Dansende nanotråde giver bedre viden – Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Nyheder > Nyheder 2010 > Dansende nanotråde giv...

05. juli 2010

Dansende nanotråde giver bedre viden

Danske nanoforskere har som nogle af de første filmet, hvordan nanotråde bevæger sig, dermed er den klassiske fysik overført til nanoskala. Resultatet bliver bedre tråde til for eksempel udvikling af sensorer.

Det er Simon Mariager fra Nano-Science Center, Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, som stå bag forskningsgennembruddet. Den nye viden vil give forskere i hele verden en bedre forståelse af nanotrådenes mekaniske egenskaber dvs. hvordan de bevæger sig, hvis man for eksempel bøjer dem. Nanotråde er små halvledere, der alt efter hvad de bliver bygget af har forskellige egenskaber, det kan f.eks. være at lede strøm. Nanotrådene har derfor en central rolle i forbindelse med udvikling af ny elektronik og sensorer.

"Det ser ud som om nanotrådene danser. Trådene bevæger sig på tre forskellige måder: i bredden, i længden og som et pendul frem og tilbage. Det er ny viden som vi er de første, der underbygger med en lang række forsøg", siger Simon Mariager, som har fået sin artikel om resultaterne optaget i det ansete tidsskrift NanoLetters.

Røntgen i stedet for laser

Tidligere har forskere ved hjælp af laserstråler kunne se at nanotrådene bevægede sig, men ikke hvordan. Simon Mariager er den første i verden, der har ved hjælp af teknikken tids-opløst røntgenstråling har lavet en film af nanotrådenes svingninger.

"Ved hjælp af røntgenstrålerne får vi meget præcise informationer om hvordan trådene bevæger sig. Det betyder, at forskere kan lave bedre nanotråde, og bruge dem i udvikling af for eksempel nanoelektronik. Vores gennembrud kan derfor få stor betydning for forskere i hele verden, og om nogle år måske også for befolkningen", siger Simon Mariager.

Den teknik, som Simon Mariager er blevet ekspert i at bruge gennem sit ph.d.-studie, vil i de kommende år blive forbedret og anvendt. Forskningsområdet har stor bevågenhed. Der bliver i øjeblikket bygget nye og super intense røntgen kilder kendt som fri-elektron-lasere. Der er for eksempel European XFEL i Hamborg, som danske skatteydere er med til at finansiere.