12. februar 2011

Hvordan blev Månen til?

Hej Spørg om Fysik
Jeg har lige et par spørgsmål angående månen:
Hvordan blev den til? - Hvordan kan månen påvirke tidevandet på jorden? - Hvorfor har månen faser og hvad består de enkelte faser af? - hvordan ser månens fremtid ud? Den bevæger sig jo væk fra jorden. Vil den helst forsvinde? - Kan den evt. støde ind i solen eller hvad vil der ske med den?

På forhånd tak. Håber på snarligt svar

Med venlig hilsen
L L S

 

Månen er dannet for ca. 4,5 milliarder år siden, kort efter solsystemets dannelse. Den teori man hælder til i dag (blandt en del forslag), er et sammenstød imellem Jorden og en planetlignende masse måske på størrelse med Mars på et meget tidligt tidspunkt af solsystemets historie.

En stor del af månematerialet kom antageligt ikke fra Jorden, men fra den anden masse. Månen har meget lidt jern og en meget lille kerne, til gengæld har måne - jord systemet et stort rotationsmoment. Computerberegninger viser, at det kunne passe med den teori.

Er det tilfældet vil energien fra stødet have smeltet Jordens øverste lag (3-500 m) og formet et ocean af smeltet lava.

Det gælder også på månen

Månen og jorden har en isotop-sammensætning, der ligner hinanden i modsætning til store dele af det øvrige solsystem, hvis sammensætning er noget anderledes. En anden teori går ud på, at Månen og Jorden dannedes af en fælles støvsky. Månen er en exceptionel stor satellit, sammenlignet med det vi kender fra det øvrige solsystem.

Månens tyngdekraft trækker i jorden herunder havene. Det betyder, at både jordskorpen og havene løftes af tyngdekraften fra månen mest lige under månen og også direkte modsat, hvor månen er blot en del mindre.

Månefaserne er de vel ret velkendte fuldmåne, videre til halvmåne og til nymåne tilbage igen osv. Månen lyser i hovedsagen på grund af at sollyset rammer den, men der er også jordskin, hvilket ses under formørkelser og ved nymåne, hvor månen ses, selv om den ikke rammes af solen.

Månens fremtid

Oprindeligt har Månen været en del nærmere Jorden, end den er nu. Under Månen har der i starten været tidevand på måske 3-400 m i højden. Jorden har på det tidspunkt haft en kortere omløbstid nok omkring 22 timer. På grund af tyngdekraftens fremkaldelse af tidevand, bremses jorden ganske lidt i sin rotation af månen, vi drejer altså langsommere og langsommere. Det betyder, at månen får mere fart på og fjerner sig fra jorden, da rotationsmomentet er konstant.

NASA LASER reflektor til afstandsmåling mellem Månen og Jorden

I øjeblikket fjerner Månen sig med omtrent 38 mm pr. år (LASER - afstandsmåling til LASER-spejlene, der blev opstillet ved de amerikanske månelandinger). Den afstandsændring pr. år bliver mindre, efterhånden som månen fjerner sig, idet gravitationen bliver mindre med kvadratet på afstanden, og dermed bliver tidevandets bremsende virkning mindre. Hvis det fortsatte med de 38 mm pr. år, ville Månen være mindre end 200 000 km længere væk end i dag, når solen (om ca. 4,5 milliarder år) bliver en rød kæmpe og opsluger Jord-månesystemet.

I dag er afstanden til Månen 394 399 km, når den er længst væk, så det er mindre end en fordobling, og som sagt, det går langsommere og langsommere, så Månen vil antageligt være der, når jorden forsvinder, og den forsvinde så sammen med os, så på en måde vil Månen måske ikke støde ind i Solen, men Solen støde ind i Månen.

Med venlig hilsen
Malte Olsen