Var det en UFO? – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

11. august 2008

Var det en UFO?

Hej Malte
En sommernat for små to år siden (før Skt. Hans 2006) sad jeg oppe hele natten og betragtede nattehimlen mod syd-sydvest. På et tidspunkt er der en stjerne der "hopper", jeg kan ikke huske om den "hoppede" op og så ned, eller kun op i forhold til den position den havde, og blev så stående samme sted i forhold til de andre stjerne i timerne efter.

Én bekendt forklarer det som et fænomen udløst af noget med luftfugtighed og lysets brydning, hvilket lyder mere sandsynligt for mig end en anden bekendts bud; han vil absolut have at det var et UFO.

Findes der fænomener der kan forklare hvad jeg så og hvilke?

Med venlig hilsen
V B D

Stjerner som ligger nært på os har en såkaldt egenbevægelse, som kaldes parallakse. Den skyldes at jorden bevæger sig i en cirkel om solen i løbet af et år, og at synsretningen til stjernen derfor skifter lidt.

Den nærmeste stjerne fra solen hedder α - Centauri og er 4,1*1013 km væk (41 000 000 000 000 km). Det er ca. 4,3 lysår (et lysår er det stykke vej lyset kan bevæge sig på et år. Lyshastigheden er ca. 3*105 km/sek, så et lysår er ca. 9,5*1012 km).

Bevægelsen af α - Centauri er 0,751", hvor " betyder buesekunder. 1 buesekund er 1/3600 grad, solens diameter på himmelen er ca. ½ grad. Det krævede mange års omhyggelige målinger at finde stjerner, som bevægede sig af den grund, og det er aldeles usynligt for det blotte øje.

Tilsvarende ville man kunne se en stjerne skifte plads over lange tidsrum, fordi solen bevæger sig rundt om mælkevejens centrum. Igen alt for småt til at kunne ses uden fotografering, eller tilsvarende, over lange tidsrum.   

UFO'er
Mig bekendt, er der ganske få ikke forklarede observationer på himmelen, som nogen tilskriver UFO'er.

Set fra et fysiksynspunkt, er UFOer en mulighed, hvis de kommer her fra jorden. Dvs. hvis f.eks. stormagterne har bygget specielle flyvemaskiner, som ikke er offentligt kendt.

Hvis man tror på UFO'er fra rummet, bliver det straks vanskeligt som fysiker at godtage dem. Vi mener nok, at planeterne er så godt kendte, at vi kan se bort fra UFO'er fra planeterne.

Afstandene til stjernerne er enorme
Som det ses ovenfor, så bruger lyset 4 år fra den nærmeste stjerne. Vore hurtigste rumskibe, kan måske komme op på i størrelsesordenen 100 000 km/time. Det er 10 000 gange langsommere end lyset (nærmeste stjerne mere end 42 000 år). Hvis hastigheden kommer op på f.eks. 1/10 lyshastighed, kommer der en række strålingsproblemer (ud over den ganske betydelige stråling der allerede er fra universet), som vil ødelægge liv, som vi kender det, og turen til den nærmeste stjerne bliver så på mere end 42 år (omkring 500 år, hvem går ind i et projekt, der startede omkring reformationen og var halvt afsluttet i dag).

De stjerner, hvor man har observeret planeter, er længere væk. Med vor nuværende viden er det næppe en mulighed, og det ville være overraskende, hvis der var en så stor fejl i de fysiske teorier, at man kunne smutte rundt frit på en anden måde, der findes i alle tilfælde ikke efterviste teorier, som tillader det.

Det kan naturligvis ikke helt afvises, at der findes teknologi som langt overgår vores, men astronomerne fotograferer og observerer himlen hver nat med kraftige instrumenter, såvel i lysområdet som infrarødt, ultraviolet osv. samt radioområdet, og de har ikke målt/set sådanne UFO'er.

Tilbage er atmosfæren
Når astronomiske observatorier lægges meget højt i øde egne, er det for det første for at undgå lys fra storbyer. For at finde steder, hvor der sjældent er overskyet, og endelig for at sikre, at der ikke er for store svingninger i atmosfærens brydningsforhold.

En god position kan sagtens formindske svingningerne i brydningsforholdet, med en faktor omkring 5. Det der kan ændre brydningsforholdet, er temperatursvingninger og svingninger i vanddampindholdet. Man kan tildels kompensere for de problemer, men det er lettere og bedre, hvis man ikke skal gøre for meget ved den side af sagen (adaptiv optik som delvis kompenserer lufturoen, ved at en computer ændrer spejlet i kikkerten løbende, eller ved mange kortvarige optagelser, som så analyseres, sorteres og adderes bagefter).

Når man ser udsigten bølge en varm sommerdag, er det netop brydningsforholdet, der påvirkes af varmen, tilsvarende kan ses ved kraftig fordampning. Det er også temperaturvariationer der giver fatamogana billeder.

Den eneste forklaring jeg kender, der stemmer med det der er set, er ændringer i brydningsforholdet, så jeg vil give din første bekendte ret.

Med venlig hilsen
Malte Olsen