Historien om Niels Bohr

Børnene voksede op i et hjem, hvor nysgerrighed og interesse for videnskab var en naturlig del af hverdagen. Christian Bohr, som to gange var blevet nomineret til en Nobelpris, havde tit gæster fra de danske videnskabelige kredse, og Niels og hans søskende fik lov til at lytte med på de voksnes videnskabelige diskussioner. 

Niels og Harald Bohr på fisketur.

Allerede fra børnene var små, tog Christian Bohr dem med rundt og lod dem opleve København og naturen omkring dem, og om søndagen lejede han somme tider en båd og roede over i Christianshavns kanaler med sine sønner. Han havde desuden anlagt fodboldbanerne ved Tagensvej, og hver gang han tog derud for at spille, tog han Niels og Harald med. De spillede med stor iver, og Harald endte endda med at spille på det danske landshold. De fleste somre blev tilbragt på Nærumgård, bedsteforældrenes store landsted nord for København. 

Dygtig med sine hænder

Niels var meget optaget af at bruge sin hænder på praktiske opgaver. Han var god til at arbejde med både træ og mekaniske ting, og han reparerede familiens ure og alt det, der ellers skulle repareres. Hvis bagkransen på en af cyklerne knækkede, var Niels parat til at ordne det. Når de voksne begyndte at protestere og snakke om cykelsmeden, sagde hans far altid: "Lad nu drengen være i fred. Han ved hvad han gør."

Christian Bohr var en stor beundrer af Goethe og kunne store afsnit af Faust udenad. Dem citerede han for Niels på deres ture, eller når drengen på de lange vinteraftener sad ved hans fødder. Sådan lærte Niels Goethe at kende, og de vældige linjer fulgte ham gennem hele livet.