Nekrolog: Johannes Andersen (1943-2020)
Johannes blev født i Skive under krigen i 1943. Han dimitterede fra Københavns Universitet i 1969 med guldmedalje for sin afhandling ”Astrometriske og fotometriske feltkorrektioner ved Brorfelde Schmidt teleskopet”. I 1969 blev han ansat i en forskerstilling ved Københavns Universitets Observatorium og i 1974, efter forskningsophold i Frankrig og Canada, ved Københavns Universitet. Han trak sig formelt tilbage for et par år siden.
Det er umuligt at kreditere Johannes Andersen tilstrækkeligt for alt, hvad han har gjort for dansk astrofysik. Han var en umådeligt dygtig forskerHan arbejdede i feltet stjerne-astrofysik, særligt omkring studiet af binære stjerner og de forskellige populationer af stjerner i Mælkevejen. Sammen med sin kone, Birgitta Nordström, bragte han arven fra Bengt Strömgren videre, ved systematisk at karakterisere stjernerne i det solare nabolag i form af antal og kinematik. Han var forfatter på mere end 200 fagfællebedømte artikler, inklusive større bedømmelser. Han forsvarede også en doktorafhandling i de tidlige -90ere om dobbeltstjerner. Oven i dette arbejdede Johannes Andersen utrætteligt i det danske og internationale forskningsmiljø i en række forskellige roller. Han var leder af Københavns Universitets Observatorium, formand for European Southern Observatorys videnskabelige og tekniske komité, Generalsekretær for International Astronomical Union, direktør for Nordic Optical Telescope for blot at nævne nogle få af hans store bidrag. Et sigende eksempel på hans karakter er fra tiden mens han var direktør for det tidligere Astronomisk Observatorium ved Københavns Universitet. På baggrund af en af de mange, økonomiske kriseperioder valgte han at forlade Danmark med sin familie i tre år og arbejde i USA, for at undgå at nogle af de nyligt ansatte, yngre kolleger skulle miste deres job.
Johannes Andersen tænkte altid stort. Han arbejdede dog aldrig for sine egne, snævre interesser, men havde altid fremtiden for forskningsfeltet i almindelighed i tankerne. Hans vigtighed for udviklingen af de nye teleskoper og instrumenter, der er nødvendige for at bedrive astronomisk forskning, kan ganske enkelt ikke overdrives.
Johannes Andersen blev født under krigen, og var, på mange måder, en kriger. Som han selv sagde: Den tyske besættelse indførte undtagelsestilstand, da jeg blev født. Han sparede aldrig sig selv, og lod til altid at arbejde. At modtage mails fra ham efter kl. tre om natten og stadig se ham til møder kl. ni var helt almindeligt. Den 28. april sluttede hans liv. Han lader os tilbage med en enorm følelse af taknemmelighed, og han vil leve videre iblandt os, som et lysende eksempel på hvordan ansvaret for at tjene et videnskabeligt samfund kan bæres.
Æret være hans minde.
Som følge af Coronasituationen vil en mindehøjtidelighed for venner og familie blive afholdt på et senere tidspunkt.