Påsken kan beregnes nøjere med ny ’gammel’ astronomisk metode – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2016 > Påsken kan beregnes nø...

18. marts 2016

Påsken kan beregnes nøjere med ny ’gammel’ astronomisk metode

Påskens komme

Påsken kan falde tidligt og sent, faktisk kan tidspunktet svinge med en hel måned fra slutningen af marts til slutningen april. Med en ny astronomisk beregningsmetode kan påsketidspunktet lægges mere fast som den første søndag efter forårsfuldmånen, mener astronom.

Foto taget ud af gangen fra en jættestue på Samsø med retning mod den næste jættestue. Retningen er samme retning som mod ’crossover’ fuldmånens opgangspunkt om foråret og efteråret. (Credit: Claus Clausen)

”I følge kristendommen skal påsken falde på første søndag efter første fuldmåne efter jævndøgn. Det er en tommelfingerregel, og reglen virker i 9 ud af 10 tilfælde. Men med års mellemrum fungerer reglen ikke rigtigt, da der går kludder i det med jævndøgn, og hvornår det er første fuldmåne efter jævndøgn. Det kan ske i 2019, 2030, 2038, 2049 osv. i cyklusser på 19 år forskudt med 11 og 8 år. I disse år er der så nogen, der beslutter, at påsken skal ligge en måned senere end den burde”, fortæller Claus Clausen, astronom, uddannet ved Niels Bohr Institutet.

Claus Clausen mener, at påsketidspunktet kan beregnes meget præcist ved, at det er første søndag efter forårsfuldmånen (som bestemmes astronomisk ved crossover om foråret, det vil sige, når fuldmånens opgangspunkt i horisonten bytter plads med Solens opgangspunkt i horisonten). Så vil der aldrig være tvivl om, hvornår påsken skal ligge.

Stenalderjævndøgn

Claus Clausen er astronom, men har også altid interesseret sig for arkæologi og har studeret de gådefulde kæmpegrave, jættestuer fra stenalderen. Arkæologerne vurderer, at der blev bygget omkring 40.000 store stengrave i årene fra omkring 3500 til 3000 før vor tidsregning. Kun cirka 700 af de store jættestuer er i dag bevaret, men et af de store mysterier er deres orientering i landskabet med en betydelig koncentration af retninger mod øst/syd-øst set indefra jættestuen.

Figuren viser, hvordan ’crossover’ finder sted om foråret, hvor fuldmåneopgange bevæger sig mod syd og solopgange mod nord. Om efteråret bevæger sol- og fuldmåneopgangene sig den modsatte vej. Forårsfuldmånen og efterårsfuldmånen står altid op i næsten samme retning omkring 100 grader fra nord. Denne retning er nogenlunde den samme hele vejen ned gennem Europa. (Credit: Claus Clausen)

Jordens rotation har ændret sig i tidens løb, men ved hjælp af et computerprogram kunne Claus Clausen regne 5500 år tilbage i tiden og beregne Solens opgang, fuldmånen og tidspunkter for måneformørkelser. Han målte retningen for indgangene for cirka 170 jættestuer og fandt, at de sandsynligvis var anlagt efter retningen til fuldmånens opgang, f.eks. den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Fuldmånens opgangspunkt i horisonten byttede plads med Solens opgangspunkt i horisonten. Dette ’crossover’ definerer stenalderjævndøgnet.

Jættestuer eller storstensgrave, som de kaldes i dele af Vesteuropa, er også anlagt på samme måde som de danske. Det gælder blandt andet i Spanien, Portugal, Frankrig og Sverige, måske også i Tyskland og Holland. Dengang, i yngre stenalder afholdt man sikkert ritualer ved gravhøjene, måske frugtbarhedsritualer om foråret, og om efteråret et ritual for, at høsten nu var overstået. I dag kan metoden anvendes til beregning af tidspunktet for påsken.

Forårsfuldmånen varsler påsken

Foto tages ud af gangen fra en jættestue på Knudhoveds Odde med retning mod den næste storstensgrav (her en dysse). Retningen her er også den samme retning som mod ”crossover” fuldmånens opgangspunkt om foråret og efteråret. (Credit: Claus Clausen)

”Man har altså i stenalderen brugt den simple metode, som så senere er blevet glemt og nu er genopdaget ”, påpeger Claus Clausen. Han tilføjer, at bruger man denne definition (som er astronomisk) for forårs-fuldmånen (crossover) vil man aldrig være i tvivl om det rigtige tidspunkt. Det er forårsfuldmånen, som står op på dette tidspunkt og varsler påsken.

Fra den 23. marts til den 24. marts 2016 vil fuldmånens opgangspunkt i horisonten bytte plads med Solens opgangspunkt i horisonten, så faktisk er stenalder-forårs-fuldmånen den samme, som den fuldmåne, der falder i påsken den 24. marts i år, fortæller Claus Clausen.

Claus Clausen, astronom, ph.d.-stud., Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, +45 2033-7178, clausjoergenclausen@gmail.com