28. maj 2008

Iskerner

Hej NBI
Jeg er i øjeblikket igang med at skrive en større opgave til skolen, omhandlende den globale opvarmning og konsekvenserne af denne, og har i denne sammenhæng et spørgsmål, som jeg håber i kan svare på.

Arbejde på Grønland

Forskere fra Niels Bohr Institutet på arbejde i Grønland

Spørgsmål: Når man via isborekerner undersøger temperaturen gennem tiden, kan man via indholdet af oxygen 16 og oxygen 18 bestemme hvorhvidt det har været koldt eller varmt, men er det rigtigt at indholdet af oxygen 18 er lavt når det er koldt, mens indholdet af oxygen 16 er højt.

Og at indholdet af oxygen 18 er højt når der er varmt, mens indholdet af oxygen 16 er lavt. og hvorfor forholder det sig således??

Håber i kan svare på mit spørgsmål, for jeg har virkelig brug for svar.

Med venlig hilsen
J J

I naturen findes 3 iltisotoper 16O, som er den almindelige, og som findes i 99,76 %, 17O som findes i 0,04 %, og 18O som findes i 0,20 %. De indgår alle tre i vandmolekyler.

Dorthe Dahl-Jensen

Dorthe Dahl-Jensen er professor i isfysik

Hvis vi kun ser på de to, der er mest af, gælder det, at de "tungere" vandmolekyler indeholdende 18O er lidt sværere at fordampe og lidt lettere at fortætte en det "lette" vand med 16O.  

Vanddampen over f.eks. søer og havene vil derfor have en lidt større koncentration af 16O end vandet i havet eller søen.

Afkøles vanddampen vil mere vand med 18O kondenseres end med 16O. Des koldere luften bliver, des mindre bliver koncentrationen altså af 18O.

Føres denne vanddamp ind over kolde områder f.eks. Grønland eller sydpolsområdet, vil den kondenseres og falder som sne, som så senere igennem årene bliver is under trykket af de ovenliggende lag, og til sidst ender som de iskerner, vi bl.a. har her i København. Her bliver den procentiske  18O koncentrationen et mål for den temperatur, der var generelt på det pågældende tidspunkt dvs. for klimaet. Når koncentrationen bliver lavere har klimaet været koldere naturligvis uanset hvor det sker.

Danske forskere har sammen med andre lavet en række boringer på Grønland og Antarktis. Man har nu kendskab til klimaet, istider og varme perioder omkring 800 000 år tilbage fra iskernerne. Man har desuden kunne måle indholdet af drivhusgasser i isen se:  Iskerner afslører udsving i Jordens drivhusgasser

Prøverne viser temperaturer som har været 8 - 12 grader lavere end nu og ind imellem nogen grader højere. Vi lever i en unormal tid, idet mellemistiderne har været ret korte, og statistisk burde vi nok have en ny istid nu. Det er imidlertid antagelsen, at istiderne fremkaldes af ændringer i Jordens baneparametre, så der er ikke noget som tyder på at det er lige op over. Prøverne viser også, at de tidligere istider er kommet hurtigt, på mindre end 50 år, når de kommer.

Fly landet på isen

Alle forsyninger samt transport af mandskab og materiel foregår med fly.

Iskernerne opbevares af Niels Bohr Institutets Forskningsgruppe for Is og klima, som forsker i den information om støv/forurening, CO2 og andre drivhusgasser samt temperatur, som kan aflæses i iskernerne. Gruppen foretager sammen med andre forskere også nye boringer. Der undervises også i emnet.

Læs mere på på Is og Klimas hjemmeside her og  forskningssiderne her

Læs også mere om det aktuelle feltarbejde på Grønland på neems hjemmeside her .

Bemærk at begrebet "tungt vand" som anvendes i kernefysikken i forbindelse med f.eks. atomreaktorer, kun har noget at gøre med, at det er sammensat at den tunge brintisotop, Deuterium,  ikke med ilten.

Med venlig hilsen
Sune O Rasmussen, post doc, centerkoordinator
Malte Olsen