4. september 2009

Stjerne- og kerneenergi

Stjerners produktion af kerneenergi:

Bengt Strömgren bidrog med afgørende nye idéer om energiproduktion i stjerners indre op til 2. Verdenskrig. Han blev kaldt den vigtigste førsteklassesspiller ved et særligt møde i 1938 mellem de største teoretiske fysikere og astronomer - et møde, som i sidste instans gav liv til den såkaldte CNO-proces, der forklarer stjerneres produktion af kerneenergi.

Forskere ved konferencen i Washington
Konferencen i Washington, 1938, bragte fysikere og astronomer samen, og de to felter befrugtede hinanden ved det tværfaglige møde. På billedet ses bl.a. George Gamow, Donald H. Menzel, Hans A. Bethe, Edward Teller og Nobelprismodtageren Subrahmanyan Chandrasekhar (kilde: Rebsdorf 2005, s. 290). 

Strömgrens resultatet med højt brintindhold i stjerner bidrog til forståelsen af stjerners udvikling som gigantiske 'brintforbrændere', der omsætter enorme brintmængder til stråling. Spørgsmålet var blot hvordan det gik til, og en dedikeret gruppe af astronomer gjorde alt i deres magt for at udbasunere vigtigheden af at få energi-problemet løst.

Et vandskel i Washington

I 1938 samlede den russiske, teoretiske fysiker Georgiy Gamow i Washington en række udvalgte fysikere og astronomer, bl.a. Hans Bethe, Edward Teller, Nobelpristageren Subrahmanyan Chandrasekhar og Bengt Strömgren, til en konference om temaet "stjernernes energi." Fysikeren Hans Bethe præsenterede her sit vigtige forslag til energiproduktion i stjerner ved omsætning af kolliderende brintkerner til heliumkerner, strålingsenergi og flere brintkerner.

Bengt Strömgren tager afsked på Yerkes Observatoriet
Bengt Strömgren tager afsked med sine kollegaer på Yerkes Observatoriet, da han skal rejse tilbage til Danmark. Med Strömgren-familien rejser også kollegaen Subrahmanyan Chandrasekhar, idet han som Bengt Strömgren er inviteret til det vigtige møde i Washington, som bliver sidste stop i USA inden Bengt Strömgren vender til sit fødeland i en årrække (kilde: Rebsdorf 2005, s. 284).

CNO-processen

Essensen i Bethes teori var, at fire protoner i en stjerne fusionerede til en helium-kerne gennem en cyklisk proces, hvori kulstof virker som katalysator (CNO-processen). Det viste sig dog senere, at denne proces ikke gjaldt for Solen, hvor temperaturen ikke er høj nok , men processen gælder for stjerner, der er tungere end Solen.

I solen er det den såkaldte proton-proton-proces, der er toneangivende - også lanceret af Hans Bethe. Indsatsen blev siden anerkendt som fundamentet for alt senere arbejde inden for området atomkerneenergi-produktion - og Bethe modtog Nobelprisen i fysik i 1967.

Bengt Strömgren var nået langt med sine mange kollegaer rundt om i verden. De kunne i princippet beregne en stjernes temperatur, radius, lysstyrke, og hele indre struktur. Da nu også energiproduktionen som følge af de lette grundstoffers fusion var faldet på plads, var Strömgren kommet tættere på sit mål, nemlig at øge menneskets viden om Galaksens (dvs. Mælkevejens) fysiske bestanddel, og han var bestyrket i sin formodning om stjernernes, og måske endda Universets, overvægt af de lette grundstoffer.

Næste side >>