sarosperioder, støder jeg ofte på en tidslængde på 18 år og 3x18=54 år, men også en tidslængde på 19 år og 3x/19 år som giver 57 år. Disse 19 skulle hvis også have noget at gøre med saros at gøre eller har jeg misforstået noget?

Med venlig hilsen
H A

En Sarosperiode er en tidsperiode på 223 synodiske måneder (fra nymåne til nymåne), dvs. 18 år, 11 dage og 8 timer (6585.3213 dage), og herfra kan sol og måneformørkelser beregnes.

Betegnelsen skyldes E. Halley (1691). Edmond Halley (GB, 1656 - 1742) engelsk astronom, fysiker, geofysiker, matematiker og meteorologist, som også har givet navn til Halleys komet.

Det skyldes at Solen og Månen har næsten samme indbyrdes placering igen i forhold til månebanens knuder, og sol- og måneformørkelser gentager sig derfor med god tilnærmelse med denne periode. Betingelsen for formørkelser er, at solen, månen og jorden er nogenlunde i samme plan den ekliptiske plan. Formørkelser sker derfor enten ved nymåne eller fuldmåne (solformørkelser henholdsvis måneformørkelser).

I en 18 års periode vil der være en del andre sol og måneformørkelser i  størrelsesorden 35 - 40, som ikke kommer igen med denne periode. Som det ses, er perioden ikke et helt antal dage, det er ca. 1/3 dag galt. Det betyder, at i næste periode kommer formørkelserne ca. 8 timer senere og flyttet ca. 120 ˚ på jordoverfladen.

Efter 3 perioder passer det næsten med en dag, så formørkelserne kommer nogenlunde samme sted på nogenlunde samme tid (54 år, 34 dage).

Dette kunne babylonerne i det nye rige beregne fra ca. -200, da Assyrerne herskede der. Så det er ret løs tale, hvis man siger, de kunne det i "det gamle Babylon".

En "moderne" tabel over formørkelser er "Canon der Finsternisse" fra 1887, genudgivet i 1962. Den rummer fx solformørkelser fra -1200 til 2161, både i en tabel og med det geografisk forløb på kort.

Solformørkelse

En af forudsætningerne for, at babylonerne kunne udføre disse beregninger var, at de havde et udmærket talsystem, et sexadesimal system, dvs. positionstalsystem med grundtallet 60, som vi jo har arvet fx i vores inddeling af en time i 60 minutter, grader osv. Man har fundet omtrent 200 lertavler med regnetabeller i kileskrift fra perioden -2000 til -1800. Så det talsystem har vi lige fra det virkelig gamle Babylon. Grækernes talsystem var baseret på deres alfabet og var om muligt endnu dårligere til beregninger end Romernes talsystem (det er f.eks. næsten håbløst at gange og dividere i romertal).

Med venlig hilsen
Erik Høg
Malte Olsen