21. juni 2011

Johan Fynbo får 7½ mio. kr. fra EU-fond

Astrofysiker Johan Fynbo, Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet har fået tildelt 7½ mio. kr. til forskning i galakserne i det tidlige univers fra det Europæiske Forskningsråd, ERC. Fonden støtter yngre talentfulde forskere med projektforslag til ny banebrydende front-forskning.

Astrofysiker Johan Fynbo, Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet har fået tildelt 7½ mio. kr. til forskning i galakserne i det tidlige univers fra det Europæiske Forskningsråd, ERC.

"Fondsstøtten er en stor anerkendelse og det giver helt nye muligheder for at styrke forskningen. Ud over en styrkelse af forskningen, vil den prestigefyldte støtte fra ERC desuden indirekte øge mulighederne for at få adgang til observatorierne og rumteleskoperne og derved bane vejen for banebrydende opdagelser", fortæller Johan Fynbo.

Johan Fynbos forskningsprojekt går ud på at forstå de første galakser, der blev dannet i det tidlige univers efter Big Bang - fra de først små ansamlinger, der langsomt kollapsede på grund af tyngdekraften og dannede større strukturer. Den proces er stærkt afhængig af en dominerende, men ukendt form for stof – mørkt stof. Han vil ikke bruge én metode til at studere galakserne, men tre forskellige metoder.

Komplet billede af galakserne

"Med én metode kan man studere et lille hjørne og få et snævert blik på galakserne, som er store komplicerede strukturer i universet. Jeg vil derfor studere dem med tre forskellige metoder og få et mere komplet billede", fortæller Johan Fynbo.

Den ene metode går ud på at studere gammaglimt, som er udbrud fra eksploderende kæmpestjerner. Ved at studere gammaglimt lærer man om gasserne i galaksen. Alt efter, hvor meget gas galaksen indeholder, og om det mest er de lette grundstoffer eller om der er større indhold af tungere grundstoffer kan man finde ud af, hvor i udviklingen galaksen befinde sig, og hvor aktivt stjernedannende den er. Til at studere gammaglimt vil han benytte den nye X-shooter spektograf på de europæiske kæmpeteleskoper, VLT i Chile.

Med X-shooteren vil han også kigge efter baggrundskilder som aktive galakse-kvasarer, der lyser gennem galaksen foran. Derved kan man opklare størrelsen på galaksen og få viden om dens ydre dele.

Med ESO's infrarøde survey-teleskop, VISTA kan man skabe et ultradybt billede af et udsnit af himlen og her vil han søge efter galakser, som er fra tiden omkring 500 millioner år efter Big Bang (Big Bang skete for 13,7 milliarder år siden). Det er i den periode, man mener, at de første galakser blev skabt.

Den bevilgede støtte på 7½ mio. kr. gives over fem år, hvor Johan Fynbo skal etablere sin egen forskningsgruppe. Han har allerede tilknyttet 4 ph.d.-studerende, og han vil nu kunne oprette yderligere to post.doc.-stillinger.