Er der liv i universet? – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Niels Bohr Institutet > Spørg om fysik > ? om Astrofysik > Er der liv i universet?

02. april 2008

Er der liv i universet?

Hej Malte
Jeg har nogle spørgsmål angående astronomi, jeg håber på at du kan hjælpe mig med at svare på :)

1) Er det muligt, at der er liv i rummet?
- Hvad kræves der for liv et sted, det kan godt være, at det er forskelligt for os?

2) Hvilke vigtige/berømte personer har der været inden for astronomi?

3) Interessen for astronomi har udviklet sig meget de sidste 50 år, vil det komme til at påvirke os meget mere i de kommende år?
 
Med venlig hilsen
L

De fleste forskere mener, at der er må være liv andre steder i rummet, det er naturligvis i alle tilfælde muligt. Hvis vi snakker om liv, som vi skal opdage, må det være intelligent og have en teknologi, så vi kan opdage det.

Hubbleteleskopet blev opsendt d. 24. april 1990
med rumfærgen Discovery, og undersøger rummets
stjerner og galakser. Billedkilde: Hubblesite.org

Det kunne være meget svært at opdage bakterier og tilsvarende i rummet, selv om man kaldte det liv. Intelligent liv som besidder teknologi ville vi kunne opdage, hvis de kom her, vi kom til dem, eller på radio, tv-udsendelser eller lyssignaler.

Vi kender de grundstoffer der er i rummet. Stjernelyset viser, at der overalt er de samme grundstoffer som her. Vi kender grundstoffernes kemi. Hvis der skal være væsener af samme natur som os, må de være baseret på kulstof, og måske lidt silicium.

De kunne måske være konstrueret af felter, plasma eller tilsvarende, men indtil det er vist, at det kan gøres, så det må vi se bort fra det. Hvis det skal være kulstofliv, er vand, så vidt det kan konstateres, en nødvendighed for livets opståen og fortsættelse.

Vilkårene for liv i rummet

Den planet livet er på, skal nogenlunde som jorden, have en overfladetemperatur i området imellem ca. 0 og 100 ºC, så vandet ikke er fordampet eller er frosset. Desuden skal livet have tid til at udvikle sig og opnå teknologi. Det tager nok 3-4 milliarder år. Det har det gjort her.


Vores egen Mælkevej - Billedkilde: NASA

Den stjerne, som planeten med liv kredser om, skal altså kunne varme længere end de 3-4 milliarder år. Vores egen holder dobbelt så længe, før den bliver til en rød kæmpestjerne, og udsletter livet på jorden. De stjerner, som lever så længe, er de ret små stjerner som solen eller mindre. Mange af stjernerne er dobbeltstjerner, dvs. to stjerner som kredser om hinanden. Er det dobbeltstjerner, er det svært at opnå planetbaner som er stabile, og hvor overflade-temperaturen bliver som nævnt - så de er stort set ikke brugbare.

Regner man forsigtigt på alt dette, og en del mere, får man, at man kunne forestille sig, at der kunne være måske op til 1.000.000 stjerner med liv i vores galeakse. Det giver en middelafstand på 200 lysår (lidt mere her, fordi vi bor helt ude i kanten af mælkevejen, hvor der er længere imellem stjernerne. Der er i alt ca. 1012 stjerner i Mælkevejen).

Kommunikation over lange afstande 

På den afstand vil det være næsten umuligt at høre radiosignaler fra jorden, hvis de ikke sendes direkte imod planeten. En LASER ville derimod let kunne ses, hvis den peger rigtigt.

Kunstnerisk udformning af Exo-planet der kredser
om stjernen Vega. Billedkilde: BBC

Sendte vi en raket 200 lysår væk, og lod den halve tid accelerere med 10 m/s2 - dvs. det vi kalder tyngdeaccelerationen, og den halve tid bremse på samme måde, ville det tage ca. 30 år i raketten. Men relativitetsteorien bevirker, at det set fra jorden vil være ca. 6000 år. På radio ville svaret på et spørgsmål være 400 år om at nå frem. Vore nuværende rumskibe ville nå frem om nogle 100.000 år.

Man har kikket imod universet i hundredevis af år, man har kikket efter anden intelligens, og lyttet på radio i 50 år, men der er aldrig fundet noget. Vi kender i dag ca. 270 exo-planeter der kredser om andre stjerner, men de er så vidt vides ikke brugbare i temperatur, og de er store og tunge, og derfor uegnede.

Vigtige og berømte astronomer 

Der er mange vigtige og berømte astronomer. Astronomi er en gammel videnskab, dyrket både i Babylon, Egypten, Kina, Indien og Sydamerika (og flere steder) før vor tidsregning.

Skal der sættes navne på, så var der i det gamle grækenland Ptolemæus (ca. 100 - ca. 170), som lod jorden være i centrum og lod resten dreje omkring jorden.

Kopernikus

Kopernikus (1473-1543) lod jorden rotere om sig selv, og jorden bevæge sig rundt om solen. Det var i skarp modsætning til den katolske kirkes opfattelse, og andre videnskabsmænd var blevet brændt for sådanne påstande.

Kepler (1571-1630) gav en matematisk beskrivelse ved egenskaberne af planetbanerne. Det gør han ud fra de meget præcise målinger udført af Thyco Brahe (1546-1601, dansk), som var  en virkelig fremragende observerende astronom. 
 

Kepler

Tyge Brahe (1546 - 1601) (Thyco) Den store dansker som gennem sine på det tidspunkt uhyre præcise observationer på Hven, skabte grundlag for den følgende udvikling. Han døde i Prag  (stoppet af den ulyksalige Chr IVs snæversyn)

 Galilei (1564-1642) og Newton (1642-1727) gav forståelsen af de fysiske principper bag himmellegemernes baner.

Danskeren Ole Rømer (1644-1710) opdagede under sine observationer, at lyset havde en endelig hastighed. Eddington (1882-1944) fandt en sammenhæng imellem masse og lysstyrke for stjernerne.

Hertsprung (1873-1967, dansk) og Russell (1877-1957, USA) fandt en sammenhæng så stjernernes spektre, lysstyrke og udvikling (livsforløb) kunne sammenstilles.

Hubble

Hubble (1889-1953) fandt en model for afstandene i universet.  Der er mange flere som burde nævnes, men der er trods alt begrænset plads.

Det er svært at besvare det sidste spørgsmål. Vores interesse for at sende ting ud i det nære rum er steget. Vi kommer nok til Mars i løbet af måske 20 år. Det er klart, at udforskningen af planeterne, og den deraf følgende omtale i medierne, giver interesse. Det er også klart, at de bedre og bedre instrumenter, og de nyheder de giver, også støtter interessen.

Danmark har en flot astronomisk tradition, og vi må håbe, at der vil være mange studerende i astronomi i de kommende år. Vi er også med på næsten alle landere på Mars, og Danmark har opsendt Ørsted satellitten som udforsker jordens magnetfelter. Vi er parthavere i apparater på en del andre satellitter, herunder laves mange Stjernekameraer til at navigere satellitter her i landet.

Ved NBI er der bl.a. en Planetforskningsgruppe, hvori der er en Marsgruppe, der er en astronomisk forskning og uddannelse. Herunder har vi været med til design af teleskoper og udstyr til observation, og via ESO er vi med i nogen af verdens største teleskoper. Vi har en enhed som forsker i kosmologi (Dark Matter se et svar ovenfor), stjerner og Galakser og endeligt en teorigruppe.

Efter min vurdering kommer vi ikke til stjernerne, eller nogen fra stjernerne til os, hvis vores nuværende viden om fysik, er nogenlunde rigtig. Vi kan måske få forbindelse over radio eller lys, hvis der er nogen derude.

Med venlig hilsen
Malte Olsen