– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Jens Martin Knudsen > Danske magneter på Mars

14. oktober 2014

Del 4 - Danske magneter på Mars

I 1992 modtog Jens Martin Knudsen en fax fra geologen Robert Hargraves fra Princeton University om, at de to var blevet bedt om at udarbejde et officielt forslag (et 'proposal') om et magnet-eksperiment til en kommende Mars-mission.

I løbet af bare tre uger fik Hargraves sammen med Jens Martin Knudsen og de andre fysikere Lise Vistisen og Morten Bo Madsen fra Niels Bohr Institutet, og en specialestuderende, Stubbe Faurschou Hviid, sammensat et forslag til et forholdsvis simpelt eksperiment til brug i forbindelse med NASA's planer for fremtidige landere til Mars.

Under de intensive prøveeksperimenter fandt de ud af, at eksperimentet ville være en meget mere righoldig kilde til information om mineralogien af overfladestøvet, end de i forvejen havde forestillet sig.

Forsiden af den rapport eller det officielle forslag, som blev præsenteret for NASA i deres hovedkvarter i november 1992.

Eksperimentet skulle opsamle magnetiske støvpartikler på permanente magneter af forskellig styrke og med et kamera studere mønstrene af de partikler, magneterne havde tiltrukket.

Jens Martin Knudsen rejste fra Danmark og Robert Hargraves rejste fra Princeton til NASA Headquarters i Washington DC, hvor ideen skulle præsenteres.

Præsentationen blev en succes, og det åbnede helt nye muligheder for dem begge.

Amerikansk støttet russisk mission

Efter Sovjetunionens sammenbrud begyndte NASA at søge efter muligheder for at hjælpe med at holde russisk rumforskning i gang. Det skete blandt andet for at forhindre, at russiske rumforskere blev tilbudt jobs i for eksempel Iran, og NASA havde på det tidspunkt en idé om at bidrage med økonomisk støtte til en planlagt russisk Mars-mission ved navn Mars-94.

Planerne indeholdt allerede et eksperiment udviklet på NASA Ames - et eksperiment til undersøgelse af Mars-jordens oxydationsforhold - og Jens Martin Knudsens og Robert Hargraves magnet-eksperiment blev derfor medtænkt i de planer som det andet amerikanske eksperiment på missionen.

En af de tilstedeværende under præsentationen af ideen for NASA var astronomen og planetfysikeren Steven Squyres. Han arbejdede på daværende tidspunkt på et projekt med udvikling af et meget robust kamera til en lille planlagt, amerikansk mission til Mars ved navn MESUR Pathfinder. Idéen var, at denne mission skulle være en 'prøveballon' til en serie af små missioner, som skulle udgøre et helt lille netværk på overfladen af Mars.

Steve Squyres kunne mægtig godt lide ideen om simple magnet-eksperimenter til at forøge det videnskabelige udbytte af de billeder, der blev optaget med kameraet. Derfor modtog Jens Martin Knudsen og hans forskningsgruppe et stykke tid efter mødet en invitation til at blive en del af Steven Squyres' kamera-hold.

Det betød, at den lille forskningsgruppe i København nu var involveret i to planlagte missioner til Mars, men i mellemtiden skete der imidlertid flere ting, som fuldstændig ændrede situationen for projektet ...

Kameraet kom i licitation

Selv om Steven Squyres' hold allerede var nået meget langt med udviklingen af et kamera til Pathfinder-missionen, besluttede NASA at udsende en såkaldt 'Announcement of Opportunity' (AO) for levering af et kamera til missionen.

Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet i midten af 1990'erne. Længst til venstre Lise Vistisen, derefter Haraldur Páll Gunnlaugsson (kaldt Palle), Morten Bo Madsen, Jens Martin Knudsen, Stubbe Faurschou Hviid og Poul Lund.

Dette er i praksis det samme som at udbyde kameraet i licitation og give andre kamera-udviklere lejlighed til at byde ind på denne mulighed. Det var et krav i den udsendte AO, at kameraet skulle udvikles, bygges og kalibreres for et samlet beløb af højst fem millioner dollars - og heri var indregnet en forholdsvis stor sikkerhedsmargin, der betød, at hvis udgifterne så ud til at ville nærme sig de øvre grænser, så skulle en række planlagte nedgraderinger omgående træde i kraft.

Alle på holdet var dog fortrøstningsfulde, da det kamera, der var under udvikling, var yderst robust, og der var ingen tvivl om, at det ville være meget velegnet til en mission, hvor man for første gang nogensinde skulle afprøve en helt ny landingsteknink på Mars - nemlig landing ved hjælp af airbags i stedet for som tidligere at bruge bremseraketter.

Derudover skete der det, at den kontrakt, som NASA havde arbejdet på at få i stand med russerne, pludselig blev aflyst. Konsekvensen var, at der ikke længere var planer om amerikanske (og dermed amerikansk/danske) eksperimenter om bord på den russiske Mars-94 mission.

Troede det var ude med deres deltagelse

Endelig kom resultatet af NASA's kamera-licitation, og resultater var desværre, at NASA havde valgt en anden kamera-leverandør end Steve Squyres. Det fik den danske Mars-gruppe til at tro, at det var ude med deres deltagelse.

Men en ny spiller kom på banen, nemlig Peter Smith fra University of Arizona, og i kraft af en alliance med et Max Planck Institut i Tyskland, der leverede de lysfølsomme elementer (CCD'erne) og den tilhørende elektronik til en værdi af omkring tre millioner dollars, blev Arizona-gruppen i stand til at levere et meget mere avanceret kamera med potentielt meget større videnskabeligt udbytte til samme kostpris for NASA.

NASA's hovedkvarter anmodede Peter Smith om at samarbejde med den danske forskningsgruppe på Niels Bohr Institutet om magnetinstrumenter som et supplement til kameraet. Peter Smith tog godt imod danskerne, og på den måde blev danske magnet-eksperimenter igen inkluderet i planerne til Mars-missionen Pathfinder.

<< Forrige Næste >>