Byen under isen

Camp Century

Ikke så langt fra Thule i Grønland lå der i begyndelsen af 1960’erne en anden militærbase ved navn Camp Century, som blev oprettet i forbindelse med amerikanernes koldkrigsangst for sovjetiske angreb over Ishavet.

Camp Century er én stor forsøgsstation, hvor amerikanerne vil afprøve forskellige forskningsteknikker og se, om det kan lade sig gøre at skabe et netværk af 4000 kilometer tunneler under sneen, som kan bruges til at skjule atombevæbnede missiler. 

Basen bliver kaldt "The city under ice", og den består af 32 bygninger, der alle er begravet under sneunderfladen, hvor der desuden er gravet ud til veje og pladser:

”Ud over bygninger til beboelse, var der værksteder, laboratorier, kontorer og andre arbejdsrum, og dertil særdeles veludstyret kantine, barer, biograf, kirke, motionsrum, bibliotek o.s.v., alt gravet ned under sneunderfladen,” fortæller Dansgaard.

Amerikanerne havde sågar anlagt en halvanden kilometer lang jernbane under sneen alene med det formål at se, om det kunne lade sig gøre. 

Her bliver Willi Dansgaard inviteret op i 1964 for at skaffe gammel sne fra en dyb skakt, som er ved at blive gravet ud.  

Verdens første dybdeboring

Amerikanerne er usædvanligt gæstfrie og imødekommende bortset fra på det ene punkt, at Willi Dansgaard til sin store ærgrelse ikke får lov til at se den iskerneboring, der også foregår på basen. Boringen er i fuld gang ved Dansgaards besøg i 1964, og to år senere i sommeren 1966 rammer man indlandsisens bund, 1390 meter under overfladen. 

Dansgaard kan allerede under besøget på Camp Century ane perspektiverne, og han er overbevist om, at de amerikanske forskere må stå i kø for at få fingre i kernen. ”De informationer om fortidens klima, som jeg 12 år tidligere havde fablet om at hente fra dateret is i kystens gletschere, måtte jo ligge smukt ordnet i iskernen,” forklarer han. 

Sandheden er dog, at der er gået personfnidder i den amerikanske forskning, og Dansgaard vurderer selv, at dette nok er en medvirkende årsag til, at kernen endelig falder i hans hænder. 

Samtidig vil amerikanerne gerne stå på god fod med Danmark i forhold til militærbaserne på Grønland, og da Camp Century-idéen om de mange tunneler under isen løber ud i sandet, er man alligevel ikke helt gearede til at påtage sig det efterfølgende videnskabelige arbejde i USA. 

Willi Dansgaard er på dette tidspunkt en etableret videnskabsmand, der allerede har slået sit navn fast blandt andet med Tellus-artiklen i 1964, og han kan på forhånd præsentere chefen for det amerikanske boreprojekt, Chester Langway, for en detaljeret plan for opmålingen af iskernen. 

Alt i alt betyder det, at Willi Dansgaards og hans gruppe i 1967 kan sende en mand til Hanover, New Hampshire, for at skære prøver ud fra kernen. 

”Vi kunne dengang ikke ane, hvor meget den iskerne skulle komme til at betyde for vor gruppes forskning og trivsel. Den blev udgangspunktet for vort arbejde i foreløbig de næste 30 år, et arbejde der i dag foregår så intensivt som nogensinde,” skriver Dansgaard i sin selvbiografi i år 2000. 

Sensationelle resultater

Resultaterne af undersøgelserne af iskernen er intet mindre end sensationelle. Gennem det følgende år udvikler forskerne en klimakurve på baggrund af målingerne, og den vækker opsigt over hele verden.

”Jeg husker egentlig ikke hvad vi havde ventet, men vi havde i hvert fald ikke turdet håbe på en kurve, der tilsyneladende rakte gennem hele sidste istid – og mere til,” skriver Dansgaard. 

I forbindelse med Grønlandsekspeditionen EGIG havde Dansgaard nogle år tidligere udviklet sin første klimakurve, men den havde kun rakt tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede. Med den nye klimakurve kan man se helt tilbage til oldtiden og meget, meget længere.

Willi Dansgaard udvikler sammen med den unge lovende forsker Sigfus Johnsen en metode til at datere de forskellige årlag, og sammen konkluderer de, at iskernen strækker sig mere end 120.000 år tilbage i tiden! 

Dansgaard registrerer her for første gang de pludselige og overraskende temperaturændringer under istiden, som senere skal blive kendt som ”Dansgaard-Oeshger events”, og de resultater er så uventede, at ikke alle tror på dem. Mange af Dansgaards forskerkolleger tror i stedet, at variationerne må være et udtryk for, at kernen er beskadiget, og det skal komme til at tage 10 år, inden den strid bliver afgjort. 

Det vigtigste resultat af analysen af Camp Century-kernen er dog, at projektet i sig selv beviser, at man kan lave undersøgelser af fortidens klima ved hjælp af isotopmålinger af årlagene i iskerner. 

Anerkendelse overalt

De fremlægger konklusionerne og klimakurven i flere artikler over de kommende år, blandt andet i det ansete tidsskrift Science under titlen ”One thousand centuries of climatic record from Camp Century", og den artikel er senere blevet omtalt som iskerneforskningens fødsel. 

Dansgaard holder desuden et foredrag om emnet under det internationale symposium Isage i 1968, hvor indlægget vækker så meget opsigt, at han på stedet bliver inviteret til at tale under det følgende års Nobel symposium i Uppsala. 

Og i 1971 modtager Dansgaard Det kgl. Danske Geografiske Selskabs Hans Egede Medalje ved en fest, hvor han har en usædvanligt godt begavet ung kvinde til bords. De diskuterer Dansgaards forskning, og hun viser så meget forståelse for problemstillingerne i hans arbejde, at han i spøg tilbyder et samarbejde.

Det bliver nu aldrig til noget, ”bl.a. fordi den unge dame snart fik større opgaver at varetage,” fortæller han i sin selvbiografi og tilføjer stolt, at ”to måneder senere blev hun nemlig Danmarks Dronning.” 

- Se den amerikanske hærs propagandafilm for Camp Century fra 1963 her.