– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Bengt Strömgren > En dansk internationalist

02. september 2009

En dansk internationalist

Bengt Strömgren arvede sin fars internationale udsyn og arbejdede i mange år i utallige internationale organisationer. Han overtog Einsteins kontor på Princeton, hvor han var med til at definere NASAs rumforskningsprogram og han spillede en enorm rolle som ambassadør for Danmark og ydede store forskningspolitiske indsatser, bl.a. som præsident for det Europæiske Syd Observatorium, ESO.

Internationalismen gik i arv

Efter 1. Verdenskrig blev Elis Strömgren nomineret tre gange til Nobels fredspris, takket være hans stædige arbejde for at styrke internationale relationer og international videnskabelig kommunikation. Han modtog dog aldrig prisen. Sønnen, Bengt Strömgren, arvede sin fars internationale udsyn, og hans bidrag til internationalisering af astronomi var betydelige - med sit diplomatiske væsen blev han sågar brugt som forhandlingsmægler.

Overtog Einsteins kontor på Princeton

I 1957 forlod Bengt Strömgren sin stilling som af Yerkes Observatoriet til fordel for en prestigefyldt professorat på Institute of Advanced Study på Princeton, hvor han overtog et kontor efter Albert Einstein, som døde i 1955. Bengt Strömgren havde indtil da også haft et formelt professorat ved Københavns Universitet, som også ophørte det år. Han forlod dermed reelt dansk astronomi i en længere periode. På Princeton var Bengt Strömgren blandt andet med til at definere NASAs rumforskningsprogram.

Bengt Strömgren ved sit skrivebord i Carlsbergs Æresbolig i
1980'erne, som han og familien beboede siden 1967.
Rækken af store danske videnskabsmænd, der havde beboet
Æresboligen talte filosoffen Harald Høffding (1914-31), Niels
Bohr (1931-62 og arkæologen og historikeren Johannes
Brøndsted (1963-65). (foto, kilde: Karin Strömgren Campbell)

Carlsbergs Æresbolig efter Bohr

Som den første astrofysik-professor ved Princeton arbejdede han produktivt i ti år, hvorefter han med familien valgte at flytte hjem til Danmark. Familien overtog Carlsbergs æresbolig - tidligere beboet af bl.a. Niels Bohr - som blev et yndet samlingssted for møder, symposier og fester.

Mange tillidsposter ved siden af forskningen

Strömgren var involveret i utallige projekter, arrangementer og organisationer, og han fik tildelt en lang række tillidsposter, bl.a. var han generalsekretær hhv. præsident for den Internationale Astronomiske Union (1948-52 hhv. 1970-73). 1969-75 var han formand for Videnskabernes Selskab i en overgangstid for selskabet fra traditionelt lærd selskab til et akademi, der måtte tilpasses et moderne samfundsudfordringer. Han var formand for Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse i ti år og i 1971-75 var han direktør for NORDITA.

Astrofysikken vokser i NORDITA

Kimen til  astrofysikkens vækst ved NORDITA (Nordisk Institut for Teoretisk Atomfysik) går tilbage til Bengt Strömgrens tilknytning til instituttet efter hans hjemkomst til Danmark. En række seminarer blev afholdt på NBI og NORDITA, hvor mange udenlandske fysikere og astrofysikere var gæsteprofessorer i en årrække.

Lille Danmark og Big Science

Med Danmarks medlemskab af det internationale "Big Science" projekt Europæisk Syd Observatorium (ESO) fra 1967 kom han til at spille en vigtig rolle som videnskabelig ambassadør for Danmark. I sine ældre år ydede han store forskningspolitiske indsatser, bl.a. som præsident for ESO's forskningspolitiske komité fra 1971 og senere blev han præsident for ESO-rådet. Han udgav artikler hele sit liv - den sidste udkom få måneder før han døde efter kort tids sygdom af et hjertetilfælde i 1987.