22. oktober 2014

Nyt dansk teleskop til forskning i stjerner og jordlignende exo-planeter

Nyt teleskop:

Det første teleskop i det danskledede teleskopnetværk SONG indvies officielt den 25. oktober 2014 på Tenerife. Dermed går startskuddet til et verdensomspændende stjerneforskningsprojekt, der vil bringe os endnu tættere på stjernerne og på at finde jordlignende planeter i vores galakse, Mælkevejen.

SONG-teleskopet

SONG-teleskopet på Izaña-bjerget på Tenerife

Astronomer fra Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet fik for syv-otte år siden idéen til et globalt netværk af små teleskoper, der helt specifik skulle målrettes studiet af stjerner og planetsystemer omkring stjernerne. Drømmen var at udvikle en prototype på et nyt topmoderne og robotiseret teleskop, der var billigt og effektivt i drift, og som videnskabeligt kunne gøre en forskel for relativt små midler, også inden hele det planlagte netværk på i alt otte teleskoper verden over var udbygget.

Enestående videnskabelige resultater

Ved Observatorio del Teide på Izaña-bjerget på Tenerife, som er den danske - og første - ’node’ i SONG-netværket, er prototypen på det nye teleskop opstillet, testet og klar til den officielle indvielse.

Model af Song-teleskopet

Alle instrumenterne på SONG-teleskopet er udviklet og bygget på Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet. Astronom Per Kjærgaard Rasmussen fra Niels Bohr Institutet har været leder af udviklingen af teleskoperne.

Kikkerten er mindre end mange andre moderne teleskoper, kun én meter i diameter, det tekniske udstyr er installeret i en skibscontainer ved siden af, og det hele kan fjernstyres over en almindelig internetforbindelse. Prisen har været ca. 30 mio kr., hvilket er billigt sammenlignet med andre teleskoper i verden. Alle instrumenterne er udviklet og bygget på Aarhus Universitet og Niels Bohr Institutet. Astronom Per Kjærgaard Rasmussen fra Niels Bohr Institutet har været leder af udviklingen af teleskoperne. 

Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard er centerleder for Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet og overordnet leder af SONG. Han er meget begejstret for, at det nye teleskop på Tenerife nu er taget i brug og allerede godt i gang med at levere enestående videnskabelige resultater.

”Det er fantastisk, at vi i dag står med et nyt, topmoderne teleskop, der trods tekniske udfordringer og forsinkelser har holdt budgettet, og ikke mindst, at det har vist sig at kunne levere lige præcis det, vi havde en vision om, da vi startede projektet. Vores viden om stjerner og exo-planeter har forandret sig meget de senere år, og alligevel kan vi konstatere, at vi så rigtigt, da vi designede de videnskabelige mål for SONG-projektet – det kan vi være vældig tilfredse med”, siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Uffe Gråe Jørgensen

Astronom Uffe Gråe Jørgensen, leder af forskningsgruppen, Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet skal lede efter jordlignende exo-planeter med SONG-teleskopet.

Beboelige planeter

Teleskopet er designet målrettet mod to videnskabelige formål: Det skal måle stjernesvingninger, som kan opklare stjerners indre struktur, og det skal kunne finde jordlignende exo-planeter i vores Mælkevej.

Astronom Uffe Gråe Jørgensen, leder af forskningsgruppen, Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet skal lede efter jordlignende exo-planeter. Der er nu fundet omkring 3.000 exo-planeter i Mælkevejen (en exo-planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen), men langt de fleste er meget forskellige fra de planeter, vi kender i vores eget solsystem, f.eks. gigantiske planeter, der er relativt tæt på deres værts-stjerne og derfor for varme til at kunne have flydende vand og mulighed for liv.
Uffe Gråe Jørgensen bruger en metode, som kaldes gravitationel linseeffekt. Det vil sige, at når to stjerner passerer hinanden, vil den bagvedliggende stjerne pludselig lyse meget kraftigt op, fordi den foranliggende stjernes tiltrækningskraft bevirker, at lyset bøjer rundt om og samles som i et forstørrelsesglas. Hvis der er en planet omkring forgrundsstjernen, kan der komme et lille ekstra bump på lyskurven.

Princippet for gravitational linse

Gravitationel linseeffekt vil sige, at når to stjerner passerer hinanden, vil den bagvedliggende stjerne pludselig lyse meget kraftigt op, fordi den foranliggende stjernes tiltrækningskraft bevirker, at lyset bøjer rundt om og samles som i et forstørrelsesglas. Hvis der er en planet omkring forgrundsstjernen, kan der komme et lille ekstra bump på lyskurven

”Denne metoder er meget velegnet til at finde planeter, der minder om planeterne i vores eget solsystem og dermed har mulighed for at have liv”, fortæller Uffe Gråe Jørgensen.  Metoden bygger på et højteknologisk kamera, der vil få SONG-teleskoperne til at giver næsten lige så skarpe billeder som et rumteleskop. Kameraet er udviklet i et samarbejde mellem Niels Bohr Institutet og grundforskningscenteret Center for Stjerne- og Planetdannelse (StarPlan) ved Københavns Universitet.

SONG-netværket udbygges

Udover teleskopet på Tenerife er SONG-netværket ved at blive udbygget med et teleskop i Kina, som er bygget efter den danske prototype og netop nu er i testfasen, og der er forhandlinger i gang med samarbejdspartnere i New Mexico i USA. Desuden har de kinesiske samarbejdspartnere planer om at bygge et SONG-teleskop i Sydamerika, og yderligere to danske SONG-teleskoper i Sydafrika og Australien er muligvis undervejs, ligesom der også diskuteres teleskoper på Hawaii og i Chile.

Idéen med at have mange teleskoper rundt om på kloden er, at når Jorden drejer, kan man følge observationerne af bestemte objekter fra det ene teleskop til det næste teleskop i netværket over lange sammenhængende tidsrum.

Det danske SONG-teleskop på Tenerife ejes og drives af Aarhus Universitet og Københavns Universitet i et samarbejde med Instituto de Astrofísica de Canarias på Tenerife.

SONG står for Stellar Observations Network Group. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet, Villum Kann Rasmussen Fonden, Det Frie Forskningsråd (FNU), Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Kontakt

Uffe Gråe Jørgensen, lektor og leder af forskningsgruppen, Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, 3532-5998, 6130-6640, uffegj@nbi.dk

Jørgen Christensen-Dalsgaard, professor, Stellar Astrophysics Centre,
Aarhus Universitet, 2338-2374, jcd@phys.au.dk

Emner