– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > Tycho Brahes liv > Tycho Brahe > Tycho Brahes astronomi

19. oktober 2009

Tycho Brahes astronomi 

Den 11. november 1572 så Tycho Brahe en ny stjerne, der lyste så kraftigt, at den også kunne ses om dagen. Han målte, at den var længere væk end Månen og skrev samme år en bog om Stella Nova, som han kaldte "det største Guds Under siden Verdens Skabelse".

Tycho Brahes store sekstant til måling af vinklen mellem to stjerner.

På Tycho Brahes tid troede man, at himmelrummet uden for Månen var uforanderligt, så den nye stjerne måtte være et mirakel. Bogen om Stella Nova gjorde Tycho berømt i hele Europa. Da han senere opdagede, at også kometer var længere væk end Månen, holdt han op med at se på disse fænomener som mirakler.

Efter Stella Nova var han fast besluttet på at blive astronom og ikke følge en adelsmands sædvanlige løbebane med de administrative og selskabelige forpligtelser.

Han ville skabe et nyt grundlag for astronomien og vidste at det ville kræve mange målinger, nat efter nat, år efter år. Han måtte især observere Mars, fordi han indså, at han derved kunne afgøre om planeterne bevæger sig omkring Solen, som Kopernikus havde foreslået i sin bog fra 1543. I det system ville Mars have en anden afstand end i det geocentriske system, overleveret fra Oldtiden, hvor planeterne og Solen bevæger sig omkring Jorden.

Stella Nova er Tycho Brahes matematiske overvejelse over en ny stjerne, der for første gang blev observeret i november år 1572.

Afgørelsen mellem de to systemer kunne kun træffes, hvis han målte meget nøjagtigt. Han målte en planets position ved at måle vinkelen fra planeten til stjerner i nærheden med kendte positioner. Han havde altså brug for et "referencesystem" af stjerner, der skulle måles i forhold til hinanden og til Solen, og hans referencesystem af 1000 stjerner krævede faktisk mange flere observationer end planeterne for at blive godt nok.

Det havde ingen gjort før med så stor nøjagtighed. De enorme investeringer og driftsudgifter fik han dækket af den danske konge.

Skrevet af astronom dr. scient. Erik Høg, emeritus ved Niels Bohr Institutet

Næste side >>