– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Inge Lehmann > Efter pensionen

03. februar 2015

 

Del 4: Den sidste tid på instituttet

Inge Lehmann får det stadigt mere anstrengt i sit arbejde og med kollegerne på Geodætisk Institut, og hendes forhold til tidens største videnskabsmand, Niels Bohr, er ikke det bedste. Måske bliver skuffelsen over Danmark for stor, eller måske er det udlandet, der trækker, da hun vælger at gå tidligt på pension i 1953.

Ikke længe efter udgivelsen af P' bryder 2. Verdenskrig ud, og det betyder, at de seismologiske stationer i Grønland kommer under amerikansk herredømme. Det bliver svært at holde kontakten til de internationale kolleger, og forskningsmæssigt er det en flad tid for Inge Lehmann og seismologien.

Det eneste mandfolk

Efter krigen kan hun genoptage sine internationale forbindelser, og succesen med P' og opdagelsen af Jordens indre kerne i 1936 betyder blandt andet, at Inge Lehmann nu kan virke som foredragsholder over hele verden.

Den australsk-amerikanske professor i seismologi Bruce Bolt karakteriserer senere Inge Lehmann som en fuldstændig central figur for den internationale seismologi i perioden efter P'. 

"Du aner ikke, hvor mange uduelige mænd jeg har måtte døje med ...

 

Inge Lehmann til sin nevø

Men hjemme på instituttet bliver hendes forhold til direktør Niels E. Nørlund dårligere og dårligere.

De har hver deres store personlighed, og specielt Lehmann er ikke nogen udpræget diplomat. Det kan for eksempel næppe falde i god jord, at hun omtaler sig selv som ”det eneste mandfolk på stedet”.

Inge Lehmann får i det hele taget et mere og mere anstrengt forhold til Geodætisk Institut, og da hun 25 år senere - i 1978 - bliver anmodet om at skrive et indlæg til et festskrift i anledning af stedets 50-års jubilæum, nægter hun pure.

Invitation til USA

I 1951 besøger Maurice Ewing fra Lamont Geological Observatory i New York Inge Lehmann og de seismologiske stationer i København..

Indgangen til Lamont Geological Observatory i New York - i dag kendt som Lamont-Doherty Earth Observatory. Observatoriet blev grundlagt i 1949, og dets første leder var professor William Maurice “Doc” Ewing, som var Inge Lehmanns ven og selv en meget dygtig videnskabsmand. Observatioriet er senere blevet et internationalt knudepunkt for udforskning af Jordens indre.

Han er en nær ven og værdsætter hendes særlige evner til at læse seismogrammer.

Han inviterer hende med til Lamont, hvor hun skal hjælpe med at udforske en ny overfladebølge ved navn Lg.

Inge Lehmann tager af sted året efter, i 1952, og tilbringer adskillige måneder travlt optaget med at beskrive den nye bølge, og med sig bringer hun europæiske seismogrammer til at sammenligne med de amerikanske observationer

Anerkendelse

På den måde påviser hun betydelige afvigelser i de europæiske og de amerikanske målinger, og det viser sig at afspejle forskelle i strukturen i Jordens øvre kappe under kontinenterne.

I USA oplever Inge Lehmann anerkendelse på en måde, som hun slet ikke er vant til hjemme fra Danmark. Seismologien havde været et helt nyt felt, da hun startede som Danmarks første seismolog 27 år tidligere, men i starten af 1950'erne er faget blev etableret, og det er gået op for især amerikanerne, hvor værdifulde seismologiske studier kan være i forhold til undersøgelse af blandt andet underjordiske atomprøvesprængninger.

Inge Lehmann bliver behandlet som en dronning i USA. Hun bliver fragtet med militærfly, og Maurice Ewing sætter alt ind på at få hende derover og give hende et godt ophold.

Mystik præger Inge Lehmanns forhold til den store danske videnskabsmand Niels Bohr (1885-1962).

Blev hun forbigået?

Det siges, at Inge Lehmann samme år som turen til USA, i 1952, søger en stilling som professor i geofysik på Københavns Universitet - men at hun bliver forbigået.

Måske er det fordi, hun er kvinde, eller måske er det fordi, hun med sine 64 år er for gammel og for tæt på pensionen - hvilket i hvert fald er den officielle forklaring fra Niels Bohr Arkivet.

Under alle omstændigheder er det Bohrs kandidat, der bliver valgt, og forholdet mellem de to store forskere, Inge Lehmann og Niels Bohr, er stadig uafklaret.

Men året efter har hun i hvert fald fået nok af sit arbejde og Geodætisk Institut, og i 1953 stopper hun som statsgeodæt og går på pension - fem år før tid. 

 

<< Forrige Næste >>