Tillid er grobund for effektiv vidensdeling – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2016 > Tillid er grobund for ...

11. oktober 2016

Tillid er grobund for effektiv vidensdeling

Biofysik:

Med et nyt eksperiment, kaldet Expert Game (ekspertspil) har en gruppe forskere fra Niels Bohr Institutet undersøgt, hvordan et kommunikationsnetværk kan opstå. De fandt ud af, at den drivende mekanisme for, at der opstår netværksforbindelser mellem mennesker var opbygning af tillid mellem personer. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift, Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA, PNAS.

Under eksperimentet brugte deltagerne fire timer i laboratoriet, hvor de kun kunne kommunikere gennem et begrænset antal fastlagte, standardiserede beskeder i form af e-mails, og al kommunikation blev overvåget af et specialdesignet program. Ved at analysere data fra eksperimentet fandt forskerne, at der opstod stærke kommunikationsnetværk, og at informationen i de netværk var styret af den indbyrdes tillid deltagerne imellem. (Photo: Jan Haerter)

I Idag arbejder flere og flere i vidensbaserede job og løser meget komplicerede opgaver. Hvis man i jobbet bliver stillet overfor at skulle løse en opgave, som ligger udenfor éns ekspertområde, vil man ofte søge vejledning hos andre. Og hvis man omvendt deler sin viden med kollegaer og dermed hjælper dem med at løse en opgave, vil de være taknemmelige for hjælpen. Dén type vidensdeling, hvor ’eksperter hjælper eksperter’ forøger overordnet effektiviteten og fremmer innovation. Men ofte er folk så pressede på tid, at de simpelthen ikke har tid til at være alt for hjælpsomme, da de også skal passe deres eget job. Men hvem vælger man så at dele sin viden med?

Tvinges til at prioritere

”Vi ville undersøge, hvordan viden blev delt, og om der ville opstå et stærkt kommunikationsnetværk i et miljø, hvor folk blev tvungne til at prioritere mellem at udføre deres eget job eller hjælpe andre med deres”, fortæller Kristian Moss Bendtsen, ph.d. i biofysik, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

De tre forskere, Kristian Moss Bendtsen, Florian Uekermann og Jan Haerter, alle fra Center for Models of Life på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, udviklede derfor et nyt eksperiment, kaldet ’The Expert Game’.

“I rigtige organisationer har man brugt spørgeskemaundersøgelser og andre indirekte metoder til at måle vidensdeling og samarbejde. Vi ville have et direkte målbart, kvantitativt eksperiment, som efterligner en professionel arbejdssituation, men som fjerner nogle af komplikationerne fra den virkelige verden, så derfor fandt vi på ’The Expert Game’ eksperimentet”, fortæller Jan Haerter, adjunkt i Center for Models of Life på Niels Bohr Institutet.

16 personer deltog i eksperimentet. Under eksperimentet brugte deltagerne fire timer i laboratoriet, hvor de kun kunne kommunikere gennem et begrænset antal fastlagte, standardiserede beskeder i form af e-mails, og al kommunikation blev overvåget af et specialdesignet program.

Linjerne fra gul til rød viser en stigende styrke af foretrukne forbindelser mellem deltagerne (cirklerne). De tre illustrationer er fra forskellige stadier af spillet (bemærk urene). Forskningen viste, at netværksforbindelserne mellem deltagerne blev stærkere efter omkring en time, det ses ved flere røde pile i den anden og tredje illustration i forhold til den første. (Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA, PNAS)

Tillid skaber større informationsstrøm

Eksperimentet er opbygget sådan, at det sammenkæder information med pengemæssig fortjeneste. Ved at bruge matematiske modeller analyserede forskerne data, og de fandt, at der opstod stærke netværksforbindelser deltagerne imellem. Ved derefter at anvende den teoretiske model til at bearbejde deltagernes adfærd i eksperimentet, gjorde forskerne det, at de vurderede omfanget af de sociale forbindelser, der blev dannet.

”Det interessante var, at informationsstrømmen mellem deltagerne steg alt efter, hvor meget de stolede på hinanden – jo mere tillid, jo mere delte man sin viden. I vores eksperiment er der forbindelse mellem information og økonomisk gevinst, men da vi fandt ud af yderligere at forbinde informationsstrømmen med tillid, blev vi virkelig begejstrede, for nu kunne vi desuden undersøge dannelsen af sociale sammenhænge – kaldet social kapital”, fortæller Jan Haerter.

’Social kapital’ er et abstrakt begreb, der beskriver den økonomiske fordel, man har på grund af ens forbindelser. Inden for samfundsvidenskab har begrebet, social kapital længe været undersøgt, men det har været svært bevisligt at måle og kvantificere omfanget af begrebet.

Hjælpsomhed på formel

”For at måle begrebet social kapital skabte vi en matematisk model, der efterlignede deltagernes opførsel, og ud fra den model kunne vi sætte tal på den økonomiske værdi af de tillids-netværk, der opstod. Vi fandt, dannelsen af forbindelser, som opstod og skabte social kapital, både var et spørgsmål om den tid og den investering, man opnåede, når det gjaldt hjælpsomhed”, siger Kristian Moss Bendtsen.

Overordnet viste eksperimentet, at selv ud fra simple, standardiserede og upersonlige e-mails skabes der tillidsfulde forhold, som fremmer vidensdeling.

Som forskerne udtrykker det, kan undersøgelsen derfor ses som et skridt mod en mere målbar forståelse af vidensdeling og skabelse af tillid i professionelle sammenhænge. Der er dog stadig lang vej at gå – både med hensyn til større og længere forsøg og i forhold til at anvende metoden i forbindelse med den virkelige verden.

Kristian Moss Bendtsen, forsker, Center for Models of Life, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, Kmoss@nbi.dk, +45 4096-1521

Jan Haerter, forsker, Center for Models of Life, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet  haerter@nbi.dk, +34 6042-56282.