– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Bengt Strömgren > Et univers af brint

04. september 2009

Et univers af brint 

Teorien om indholdet af brint i stjernerne blev Bengt Strömgrens internationale gennembrud. En artikel af Bengt betød international anerkendelse, og han blev snart rekrutteret til Chicago Universitet, hvor han frem til 2. Verdenskrig arbejdede tæt sammen med tidens største astronomer, bl.a. Nobelpristageren Chandrasekhar.


Strömgren flytter til USA. Her ses han sammen med forskere ved Yerkes Observatorium, bl.a. S. Chandrasekhar, G. Kuiper og Otto Struve.

Stjernernes gåde

Mod slutningen af 1920'erne var der stor uoverensstemmelse mellem astronomernes observerede og teoretiske beregnede værdier for en bestemt teknisk størrelse, opaciteten. Opaciteten er populært sagt et udtryk for, hvor effektivt en gas eller et andet medium kan formørke stråling, altså et mål for mediets uigennemsigtighed. Problemets kerne var, at solens indre kemiske sammensætning hidtil var regnet for sammenlignelig med jordens, dvs. meget metalholdig.

Kvantefysik ud i rummet

Bengt Strömgren arbejder ved sin elektromekaniske
Archimedes kalkulator.

Med den den nye kvanteteori kunne Bengt Strömgren lave nye modeller beregning af stjernernes fysiske forhold. Som ny lektor i 1932 ved Københavns Universitet adskilte Bengt forskning sig fra de traditionelle astronomiske områder med indlemmelsen af kvantemekanikkens teorier, og ved at udføre omfattende numeriske beregninger med datidens regnemaskiner. Strömgren genoplivede i 1932 den hypotese, at mængden af brint faktisk var langt større end før antaget, hvilket også løste problemet med opaciteten.

Brint i universet

På baggrund af omfattende numeriske beregninger, der var baseret på de seneste fysiske teorier om atomers absorptionsegenskaber, viste Strömgren at opacitets-forskellene forsvandt med et brintbidrag på ca. 1/3 af stjerners vægt - og de resterende 2/3 af tungere grundstoffer. Men da universets stof hovedsagelig består af stjerner - nogle omgivet af planeter - måtte resultatet jo betyde, at hele universets brintmængde var langt større end hidtil formodet.

I 1937 fandt Strömgren endvidere frem til, at også indholdet af helium var højere end forventet. Med det resultat estimerede han det relative indhold af brint (X), helium (Y) og tungere grundstoffer (Z) til værdier ganske tæt de værdier, vi kender i dag, som er (Z, Y, Z) = (71, 27, 2) (i procent).

Dansk astronomi på verdenskortet

Bengt Strömgrens opdagelse havde også betydning for det astonomiske samfund i Danmark. Ved de store observatorier rundt om i verden, og særlig i USA, blev man opmærksomme på den teoretiske forskning i København, ikke kun på Niels Bohrs institut for teoretiske fysik, men også observatoriet i Øster Voldgade. Af samme grund blev Bengt Strömgren inviteret til USA for at forske, og flyttede til staten Wisconsin, hvor han samarbejdede han med tidens mest anerkendte astronomer på Yerkes Observatoriet i staten Wisconsin.

Næste side >>