Står Månen op i øst eller i vest?

Hej Spørg om Fysik
Jeg er en 7. klasses pige der undrer mig. Min fysiklærer siger, at Månen står op i vest, men det kan jeg slet ikke få til at passe. Der er delte meninger blandt dem jeg har spurgt, og på nettet kan alle jo skrive, hvad som helst.

Håber i/du kan besvare mit spørgsmål, og det kunne være dejligt, hvis i/du også havde en tegning der illustrerede det.

Med venlig hilsen
G I

 

I har begge ret, men der kræves forklaringer til.  Lad os slå fast at Månen står op i øst og går ned i vest.  Det kan man jo se ved at kigge på Månens gang over himlen i løbet af et døgn.

Fysiklæreren har også ret på en måde, hvis man siger at Månen bevæger sig fra vest til øst blandt fiksstjernerne. Det kræver en længere forklaring, hvorfor det er sådan. De fleste mennesker ville nok være enige med dig, men det er nu også godt at forstå, hvordan det hele hænger sammen rent fysisk, så lad os prøve på at se det hele fra fysiklærerens synsvinkel. 

Først nogle fakta:

Månen befinder sig i middel 384 400 km fra Jorden og vender altid samme side til Jorden. Dens radius er 1738 km (Jordens er 6378 km ved ækvator).

• Den har en siderisk omløbstid (i forhold til fiksstjernerne) om Jorden på 27,3217 dage eller 27 dage 7 timer, 43 min. og 11,5 sek.

• Og en synodisk omløbstid (tiden fra en nymåne til den næste) på 29,53 dage eller 29 dage, 12 timer, 44 min. og 12,8 sek.

Forskellen på de to omløbstider skyldes, at imedens Månen kredser om Jorden på de ca. 28 dage, flytter Jorden sig i sin bane omkring Solen. Månen behøver lidt ekstra tid at nå hele vejen rundt på grund af Jordens bevægelse.

Det din fysiklærer nok omtaler, er ikke den daglige bevægelse, men Månens omløb om Jorden i forhold til fiksstjernerne, idet den der bevæger sig fra vest imod øst.

Det ser vi imidlertid ikke umiddelbart på grund af Jordens rotation, som jo er ca. 28 gange hurtigere end Månens omløb. Det betyder, at vi oplever Månen, som stående op i øst og gående ned i vest akkurat som Solen. Vi ser så Månens kredsbevægelse om Jorden i form af, at den ikke står op på samme tidspunkt hver dag.

• F.eks. i januar var det nymåne d. 4/1 og Månen stod op kl. 8 h 39 min. (39 min. over 8), Solen 8h 41 min. altså 2 min. efter.

• I februar var det nymåne d. 3/2 og Månen stod op kl. 7h 46 min.

• I marts d. 4/3 kl. 6h 20 min., april 3 /4 kl. 6h 4 min.

• I maj 3/5 5h 02 min., juni 1/6 4h 2 min., Solen 4h 37 min. altså nu 35 min. efter osv.

Man ser, at forskellen på Månens og Solens opgang går fra, at Solen er 2 min. efter Månen til 35 min efter. Den står altså tidligere og tidligere op på grund af Månens omløbsbevægelse om Jorden fra vest til øst.

Konklusionen er altså, at Månen, Solen og stjernerne står op i øst og går ned i vest, og det skyldes Jordens hurtige rotation (drejer imod øst), men at Månen har et omløb om Jorden fra vest imod øst, som forskyder opgangen i forhold til Solen, og som gør, at der er nymåne med lidt mere end 29 dages mellemrum.

Tiderne ovenfor er fra: Almanakken, Skriv-og rejse-kalenderen (kan lånes på biblioteket eller købes i de fleste boghandler hvert nytår).

Kristne helligdage flyttes rundt fra år til år

Månens op og nedgang betyder, at de kristne helligdage flyttes rundt fra år til år. I år er påskedag d.24. april, og det er næsten så sent, som den kan ligge. Den kan ligge så tidligt som d. 22. marts og så sent som d. 25. april, næste år er påskedag d. 8. april.

Grunden til at Månens stilling er interessant, er at påskedag fastlægges som første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn (jævndøgn, dag og nat lige lange). Forårsjævndøgn er normalt ca. d. 21/3. På side 6-7 i almanakken,  vil du kunne se, hvordan placering af ugedage og månens op og nedgang betyder flytning af helligdagene fra år til år. 

Med venlig hilsen
Birgitta Nordström
Malte Olsen