29. januar 2021

Georgios Magdis modtager Villum Young Investigator Plus bevilling til at forske i galaksernes fødsel

Bevilling:

Georgios Magdis fra Cosmic DAWN Center, et samarbejde mellem DTU Space på Danmarks tekniske Universitet og Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, anvendte sin Villum Young Investigator bevilling til at forske i universets historie, som den ser ud indtil for ca. 10 milliarder år siden. Villum Young Investigator Plus bevillingen sætter ham nu i stand til at kigge endnu længere ind i fortiden til de første få milliarder års galakse-evolution, ved at anvende data fra Atacama Large Millimeter Array (ALMA) og James Webb teleskopet. Bevillingsperioden løber over 3 år og financierer en Ph.d. studerende og en postdoc.

Georgios Magdis

Galakser er Kosmos’ byggeklodser

Galakser er kosmiske fyrtårne i et mørkt univers. De opfører sig lidt ligesom levende organismer – de gennemgår en livscyklus med dannelse, vækst, udvikling og til sidst død. Galakser vokser ved at omdanne interstellar gas til stjerner. Når stjernerne dør, spreder de grundstofferne i det periodiske system til omgivelserne. Disse grundstoffer er dét materiale planeter, molekyler og i sidste ende livet er lavet af. Derfor gemmer hemmelighederne bag vores kosmiske oprindelse sig i livscyklussen og evolutionen af galakserne.

For at forstå hemmelighederne har astronomer anvendt teleskoper som tidsmaskiner, ved at se langt ud i universet over stadig længere afstande, hvor man netop samtidig kigger ind i fortiden. Astronomien har generelt haft stor succes med at forstå galaksernes historie indtil grænsen omkring 10 milliarder år siden. Men man mangler desværre instrumenter til at nå endnu længere, for at undersøge deres begyndelse, som ligger ca. 13,8 milliarder år tilbage. ”Disse tre tilbageværende milliarder år er afgørende”, siger Georgios Magdis. ”Det er i denne periode at alting sker, dette er begyndelsen, hvor galakserne dannes for første gang og deres evolutionshistorie har sit ”startskud”.

James Webb Space Telescope og ALMA udgør en meget kapabel kombination

James Webb Space Telescope (JWST) og Atacama Large Millimeter Array (ALMA) observerer lyset i forskellige bølgelængder. Denne kombination sætter Georgios Magdis i stand til at se ind i de første milliarders kosmiske historie, idet JWST har en hidtil uset kapacitet til at opfange lys fra de første galakser og ALMA kan opfange det lysende støv og gas, der udsendes fra dem. JWST er det nye flagskibs-rumteleskop fra NASA og ESA, og er planlagt til opsendelse i efteråret 2021 – med en utålmodigt ventende Georgios Magdis på sidelinjen. Indtil da er han og hans forskerkolleger ved Cosmic DAWN Center dybt involveret i andre, aktuelle projekter med ALMA, som netop er Jordbaseret. Endemålet for hans projekt er at blive i stand til at skrive en samlet og holistisk historie over galakse-evolution, som det også er for mange andre projekter. Georgios Magdis er dog lidt mere beskeden på dette punkt: ”Et enkeltstående videnskabeligt projekt vil ikke være i stand til at opnå dette. Videnskab fungerer ofte på den måde, at jo flere spørgsmål du besvarer, jo flere dukker op i processen. Dermed vil det være et mere realistisk blik på dette projekts mål at blive i stand til at kortlægge nogle af de meget tidlige galakser og forstå deres egenskaber – at skubbe til grænsen og åbne et vindue til vores ”kosmiske morgen”.