31. august 2012

Hvad er den optimale svingbane for en putter?

Hej Spørg om Fysik
Vi er to professionelle golftrænere, der har nogle spørgsmål om bevægelsen af en putter i et sving af samme.

Vores spørgsmål er todelt. Idet det både drejer sig om vægtfordelingen i køllehovedet i en putter, samt placeringen af skaftet i køllehovedet.

Nedenfor ses en facebalanced putter længst til højre, og en voldsom heel toe længst til venstre.

Hvis en putter har skaftet i midten , og er face-ballanced (som den længst til højre) går vi ud fra, at den optimale svingbane er lige frem og lige tilbage, uden rotation af køllehovedet.

Men hvad så når fæstningen af skaftet ændrer sig, og vægtfordelingen ændrer sig? vil den optimale svingbane så bue mere, og vil køllehovedet rotere mere?

Med venlig hilsen
Golfproerne.dk

Vi er ikke eksperter på golfområdet, I er eksperter i brugen, men noget kan der siges ud fra fysikken.

Putteren skal jo levere et kort slag, som bliver på jorden, og hvor bolden ruller dvs. den glider ikke rundt. Forfladen er normalt enten plan eller meget svagt buet i vandret retning, i lodret retning har den en vinkel (et loft) på omkring 3-6 grader, for at løfte bolden op af den lille fordybning, der laver i græsset. Putteren består af et skaft, som kan have et knæk, for at give en mere behagelig håndstilling og et hoved, den øverste del af skaftet peger så ofte imod sweet spot (se mere dog ret teknisk på: Placering af dørstop >> eller imod boldens centrum, når den rammes med sweet spot.

"Sweet spottet" er markeret på hovedet af køllen

Sweet spot

Den rette stilling for et sving

Producenten laver også somme tider offset på skaftet, så det på den måde peger imod boldens center ved træfningen. Håndstillingen bestemmes bl.a. af, at man antager, at brugeren har øjet lige over træfpunktet med bolden (af sigtemæssige – og slagmæssige grunde), og derfor omtrent har bolden ud for midten af kroppen. Slaget tilstræbes normalt udført som et symmetrisk pendulsving omkring bolden, svinget strejfer normalt ikke jorden. Skaftets fæste til køllehovedet kan varierer fra midte til nærmest spilleren.

Putter med ekstra led mellem stav og hovedet

Putter med offset

En vigtig egenskab ved alle puttere (samt jern og køller) er det såkaldte sweet spot, det er det punkt, hvor man ikke mærker noget vred i skaftet, når man rammer bolden. Vi kender alle fra fastelavnstønder, hvordan en kølle kan føles at slå tilbage i armen, når man rammer tønden, i sweet spot er der ikke tilbageslag. De fabrikanter der har know how søger at gøre sweet spot så stor som mulig. Desuden afmærker de midten med en streg, en cirkel eller lignende. Når skaftet placeres nær midten af køllehovedet, kan det give problemer med at se markeringen og bolden, det problem bliver løst på en række måder. Slagets længde dvs. boldens starthastighed bestemmes af, hvor langt pendulsvinget føres tilbage som start. Så vidt jeg er bekendt med, er det ikke en fordel at bruge væsentlig muskelkraft til at føre svinget frem, det optimale er nok at lade det falde, følge med hænderne og stoppe af sig selv, næsten symmetrisk efter bolden er ramt.

Putter med skaft placeret i midten af hovedet

Putter med midtplaceret skaft

Inertimomentet (Inertimoment, des længere des mere af massen er væk fra tyngdepunktet des større inertimoment, en massedel, m i afstanden r fra tyngdepunktet har inertimomentet m*r2)af hovedet har stor betydning. Inertimomenter bestemmes af, hvor stor en del af hovedets masse der ligger langt fra midten (tyngdepunktet). Man vil derfor se lange putterhoveder på begge ledder. Fordelen ved et stort inertimoment er, at det er sværere at dreje putteren både ved uheldig teknik i nedsvinget og især ved selve træfningen. Et stort inertimoment vil normalt give et stort sweet spot og samtidigt betyde, at putterhovedet ikke drejer så meget, når man ikke rammer sweet spot. Det er også en fordel at have massen liggende lavt, så mange putterhoveder har en stor del af massen liggende ved sålen, det opnås ofte ved at lave en opsamlingsplatform til bolde i bagsiden af putterhovedet. . Hele dette design skal gerne give et behageligt sving, en træfning, hvor man ikke mærker tilbageslag i skaftet, og en god rulning af bolden uden at den hopper. Store inertimomenter nås såvel ved at køre putterhovedet stort som ved at gøre det tungt. På den anden side må hovedet ikke være for tungt og have for stort inertimoment, man skal kunne finstyre

Putter placeret på siden af hovedet

Putter med stort inertimoment

hovedets vinkel under tilsvinget (med en lille indsats af armenes små muskler), så putteren skal kunne drejes med minimal kraftanvendelse. Endeligt vil et tungt hoved vanskeliggøre præcis bestemmelse af slagstyrken, og dermed boldhastigheden. Der kan altså måske godt være fornuft i de meget specielt opbyggede potterhoveder med dele stikkende ud til alle sider, men man kan godt få indtrykket af, at man har ønsket, at det skal se smart eller specieltog teknisk ud . I forsiden af putterhovedet er der i dag ofte et areal med plastmateriale, som ændrer stødtiden lidt så der overføres lidt mere impuls (fart) til bolden, og så der bliver mindre tilbageslag i putteren. Plastikfladen bevirker altså, at man kan slå lidt blødere.  Resultatet er, at bolden er lidt længere i berøring med putteren, før den forstsætter. Sålen buer ofte, lidt på tværs og med svingningskrumning i slagretningen. 

Jeg har svært ved at se, at noget af dette medfører ændring i svingbanen. Denne bestemmes af punktet, som putteren drejer(svinger) om. Hvis man holder venstre håndled stift (for højrehåndede), og ikke bruger albuerne må omdrejningspunktet ligge ud for midte på eller i øverste del af ryggen, så vidt jeg kan se dvs. omkring 1,3 – 1,6 meter oppe for normale personer med normal armlængde og potterskaftslængde. Det afhænger så ikke af selve potterens opbygning, bortset fra at sålens form skal sikre, at den ikke rammer jorden i svinget.

Golfspiller i gang med at putte

Putning

En anden sag er de lange puttere. Her er ideen at toppen fikseres, i maven, under hagen på brystet, at kroppen holdes stille og putterbevægelsen opnås ved en bevægelse i begge arme eller kun højre arm. Fordelen er, at der er færre muligheder for at lade mange led indgå (for normal puttere ud over bevægelser med kroppen også 2 håndled, 2 albuer og 2 skuldre). Det ændrer ikke problemet ved at bedømme den optimale bane af bolden, samt hvilken hastighed man skal opnå, for at følge den bane.

Bernhard Langer med lang putter

Bernhard Langer med lang putter

Skulle man lave en øvelsesputter ville det være en putter med et meget lille og let hoved, så man klarere kan se de fejl der opstår, de findes måske, men det er jeg ikke bekendt med.

Med andre ord en professionel konstrueret putter har sweet spot placeret ud for markeringen, og konstruktionen kan udføres uafhængigt af, hvor skaftet er sat fast, idet man kan opnå samme sving. Putterens hoveds udformning er ansvarlig for stabilitet under sving og ved træfning, specielt hvis sweet spot ikke rammes præcist. Svingbanen mener jeg bestemmes af brugerens krop og bevægelser, men den påvirkes ikke af skaftets montage, hvis brugeren udfører svingene ens.  Med hensyn til rotationen er det afgørende inertimomentet og træfning af sweet spot, så der er placeringen ikke kritisk.

Med venlig hilsen
Malte Olsen