21. januar 2016

Syv forskere fra Niels Bohr Institutet får bevillinger fra Villum Fonden

Bevillinger

Niels Bohr Institutet har i år opnået syv bevillinger fra Villum Fondens Young Investigator Programme, der uddeles til yngre lovende forskere. Bevillingerne er inddelt i to kategorier, én for adjunkter, der typisk modtager 4-5 mio. kr. til et forskningsprojekt, og én for lektorer, der typisk modtager 6-7 mio. kr. Forskningsprojekterne er for max. 5 år. Bevillingerne uddeles officielt den 22. januar ved et arrangement i Den Sorte Diamant

Jason Koskinen

Neutrinoer på isen

Jason Koskinen, adjunkt i forskningsgruppen IceCube på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 4,9 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet: Neutrinoer på isen.

”Neutrinoen er en af de talrigeste fundamentale partikler i naturen, men også den, vi ved allermindst om. Projektet går ud på at bruge IceCube Neutrino Observatory på Sydpolen til at foretage de bedste målinger af neutrinoernes egenskab til at skifte type på deres vej gennem universet”, fortæller Jason Koskinen. Bevillingen skal finansiere ansættelse af en ph.d.-studerende, en postdoc samt computerudstyr til både nuværende og fremtidig eksperimentelle udforskning af neutrinoer.
 

Irene Tamborra

Teori for astrofysiske neutrinoer og deres kilder

Irene Tamborra, adjunkt på Niels Bohr Internationale Akademi ved Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 5 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet: Teori fos astrofysiske neutrinoer og deres kilder.

Neutrinoer er næsten masseløse elementarpartikler, der vekselvirker meget svagt. De produceres i store mængder i astrofysiske processer.

”Da neutrinoer undslipper fjerne objekter næsten uden at vekselvirke med stof undervejs mod Jorden, bærer de på værdifuld information om astrofysiske processer, som vi ellers ikke ville have adgang til. Projektet stiler mod at benytte neutrinoer som budbringere fra specielt ekstremt voldsomme astrofysiske begivenheder som f.eks. udbrud af gammastråler, stjernedannende galakser eller aktive sorte huller i centrum af galakser og dermed kaste lys på neutrinoernes rolle i de ekstreme begivenheders dynamik”, fortæller Irene Tamborra. Bevillingen vil gøre det muligt at ansætte to postdocs og en ph.d.-studerende.

Jan Härter

Modellering af ekstrem-nedbør ved klimaforandringer

Jan O. Härter, lektor i forskningsgruppen Biokompleksitet på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 7 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet: Modellering af ekstrem-nedbør ved klimaforandringer.

Nedbør fra tordenskyer forårsager betydelige ødelæggelser og kan forværres med stigende temperaturer. Det udgør derfor en alvorlig trussel i forbindelser med klimaændringer.

”Vi ved nu, at tordenskyer vekselvirker, er selvorganiserende og har en slags hukommelse. Projektets formål er at skabe en ny beskrivelse af sky-feltet og på den måde forklare, hvordan ekstrem nedbør opstår. Vi kombinerer de mest avancerede computer-simuleringer med detaljerede observationer i høj opløsning og basale modelleringer”, fortæller Jan Häerter. Med bevillingen kan han ansætte tre postdocs.

Thomas Sand Jespersen

Mesoskopisk kvantetransport i vekselvirkende elektronsystemer

Thomas Sand Jespersen, lektor i Faststoffysik på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 7 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet: Mesoskopisk kvantetransport i vekselvirkende systemer.

En afgørende egenskab ved halvledermaterialer som f.eks. silicium er, at deres elektriske modstand kan kontrolleres med elektriske felter; en egenskab som danner grundlaget de sidste 50 års revolutionerende udvikling i informationteknologi. I halvledere er vekselvirkningerne mellem elektronerne svage. Det betyder, at fænomener som superledning og magnetisme, som både er af stor teknologisk og videnskabelig betydning, traditionelt må studeres i materialer uden halvledernes mulighed for kontrol.

”I projektet udnytter vi en klasse af ny-opdagede oxid-baserede materialer, som netop kombinerer stærke elektronvekselvirkninger med halvledernes følsomhed overfor elektriske felter. I disse krystaller kan vi ikke blot styre den elektriske modstand som i halvledere, men også tune mellem isolerende, metalliske, superledende og magnetiske faser. Det giver os kontrollen over en lang række nye parametre og dermed muligheden for at designe nye typer af elektriske komponenter som kan give os et unikt indblik en hel ny verden af vekselvirkende elektroner” fortæller Thomas Sand Jespersen. Bevillingen giver mulighed for ansættelse af en ph.d.-studerende og en postdoc samt indkøb af nye instrumenter.

Søren Stobbe

Topologiske fotoniske kredsløb

Søren Stobbe, lektor i forskningsgruppen KvanteFotonik på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 7 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet: Topologiske fotoniske kredsløb.

Integrerede fotoniske kredsløb er centrale elementer i internettet, og de vil kunne reducere energiforbruget for informationsteknologi ganske betydeligt, hvis de var tilstrækkeligt kompakte og effektive.

”Dette projekt handler om undersøgelser af en ny type optiske materialer, som gør det muligt at konstruere kompakte optiske bølgeledere med kraftigt reducerede tab ved hjælp af effekter, vi kender fra såkaldte topologiske isolatorer”, siger Søren Stobbe. Bevillingen vil gøre det muligt at ansætte en postdoc og tre ph.d.-studerende.

Lars Buchhave

Opklaring af kompositioner og atmosfærer af små exoplaneter

Lars A. Buchhave, lektor i Astrofysik og Planetforskning på Niels Bohr Institutet og i StarPlan på Naturhistorisk Museum har fået 6,8 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet: Opklaring af kompositioner og atmosfærer af små exoplaneter.

"De første exoplaneter blev opdaget for kun 20 år siden, og vi ved nu, at de fleste stjerner har planeter omkring sig. Men hovedparten af disse planettyper findes ikke i vores Solsystem, og vi ved meget lidt om deres egenskaber. Vi vil fortage en gennemgribende karakterisering af disse exoplaneter for at placere vores Solsystem i en galaktisk sammenhæng og give os mulighed for at forstå, hvor liv potentielt kan udvikle sig", fortæller Lars Buchhave. Bevillingen gør det muligt at ansætte to ph.d.-studerende og to postdocs.

Georgios Magdis

Gas til stjerner – stjerner til støv: Sporing af stjernedannelse gennem kosmisk tid

Georgios Magdis, adjunkt i Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet har fået en bevilling på 5 mio. kr. fra Villum Fondens Young Investigator Programme til projektet: Gas til stjerner – stjerner til støv: Sporing af stjernedannelse gennem kosmisk tid.

Et stort mål for moderne kosmologi er at klarlægge universets historie om stjernedannelse – hvordan dannede galakserne deres stjerner gennem de seneste 13 milliarder år? Vi ved, at gas falder sammen og danner stjerner, som senere eksploderer og beriger galakserne med støv.

”Dette projekt vil spore livscyklussen i galakserne og skabe et billede af stjernedannelsen gennem kosmisk tid”, siger Georgios Magdis. Bevillingen vil betyde ansættelse af en postdoc og en ph.d.-studerende samt indkøb at nyt udstyr.