– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Bengt Strömgren > Født under en heldig s...

05. september 2009

Født under en heldig stjerne 

Bengt G.D. Strömgren (1908-1987)
Bengt voksede op under naturvidenskabelig indflydelse af sin far, Elis Strömgren, der var professor i astronomi. Bengt begyndte tidligt sin akademiske karriere, og fik studiejob på det, vi i dag kalder Niels Bohr Institutet.


Astronomisk Observatorium på Øster Voldgade 3 fotograferet ved århundredeskiftet. Her voksede Bengt Strömgren op og blev selv professor og leder af observatoriet i 1940. Botanisk Have befinder sig stadig bag observatoriet (kilde: Rebsdorf 2005, s. 54).

Bengt Strömgren blev født i Göteborg 1908 af astronomen Svante Elis Strömgren, der var astronom, og tandlægen Hedvig Strömgren. Snart flyttede familien Strömgren til Københavns Observatorium på Østervold 3, hvor Elis Strömgren var blevet ansat som astronomi-professor.

Et ungt talent vokser op med astronomi

Bengt voksede op med astronomi på observatoriet, som ofte blev besøgt af prominente udenlandske videnskabsfolk, bl.a. Albert Einstein. Efter afslutningen af første verdenskrig begyndte Bengts far at undervise sønnike i avanceret matematik. Under den spanske syge i januar 1919 så Elis sit snit til at instruere Bengt, da Metropolitanskolen var lukket i nogle måneder pga. influenzaepidemien. Det var dog ikke sædvanlige matematikopgaver, faren udsatte sin 11-årige søn for, men i stedet avanceret matematisk analyse. 


Elis, Erik (Bengts bror) og Bengt Strömgren i professorens kontor, Astronomisk Observatorium, ca. 1925. Som kun 11-årig fik Bengt intensiv undervisning af sin far i avanceret matematik, blandt andet numerisk integration og differentiation, komplekse tal, partiel integration og trigonometri.

 

Første publikation som 14-årig

I observatoriet lærte Bengt Strömgren at betjene et instrument til tidsbestemmelse.
Indtil massekommunikationens danske gennembrud i 1924 var der ingen telefon- eller radiosignaler til at angive tiden, og en af observatoriets vigtige opgaver var derfor at bestemme dansk tid. Bengt Strömgren deltog i arbejdet, blev involveret i positionsbestemmelse af stjerner og påbegyndte sit første regulære observationsprogram i 1921. Året efter - da han var 14 år - udkom hans første publikation i form af en tabel over data for en observeret komet. Den var udarbejdet i fællesskab med faren og tre assistenter på observatoriet.

Studiejob på Niels Bohr Institutet

I sit første gymnasieår begyndte Bengt Strömgren at arbejde som laboratorie-assistent på Niels Bohrs "Universitetets Institut for Teoretisk Fysik" (UITF) på Blegdamsvej. Og efter dimissionen indskrev Bengt sig på Københavns Universitet, samme år som hans første solo-artikel blev udgivet i et svensk videnskabeligt tidsskrift. Elis arbejdede vedholdende med at få sin ældste søn frem på den videnskabelige scene. Udover privatundervisning tog han sønnen med på flere videnskabelige kongresser, hjalp ham med udgivelse af artikler og gjorde i det hele taget en ihærdig indsats for at fremskynde sin talentfulde søns karriere - og Bengt Strömgren havde næppe noget andet valg. 

Næste side >>