– Niels Bohr Institutet - Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Niels Bohr Institutet > Hvem, Hvad, hvor > > Landmåling på himlen > Astrometri i rummet

23. november 2010

Erik Høg havde skrevet en del artikler om sine erfaringer med fotoelektrisk astrometri, og i 1975 spurgte ESA ham, om han ville være med i overvejelserne om en satellit til astrometri.

Siden 1975 har Erik Høg været med til at finde på to satellitter, Hipparcos og Gaia, og været med i udvikling og anvendelse, takket være Danmarks medlemskab af ESA, det Europæiske Rumagentur. Det drejer sig om to satellitter, der er specielt konstrueret til at måle stjerners positioner meget nøjagtigere, end nogen tidligere har gjort. Amerikanere og russere har prøvet, men de har endnu ikke kunnet bygge en satellit til astrometri, det kan kun ESA.

Den franske astronom Pierre Lacroute havde i mange år arbejdet med denne store vision og med planer, som imidlertid forekom Erik Høg ganske urealistiske. Han havde derfor ingen interesse på forhånd, men sagde alligevel ja til at være med. Allerede ved det første møde i Paris blev han dog begejstret for sagen, fordi formanden sagde, at de slet ikke skulle tænke på de eksisterende planer, men kun på, hvordan man bedst kunne udnytte rumfartens tekniske muligheder til videnskaben. Så kunne Erik Høg pludselig tænke helt frit, og selvom han ellers aldrig havde interesseret sig for rumteknologi, lavede han på seks uger et nyt design af en astrometrisk satellit.

Katalog over himlens stjerner

Det var et helt nyt design, der hurtigt slog igennem og førte til samarbejde med astronomer fra alle steder i Europa og med ingeniørerne hos ESA og i industrien. Satellitten Hipparcos blev vedtaget i 1980 og opsendt med en Ariane raket i 1989. Resultaterne blev trykt i 1997 og har siden revolutioneret astronomien på mange områder. Tre år senere kunne de udgive et katalog kaldet Tycho-2 med 2,5 millioner stjerner. Det er blevet det mest anvendte katalog over himlens klare stjerner til brug i astronomien og ved styring af satellitters bevægelse og drejning i rummet.


Erik Høgs videnskabelige arbejde er blevet belønnet med en medalje fra ESAs direktør for videnskab og med Struve medaljen fra Rusland, og den Internationale Astronomiske Union har givet en asteroide navnet ErikHøg.

Navnet Tycho havde han valgt efter Tycho Brahe, da han i 1981 fandt på, at man skulle lave nogle ekstra målinger med Hipparcos satellitten. Forslaget om ekstra målinger kom et år efter satellittens vedtagelse, og på det tidspunkt vil man normalt altid sige: "der er du altså bare for sent ude." Men forslaget vakte en sådan tilslutning, at de ekstra millioner blev bevilget, så de nødvendige ændringer i designet kunne indbygges.

Også navnet Tycho blev vedtaget, og "det var jeg meget glad for", fortæller Erik Høg, der havde foreslået navnet Tycho til den satellit han foreslog i 1975, men som blev ændret til Hipparcos for at erindre om den græske filosof Hipparchos (190-120 fvt.), der også kaldes astronomiens fader.