29. marts 2008

Blinkende stjerner og Wobbler effekten

Hej Spørg om Fysik

Wobbler effekten, er det den effekt der får stjerner til at blinke når vi betragter dem fra jorden? Altså Stjernerne fjerner sig fra vores solsystem, med en given hastighed der stadig er konstant efter bigbang?

Wobbler effekten er så det synsindtryk vi får på jorden når vi betraget stjernerne. Kan du forklare det bedre eller er der en anden forklaring?

Stjernerne på himlen står de stille, eller svinger de? Er der stjerner på himlen der svinger frem og tilbage, fordi de ligesom planeterne bliver trukket lidt frem og tilbage, så de ikke står helt stille men, bevæger sig lige så stille frem og tilbage på grund af de planeter, der roterer omkring stjernen?

Eller opstår det svingende indtryk, fordi lyset bliver afbøjet i dens bane mod jorden, af ikke synlige planeter på sin vej.

Med venlig hilsen
S og S P

 

Når en stjerne ser ud til at blinke, er det i de fleste tilfælde på grund af temperaturforskelle i luften - lufturo.

Rum-teleskopet Galathea 3

Rum-teleskopet Galathea 3 i Atacama-ørken i Chile - Billedkilde: galathea3.emu.dk

Man mindsker lufturoen ved at lægge observatorierne højt oppe i øde egne, og man kan med en række optiske metoder kompensere for virkningen af uroen, så man i dag med de bedste kikkerter kan få billeder, der næsten er af samme kvalitet som fra rumteleskopet. Rumteleskopet kan dog "se " i spektralområder, som vores atmosfære ikke lader slippe igennem. Stjernernes bevægelser kan kun ses ved omhyggelige målinger med store instrumenter, og ikke med det blotte øje, så for astronomer står stjernerne ikke stille.

Rester fra Supernova
En Supernova er rester fra en eksploderet stjerne, der skaber ekstreme mængder af lys og energi.
Variable stjerner og Supernovaer

En del stjerner blinker eller ændrer lysstyrke med forskellige frekvenser - disse kaldes også variable stjerner. Dette skyldes de indre processer i stjernerne, eller fordi det er to stjerner som kredser om hinanden. De mest drastiske er supernovaer, hvor en stor stjerne eksploderer, og i en periode kan lyse lige så meget som hele mælkevejen. Der er en del andre mekanismer, som kan bevirke at stjerners lysstyrke ændres periodisk i tiden. Disse periodiske effekter kan kun ses med astronomiske instrumenter. En ikke for fjern supernova, vil ofte kunne ses uden instrumenter. Der er eksempler på, at de kan ses om dagen (f.eks. Tycho Brahes supernova).

Det er rigtigt at stjernerne flytter sig væk fra hinanden, som følge af eftervirkningerne af Big Bang. Set herfra er det en meget langsom proces, som kun kan måles med avancerede astronomiske måleinstrumenter - og ikke med det blotte øje. Det er altså igen kun noget astronomerne kan måle.

Rum-teleskop inden opsendelse
Rum-teleskoperne kan se helt tilbage til Universets begyndelse. De har taget billeder af galakser, hvis lys har været 13 milliarder år på vej til os, dvs. lyset begyndte sin rejse kort efter Universets dannelse. Billedkilde: galathea3.emu.dk

Tunge stjerner lettest at få øje på 

Der er stjerner, som svinger ganske lidt frem og tilbage på himlen. Når vi siger, at jorden bevæger sig rundt om solen, er det en populær talemåde. Det korrekte er, at solen og jorden bevæger sig rundt om et fælles tyngdepunkt. Solen bevæger sig altså i en lille kredsbane om dette punkt, og set udefra svinger den. Jorden er let i forhold til solen, så det er en bevægelse som er vanskelig at se fra rummet, men en tungere planet som Jupiter, som har 1/1000 af solens masse, får solen til at svinge en del mere. 

I de senere år, har man fundet et antal stjerner, med planeter kredsende omkring sig - disse kaldes exo-planeter. Man har fundet ca. 270 planeter om sollignende stjerner (man har søgt efter planeter, der kredser om stjerner, som i nogen grad lignede solen i type og størrelse). De fleste af disse planeter, ca. 90%, er op til 100 gange tungere end jorden. Ifølge sagens natur, bliver bevægelsen af stjernen større, jo tungere planeten er, så de tunge planeter er lettest at opdage.

En anden måde planeter kan opdages på, er hvis de bevæger sig ind foran deres egen sol. Fra jorden ser man da en periodisk ændring af stjernens lysstyrke.

Det er rigtigt at lyset kan bøjes i tyngdefelter, men det kræver enormt tunge masser for at kunne måles. Det vil ikke kunne opdages ved passage af en fjern planets tyngdefelt.

Niels Bohr Institutet forsker og underviser i astronomi, herunder stjerner og Galakser. Vi er med i ESO (European Southern Observatory) og har dermed adgang til nogle af verdens bedste teleskoper, blandt andet VLT (Very Large Telescope) på Paranal Observatoriet i Chile. ESO's hjemmeside, samt observatoriet i La Silla i Chile, hvor der står et dansk teleskop. 

Med venlig hilsen
Malte Olsen