Viden om Universet
Det har altid været centralt for menneskeheden at forstå den verden, vi lever i. Specielt fascinationen af "det derude" altså det, som vores Univers består af, har givet anledning til mange spekulationer om, hvad det er, hvordan det hele er blevet til og hvad der skal ske i fremtiden.
Dette er emnet for forskning i kosmologi: At beskrive Universets dannelse og udvikling på de største skalaer.
Gammaglimt - Universets mest voldsomme eksplosioner
12. december 2013
Eksploderende stjerners gammaglimt (på engelsk Gamma-Ray Bursts forkortet til GRBs) kan ses på milliarder af lysårs afstand. Derfor er gammaglimt et særdeles nyttigt redskab til at studere Universets fjerneste afkroge.
Kepler missionen - jagten på Jordlignende planeter
11. december 2013
Planeter udenfor vores solsystem kandes exoplaneter. I 2006 vakte det stor opsigt, de et internationalt hold af astrofysikere med blandt andre den danske forsker på Niels Bohr Institutet, Uffe Gråe Jørgensen fandt den første Jordlignende planet.
SOLEN 1: Et øjebliksbillede af vores dynamiske sol
30. september 2009
At solen bader jorden i energi, som planter omsætter til mad for organismer længere oppe i fødekæden, har længe været kendt, og må have været en medvirkende årsag til at gøre solen guddommelig for mange af vores forfædre...
SOLEN 2: Solpletter og Spektrallinier
30. september 2009
Magnetfelts-koncentrationerne har konsekvenser for plasmaets bevægelsesmønstre. På store længdeskalaer, meget større end elektronens gyro-radius rundt om magnetfeltet, er plasmaet og magnetfeltet bundet til hinanden...
SOLEN 3: Magnetfeltsfordelingen og røntgenbilleder
29. september 2009
Langt tilbage i tiden har det været kendt at solen har en lyssvag ydre atmosfære, som varierer meget i sin rumlige fordeling med tiden. Før midten af 1800-tallet kunne koronaen kun observeres under totale solformørkelser...
SOLEN 4: Flares og masseudsendelser i koronaen
29. september 2009
Forskerne har undersøgt mange forskellige klasser af fænomener i koronaen. Der findes to begivenhedstyper, som er specielt markante: flares, som er eksplosioner, hvor store mængder af magnetisk energi frigives, og koronale masse udsendelser (KMU)...
VORES UNIVERS 1: Galaksernes position i rummet
27. september 2009
Når du en mørk og klar aften kigger på nattehimlen, ser du hovedsageligt Mælkevejens stjerner. Mælkevejen er den galakse, vi bor i og blot én blandt milliarder af galakser...
VORES UNIVERS 2: Galaksehobe
26. september 2009
Med deres centrale placering i Universets struktur spiller galaksehobe en vigtig rolle i udforskningen af Universet. De er de største enheder, som holdes sammen af tyngdekraften...
VORES UNIVERS 3: Universets udvikling
25. september 2009
Universet startede sit liv for cirka 13,7 milliarder år siden. Den gang var Universet domineret af stråling. Stof og stråling var omtrent jævnt fordelt, og kun nogle ganske små ujævnheder var tilstede...
Om Klaus Galsgaard
 lektor Klaus Galsgaard er ansat på Niels Bohr institutet, og tidligere PhD-studerende ved Astronomisk Observatorium ved Københavns Universitet, hvor han skrev om koronaens opvarmning, og i detaljer undersøgte hvad der sker når man fletter et magnetfelt. |
Om Lisbeth Fogh Grove
 lektor Lisbeth Fogh Grove, Danmarks Grundforsknings-fonds Center for Kosmologi (DARK), Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. |
? til Almanakken
-
Månens op og nedgang
- 07-01-2015
