Nye acceleratorer skal sikre europæisk frontforskning i kernefysik – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2010 > Nye acceleratorer skal...

09. december 2010

Nye acceleratorer skal sikre europæisk frontforskning i kernefysik

Europa skal have nye partikelacceleratorer og de nuværende anlæg på bl.a. CERN, GSI og Ganil skal udbygges og opgraderes betydeligt over de næste 10-15 år for at blive ved med at være førende indenfor kerneforskning. Det er resultatet af den nye plan, som den Europæiske Samarbejds-Komite for Kernefysik, NuPECC har udarbejdet for de næste 10-15 års udvikling af europæisk kernefysik.

Komiteen anbefaler en række vigtige nye udspil i kernefysik, der kræver kraftfulde nye  acceleratorer og detektorer. Den foreslår en konkret køreplan for forbedring af eksisterende anlæg og udvikling af kernefysikkens praktiske anvendelser.

"Der skal satses på nye områder, f.eks. anlæg hvor man kan forske i eksotiske reaktioner med ustabile atomkerner for at studere de processer der foregår i supernovae eksplosioner og i stjerner, udbygge kernefysik programmet ved CERN og støtte de mange mindre laboratorier i Europa der dækker en lang række specialer og anvendelsesudviklinger og det har stor interesse for Danmark at være med i planlægningen og gennemførelsen af denne forskning", siger professor på Niels Bohr Institutet, Jens Jørgen Gaardhøje, der er et af de seks medlemmer i styregruppen, som har stået for udarbejdelsen af planen, som blev offentliggjort i dag i Bruxelles.

Kernefysikere arbejder på at forstå oprindelsen, udviklingen og naturen af det stof, som udgør næsten 100 procent af universets synlige stof. Med hjemsted for GANIL, GSI og CERN og et omfattende netværk af faciliteter, der arbejder tæt sammen, er Europa verdens førende indenfor det felt. I løbet af det kommende årti, vil forskerne fortsætte med at søge efter svar på det store spørgsmål: Hvordan blev universets stoffer udviklet til det, vi kender i dag, og vil dén viden kunne udnyttes indenfor løsningen af energi-, helbreds- og miljømæssige problemer?

Mega-forskning

"Kernefysik-projekter er 'mega-forskning' med store investeringer og årelange indkøringsperioder, som kræver nøje planlægning og stærk politisk opbakning", udtaler Guenther Rosner, formand for den Europæiske Samarbejdskomite for Kernefysik, NuPECC. "Vi kan allerede nu se, hvor Europa er nødt til at målrette indsatsen for at vedblive med at være førende. I særdeleshed er det nødvendigt både med en opgradering af vores nuværende anlæg og med investeringer i nye forskningsanlæg med mulighed for mere intense antistof- og sjældne isotop-stråler".

Guenther Rosner pointerer: "Det er en ekstremt vigtig og udfordrende opgave, som kræver en indsats fra både de teoretiske og eksperimentelle forskere, fondsorganisationer, politikere og befolkningerne".

Fra fysik til kræftbehandling

De eksperimentelle metoder og teknologien omkring kerne-forskning har gennem tiden medført store sidegevinster, som kan anvendes til praktiske formål i helt andre sammenhænge. Eksempler er MR-skanneren, som nu bruges overalt i medicinsk diagnostik, og anvendelsen af beamstråle terapi med protoner og kulstof-12 stråling, til behandling af kræftformer, som ikke kan opereres, f.eks. i hjernen. Kernefysiske metoder bruges også i vid udtrækning til energi, sikkerheds-detektorer, materiale-forskning og datering.

Desuden er der endnu en afgørende gevinst, nemlig, at kernefysisk forskning oplærer unge i brugen af avancerede metoder og teknologier af stor betydning for samfundet. 

Læs NuPECC long range plan >>

Læs NuPECC long range brochure >>