– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Bengt Strömgren > Tidlig innovation og m...

03. september 2009

”Det lille Geni på Observatoriet.
Professor Elis Strömgrens 16-årige
Søn, Astronomen Bengt Strömgren,
har gjort en ny og betydningsfuld
Opdagelse. Sammen med Ingeniør
Rahbek har han konstrueret et
elektrisk Apparat, der automatisk
registrerer Stjernernes Bevægelser.
Kilde: Nationaltidende, 8. januar
2916, s. 3 (Rebsdorf 2005, s. 129).

Tidlig innovation og moderne astrometri 

Allerede som helt ung arbejdede Bengt Strömgren med fotoelektrisk registrering af stjernepassager ved hjælp af en fotocelle. Hans idéer, der igangsatte fotoelektrisk astrometri, udviklede sig i det astronomiske samfund blandt andet med opbygningen af Brorfelde Observatoriet og trækker en linier helt frem til moderne astrometriske metoder til bestemmelse af stjerners positioner og bevægelser på himlen, som er afgørende for den fortsatte astronomiske forskning.

Fotocellen brugt til stjernebevægelser

Det var ikke kun stjernefotometri, som i mellemkrigstiden benyttede fotoceller i den astronomiske forskning. Bengt Strömgren var blandt de første til at introducere fotocellen i området astrometri, som er den del af astronomien, der beskæftiger sig med bestemmelse af positioner, bevægelser og afstande for stjerner og planeter.

Teenagerens teknologiske innovation

En vinteraften i 1925, da Bengt Strömgren var 16 år, fortalte teenageren sin far i Københavns Observatorium, professor Elis Strömgren, om sine nye idéer til måling af stjernepassager. Med observatoriets såkaldte meridiankreds (se billede 2) ville han automatisere målinger af stjerners passager, frem for at bruge det menneskelige øje. Derved kunne han bestemme deres placering nøjagtigt, men han kunne også lave nøjagtige tidsbestemmelser vha. stjerner med velkendte koordinator på himlen. Med hjælp fra ingeniøren Knud Rahbek lykkedes Bengt Strömgrens kreative, eksperimentelle opstilling: Ved hjælp af en telegrafstrimmel, meridiankredsen og en fotocelle opfandt han således automatisk fotocelle-astrometri.


Carlsberg-meridiankredsen (til venstre i billedet), som nu er
opstillet på La Palma på de Kanariske Øer, blev oprindeligt
opstillet på observatoriet i Brorfelde, som et resultat af
Bengt Strömgrens indsats. Se også astronomen Erik Høgs
historiske behandling af Strömgrens' astrometri på:
www.astro.ku.dk/~erik/AstrometryRega2.pdf og på
www.astro.ku.dk/~erik/History.pdf

Brorfelde Observatoriet 

Det viste sig dog hurtigt, at den originale opstilling havde alvorlige begrænsninger med bl.a. statistisk støj, så man kun kunne måle relativt stærkt lysende stjerner. Senere i sin karriere (1933) foreslog Bengt Strömgren så en integrationsmetode,  som ville gøre det muligt at registrere langt svagere stjerner.

I 1940 overtog Bengt Strömgren sin fars professorat, og snart fik han idéen at bygge et eksternt observatorium uden for København, fjernt fra forstyrrende bylys, rystelser og luftforurening - inspireret af sine mange ophold og ledelse af observatorierne Yerkes og McDonald i USA. Observatoriet, som kom til at ligge i Brorfelde på Midtsjælland, kom blandt andet til at rumme en meridiankreds til astrometriske målinger, som stod færdigbygget i 1953. Brorfelde-observatoriets historie er behandlet i Rebsdorf 2005, s. 348-355 og 412-422 ff.

 

Moderne astrometris røde tråd

Der er en rød tråd fra Bengt Strömgrens første idéer med fotoelektrisk astrometri over opbygningen af meridiankredsen i Brorfelde, og til vigtige astronomiske kataloger over stjernepositioner som benyttes i dag. Med udviklingen af CCD-teknikken, som i 1980'erne erstattede de fotografiske plader, blev de optiske usikkerhed reduceret til et hidtil uset minimum. I 1989 sendte det Europæiske Rumobservatorium satellitten Hipparcos i omløb om jorden, og den benyttede principperne for fotoelektrisk astrometri. I løbet af fire år bestemte det kredsende måleinstrument nøjagtige positioner, afstande og bevægelser for over 100.000 stjerner. Desuden blev positioner og bevægelser for 2.5 millioner stjerner målt og samlet i Tycho-2 kataloget, der i dag er det mest benyttede katalog for himlens klareste stjerner.

Næste side >>