Et univers af brint
Teorien om indholdet af brint i stjernerne blev Bengt Strömgrens internationale gennembrud. En artikel af Bengt betød international anerkendelse, og han blev snart rekrutteret til Chicago Universitet, hvor han frem til 2. Verdenskrig arbejdede tæt sammen med tidens største astronomer, bl.a. Nobelpristageren Chandrasekhar.
Stjernernes gåde
Mod slutningen af 1920'erne var der stor uoverensstemmelse mellem astronomernes observerede og teoretiske beregnede værdier for en bestemt teknisk størrelse, opaciteten. Opaciteten er populært sagt et udtryk for, hvor effektivt en gas eller et andet medium kan formørke stråling, altså et mål for mediets uigennemsigtighed.
Problemets kerne var, at solens indre kemiske sammensætning hidtil var regnet for sammenlignelig med jordens, dvs. meget metalholdig.
Kvantefysik ud i rummet
Med den den nye kvanteteori kunne Bengt Strömgren lave nye modeller beregning af stjernernes fysiske forhold. Som ny lektor i 1932 ved Københavns Universitet adskilte Bengt forskning sig fra de traditionelle astronomiske områder med indlemmelsen af kvantemekanikkens teorier, og ved at udføre omfattende numeriske beregninger med datidens regnemaskiner.
Strömgren genoplivede i 1932 den hypotese, at mængden af brint faktisk var langt større end før antaget, hvilket også løste problemet med opaciteten.
Brint i universet
På baggrund af omfattende numeriske beregninger, der var baseret på de seneste fysiske teorier om atomers absorptionsegenskaber, viste Strömgren at opacitets-forskellene forsvandt med et brintbidrag på ca. 1/3 af stjerners vægt - og de resterende 2/3 af tungere grundstoffer. Men da universets stof hovedsagelig består af stjerner - nogle omgivet af planeter - måtte resultatet jo betyde, at hele universets brintmængde var langt større end hidtil formodet.
I 1937 fandt Strömgren endvidere frem til, at også indholdet af helium var højere end forventet. Med det resultat estimerede han det relative indhold af brint (X), helium (Y) og tungere grundstoffer (Z) til værdier ganske tæt de værdier, vi kender i dag, som er (Z, Y, Z) = (71, 27, 2) (i procent).
Dansk astronomi på verdenskortet
Bengt Strömgrens opdagelse havde også betydning for det astonomiske samfund i Danmark. Ved de store observatorier rundt om i verden, og særlig i USA, blev man opmærksomme på den teoretiske forskning i København, ikke kun på Niels Bohrs institut for teoretiske fysik, men også observatoriet i Øster Voldgade.
Af samme grund blev Bengt Strömgren inviteret til USA for at forske, og flyttede til staten Wisconsin, hvor han samarbejdede han med tidens mest anerkendte astronomer på Yerkes Observatoriet i staten Wisconsin.
Bengt Strömgren (1908-1987)
Astronomen Bengt Strömgren (1908-1987) har været fremhævet som den måske sidste danske videnskabsmand med betydning, ikke kun for sin videnskab, men også for samfundet, på lige fod med H.C. Ørsted, August Krogh og Niels Bohr.
Strömgren var en udadvendt forsker med dyb og bred interesse og viden ikke bare for sit eget fagområde, men også for forskningens større perspektiver. Der var tale om en kapacitet, som med sine internationale samarbejder gjorde det interessant og udbytterigt for det store udland at samarbejde med Danmark.
Hans vigtigste videnskabelige bidrag kan opdeles i tre temaer: 1) Kemisk opbygning af stjerner, 1930-1940, 2) Det interstellare stofs fysik, 1938-1953 og 3) Fotoelektrisk fotometri 1948 og frem.