– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > HC Ørsted >

28. maj 2010

Kunst, kultur og videnskab udelukker ikke religion

Ørsted kendte flere af de store danske kunstnere personligt, og allerede som studenter blev Ørstedbrødrene venner med digteren og forfatteren Adam Oehlenschläger.

N.F.S. Grundtvig blev portrætteret af kunstneren C.A. Jensen. Maleriet hænger på Den Hirschsprungske Samling i København.

De tre unge mennesker brugte meget tid på at diskutere videnskab, kunst og filosofi. De havde stærke meninger om det hele, og de var selv sikre på, at de hver især ville nå langt.

Ørsted havde også meninger om samfund og religion. I 1814 var han for eksempel indblandet i en lang kontrovers med digter og teolog N.F.S. Grundtvig, om religionsopfattelser. Denne debat startede, fordi Grundtvig skrev i et indlæg, at videnskaben er kristendommens fjende. Det kunne Ørsted ikke acceptere. For ham var videnskaben jo vejen til et bedre samfund, og kunne sagtens forenes med troen på Gud.

Kampen om den frie presse
Da der i 1830'erne opstod debat om pressefriheden, kastede Ørsted sig også ind i kampen, og trådte i spidsen for Trykkefrihedsselskabet. Hans Christian Ørsteds bror Anders Sandøe Ørsted var blevet tvunget til stoppe sine samfundskritiske artikler, fordi han var en højtstående embedsmand. Til gengæld diskuterede de to brødre som altid deres meninger igennem med hinanden, og Hans Christian skrev nu på vegne af dem begge.

For Ørsted gjaldt det altid om at lade sig lede af fornuften, og på den måde nærme sig sandheden. Både videnskaben og den frie debat sørgede, efter hans mening, for at sandheden kunne komme frem i lyset.


Hans Christian Andersen blev født den 2. april 1805 i Odense. Han døde den 4. august i 1875 på Rolighed i København.

Reservefamilie for H. C. Andersen
Men Ørsted var også interesseret i kultur ud fra et rent æstetisk perspektiv. Da den unge H.C. Andersen kom til København, var Ørsted en etableret professor. Ørsted inviterede Andersen til middage i sit hjem og roste hans skrivetalent. Efterhånden blev Ørsteds familie til en slags ekstra familie for digteren, og ifølge Andersen selv var den gamle Ørsted den mand, som han havde elsket højest. Andersen blev også meget påvirket af Ørsteds ideer, og tilføjede to ekstra kapitler til sin bog "I Sverrig", som var direkte inspirerede af Ørsteds natursyn.

På mange måder betragtede Ørsted også mere sig selv som en humanist end som en videnskabsmand. Hans afhandlinger var af og til blandet op med små digte, eller mere tænksomme beskrivelser af hvordan han havde fået ideerne til eksperimentet. I det hele taget brugte Ørsted et meget poetisk sprog, selv om det han skrev om, var forskning.

Aanden i Naturen
I 1849 udgav Ørsted også en filosofisk bog: "Aanden i Naturen". Her argumenterer han igen for, at naturforskningen er en vigtig del af ungdommens dannelse. Først og fremmest fordi naturvidenskaben lærer de unge at bruge deres sunde fornuft, men også fordi videnskaben er en inspiration for kunsten. Naturforskeren forsøger jo at beskrive de evige naturlove, som kunstneren senere skal give udtryk.

Så også for kunstens skyld, mente Ørsted, må naturvidenskaben have sin egen plads på universitetet.