Solen, Big Bang og er der liv i universet? – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Niels Bohr Institutet > Spørg om fysik > ? om Astrofysik > Solen, Big Bang og er ...

12. februar 2014

Solen, Big Bang og er der liv i universet?

Hej Spørg om Fysik
Jeg har 2 spørgsmål, som jeg virkelig brænder for.

En videnskabsmand fra Nasa fortalte, at vores SOL er begyndt at udvide sig langsomt. Passer det ikke fint med, at solen er midaldrende, og derfor har brugt ca. halvdelen af sit stof, og derfor ikke længere kan fastholde sit stof?  -  Brint og helium.

  • Hvorfor kan solen ikke omdanne helium til lys og varme, når brinten er opbrugt?
  • Big Bang var en eksplosion, hvor alt stof fjernede sig til alle sider fra et bestemt punkt. Hvis alt stof fjernede sig fra hinanden med samme hastighed, hvordan kunne der så opstå nedslag på  f. eks.  jorden og månen?
  • Kunne det ikke tænkes, at der har været flere Big Bang  -  ude i det store, store univers?
  • Universets hastighed vokser! Findes der en mega stor kraft, der trækker i universet?
  • Er der liv i vores galakse?  - Det er tilsyneladende bekræftet af eks. militær officerer i  USA og England!

William Cooper exposed en top secret file!!  Han blev dræbt i 2001. www.gufon.no/agenda/mj12.htm  I 1954 "solgte"  Eisenhower os til de grå, fordi han kunne få helt ny teknologi!!   -   De grå aliens fik  U-baser i  USA - sydvest!   - Scientist  M. Kaku  siger, at der findes  type 1 - type 2  - type 3 aliens.  -  Type 3 er de klogeste.  - De kan alt!! Sapiens er type sero. Ifølge  eks. militær officer  Clifford Stone, der er i psykisk kontakt med en alien, der lever 100 lysår fra jorden, kan disse ET, aliens rejse til vores jord på 2 timer!!   -  Via et orme-hul. 

Jeg har en video med mr. Stone. Indenfor militæret var han med til at opsamle nedstyrtede ufoer i USA!   - Jeg har et ægte foto af en close up ufo i dagslys  - og et ægte foto af en død alien grå.   Omtalte findes på min  facebook side, hvor jeg skriver under mit mellemnavn  E  og så R.

Med venlig hilsen
B E R

Ændringer af soldiameteren, det er er svært at sige, om det er noget fortsat, og hvor meget det er. Solens diameter varierer med tiden op og ned (ca. 2 %), og dens aktivitet, og dermed dens udstråling, er også varierende, både målt i forholdsvis korte og meget lange tidsrum.

Der er brint tilbage til ca. 4,3 milliarder år, så noget er tilbage. Solens masse er 1,989*1030 kg. Solen frigør energi svarende til omsætning af 4,3 millioner tons masse pr. sek. Hydrogen udgør i dag ca. 74 % af solens masse, Helium udgør 25 % (i rumfang 92 % og 7 %). De nuværende processer i og nær centrum er i hovedsagen processer, hvor hydrogen bliver til deuterium, deuterium og hydrogen til helium-3 og 2 Helium-3 til normalt helium osv. Der er en lang række processer videre, der undervejs danner stoffer som: nitrogen, bor, beryllium, litium, kulstof og oxygen-kerner. Solen menes ud over hydrogen og helium at indeholde 0,77 % oxygen, 0,29 % carbon, 0,16 % jern, 0,12 % neon, 0,09 % nitrogen, 0,07 % silicium, 0,05 % magnesium og 0,04 % svovl, de øvrige lette grundstoffer i mindre mængder.

Mælkevejen

Der er termonukleare processer, som ”brænder” stofferne hydrogen, helium, carbon og oxygen, silicium osv. Der er ingen processer i en almindelig stjerne, herunder solen, som kan skabe stoffer tungere end nr. 26 jern, tungere stoffer giver ingen energioverskud ved termonukleare processer, de kræver altså energi, at nå længere op i grundstofrækken, så det er ikke naturligt forløbne processer. Processer som deler tunge atomer, fission, er derimod energiskabende. Det betyder, at når der er en passende mængde jern i solcenteret, og for lidt lette stoffer stopper solens nuværende aktiviteter. Da solen stofmasse nemlig holdes oppe imod tyngden af strålingstrykket fra de fotoner, der udsendes fra kernen, vil den derefter blive mindre, falde sammen. Lyset fra centrum rammer atomer inde i solen, hvor densiteten er høj, så lysenergien tager 30 000 år om at vandre ud til overfladen. Der vil dog være en mellemperiode om ca. 4,5 milliarder år, hvor den forventes at svulme op, så den omtrent når jordbanen. Jorden har på det tidspunkt på grund af solens aktiviteter nok været ubeboelig i 3,5 milliarder år. Alle tungere stoffer vi har, er dannet i selve supernovaeksplosionen af store stjerner (noget tungere end solen, solen er for lille til at ende i en supernovaeksplosion), og det er det eneste sted vi ved, de kan dannes, så der har været supernovaer i fortiden her i nærheden, som har leveret de tunge stoffer, så supernova resterne indgår i solsystemets dannelse.

Big Bang

Med hensyn til hvad der sker efter Big Bang, er det besvaret i:

Se også: Hvorfor drejer alting i universet rundt? 

Der er mig bekendt ingen der har offentliggjort modeller eller målinger der antyder, at der skulle have været flere Big Bang, og der er mig bekendt ikke fundet spor af det. Som det fremgår af referencen ovenfor, er der heller ikke noget behov for en sådan teori.

Universets ekspansionshastighed

Universets ekspansionshastighed er ganske rigtigt målt til at være voksende. Forventningen var, at den skulle være dalende.

Eso kikkert ser langt ud i rummet

Teorien sagde, at massen i universet efter Big Bang efterhånden via tyngdekræfterne ville stoppe ekspensionen, og derefter komprimere universet (måske til et punkt så der kommer et nyt Big Bang). Det synes ikke at være tilfældet. Målinger viser at ekspansionen går hurtigere og hurtigere. Man mener, at det har sammenhæng med de teorier, man har om mørk energi. Dette er på nuværende tidspunkt en teori. Den nuværende forståelse af mørk energi, lader den ikke vekselvirke med elektromagnetiske bølger, og den kan derfor ikke direkte observeres bortset fra visse virkninger. Teorierne siger, at den mørke energi (som ikke har noget at gøre med mørkt stof for god ordens skyld) vil få universet til at ekspandere hurtigere og hurtigere.

Liv fra rummet

Liv i mælkevejen er ikke eksperimentelt påvist. Organisationen SETI har i de sidste 50 år observeret ud i universet, men ikke fundet signaler fra andet liv.

Se også: Hvor kan jeg lytte til Radio astronomi? 

Exoplanet fundet ud fra stjernens lyskurve

En af de måder man kan undersøge, om der er vores type af liv på en planet, er at se efter klorofyls spektrallinjer (grønkorn). Det har ikke været rapporteret, at de er fundne på  de exoplaneter, der er fundet i rette størrelse og temperatur område (der er i alt fundet over 1000 exoplaneter, men kun få mulige livsbærende). De fleste exoplaneter er store gasplaneter og i uheldige temperatursoner fra deres stjerne. De anses ikke for livsbærende. Statistisk ville det være overraskende, om vi er de eneste (måske) intelligente væsner i universet (der er mange sole i rummet dvs. mindst omkring 1023) eller for den sags skyld mælkevejen (kun ca. 1011 stjerner).

Mulighede for fysisk forbindelse igennem rummet

Jeg har ikke set overbevisende eksperimentelle beviser for, at liv har besøgt os, fra områder udenfor solsystemet. Vi skal søge planeter, som har den rette afstand til sin sol, altså er i temperaturområdet ca. 0 til ca. 100 °C (kemi er ens i hele universet, og det skal være i et temperaturområde, hvor kemiske stoffer af stor kompleksitet f.eks. organiske kan opbygges, men også i et område hvor det ikke er så koldt, at kemiske processer tager forfærdeligt lang tid, hvad de gør ved lave temperaturer).

Aricebo radioteleskop lytter langt ud i rummet

Vi ved, at den højeste hastighed vi kan opnå er mindre end lyshastigheden, men nærmer vore rumskibe sig til den, vil sammenstød med neutrale atomer i rummet give stråling, som ødelægger komplekse kemiske forbindelser, så lange rejser er ikke nogen mulighed. Desuden er der mange steder i rummet stråling fra stjerneprocesser. Der er også et problem med en samtidighedsfaktor. En fremmed civilisation skal nå et stade for intergalaktisk rejse, samtidigt med, at vi er her og kan observere det.

Se også: Er vi alene i solsystemet?

Afstandene i rummet er simpelthen ufatteligt store, og med vor nuværende viden tillader disse afstande ikke fysisk forbindelse. Det er fint, at der påstås hurtige løsninger som ormehuller på lange afstande, men lad os se et videnskabeligt bevis for at det kan gøres og at de findes. Det vil tage tusindevis af år selv med meget store hastigheder, at nå den nærmeste stjerne med planeter.

Supernovaeksplosion

Det tids-vindue vi har, er måske i bedste tilfælde målt i millioner af år, men universets alder er jo ca. 13 milliarder, så det er ikke indlysende, at det høje teknologiske stade vil komme bare nogenlunde samtidigt, især fordi det jo er den lokale mere kortvarige stjernes levetid, der har betydning for udviklingen lokalt af intelligens, og det tager antageligt meget tid at udvikle intelligent liv.

Se også: Hvad skal der til for at kolonisere en anden planet?

Indtil der er skaffet eksperimentelt normalt videnskabeligt bevis for, at fremmede væsner er kommet til jorden fra områder udenfor solsystemet, er det min holdning, at jeg ikke har nogen kommentar, vi beskæftiger os med fysiske videnskab ikke rygter, eller fotos, historier mm. måske frembragt til formålet, for at skabe interesse.

Den normale overvågning af rummet

Det kan f.eks. undre, at der tages tusindevis af billeder af himmelen af astronomer hver nat fra utallige observatorier og overvågninger næsten døgnet rundt med radioteleskoper og radar osv. hver nat, og mig bekendt er der aldrig fotograferet tegn eller målt signaler på fremmede væsener, på trods af denne intense overvågning.

Fjern gruppe af gamle galakser

UfO-er rumvæsner mm. vil ikke blive kommenteret af undertegnede, med mindre der er fremlagt normalt holdbart videnskabeligt bevis. Sådanne beviser er artikler i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter, som er af peer- review typen. Jeg har ikke kunne finde bare én sådan artikel i de ca. 70 år, UFO feberen har raset.

Jeg mener, at det er interessant fortsat at søge efter liv i rummet, med de midler vi har. Vi bør gøre det. Det er fotografering og det øvrige spektrum af elektromagnetiske bølger. Når der kommer resultater af det, må det så diskuteres af de interesserede.

Med venlig hilsen
Malte Olsen