16. februar 2015
DEL 5 - Nuklearmedicin i dag:

George de Hevesys arbejde med radioaktive sporstoffer på Københavns Universitet indbragte ham en Nobelpris i 1944 og blev startskuddet til et helt nyt lægeligt fagområde. I dag bruges nuklearmedicin først og fremmest i forbindelse med PET-scanninger til diagnosticering af for eksempel kræft.

George de Hevesys videre forskning

Efter George de Hevesy fik Nobelprisen i 1944, og 2. Verdenskrig var slut, forblev han sammen med familien i Stockholm, hvor han arbejdede videre med udviklingen af radioaktive isotoper som tracere til nuklearmedicinske principper.

Han arbejdede blandt andet med udviklingen af nye metoder til undersøgelser af stofskiftesygdomme i skjoldbruskkirtlen med jod-131, blodets omsætning af de røde blodlegemer, og et væld af undersøgelser, der har skabt mulighed for udvikling af de moderne nuklearmedicinske scanninger.

George de Hevesy døde i 1966 som 80-årig, hvorefter han blev begravet i Budapest, Ungarn.

Nuklearmedicinen kan i dag beskrives som et lægeligt fagområde, som anvender radioaktive isotoper (radionuklider) til diagnostik og behandling af sygdomme.

Nuklearmedicin efter Hevesy

I Danmark bliver nuklearmedicin overvejende udøvet sammen med klinisk fysiologi, der blev et lægeligt speciale i 1966. Siden 1982 er dette speciale blevet betegnet klinisk fysiologi og nuklearmedicin.

Specialet varetages på sygehusafdelinger, som også indgår i det landsdækkende atomberedskab, fordi de råder over ekspertise inden for dosimetri og strålingsbiologi og det nødvendige måleudstyr.

CT/PET-scanner
En kombineret CT/PET-scanner.

Inden for det nuklearmedicinske område er undersøgelserne baseret på injektion af små doser af radioaktive materialer (sporstof), som gør lægen i stand til at vurdere funktionen af et organ, væv eller knogle.

Det radioaktive sporstof injiceres eller inhaleres, hvorefter det optages i det organ eller område i kroppen, som skal undersøges.

Ved hjælp af et specielt kamera eller en scanner, kan man lave billeder og opnå detaljeret information om stoffets fordeling i kroppen.

Mange af undersøgelserne suppleres med CT- eller MR-scanning, som gør forskerne i stand til samtidigt at undersøge anatomi og funktion.

Nuklearmedicinsk billedteknik

'Positron emissions tomografi' (PET) er en nuklearmedicinsk billedteknik, der udnytter en særlig type af tracere (dem der henfalder under udsendelse af en positron), til at lave 3-dimensionelle billeder af processer i kroppen.

En PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor man får sprøjtet radioaktivt mærkede sporstoffer ind i kroppen, inden man bliver scannet. En PET-scanning kan give et billede af sygdomsaktiviteten i hele kroppen og bruges især ved kræft og til at få et mere samlet billede af en sygdom i hele kroppen frem for enkelte dele af kroppen.

Rigshospitalet i København.
Rigshospitalet i København.

Metoden er så følsom, at man kan påvise stofskifteforandringer i vævet tidligt – ofte allerede inden kræftknuden kan ses på en CT- eller MR-scanning.

Moderne scannere er kombinerede PET- og CT-scannere, der gør det muligt at optage både funktion (PET) og detaljeret anatomi (CT) under den samme undersøgelse og i den samme scanner.

Afslører kræft og hjertesygdomme

Den hyppigste indikation er for at diagnosticere kræft, undersøge om kræften har spredt sig eller vurdere om en behandling har virket. Det mest anvendte sporstof er FDG, et sukkerstof, hvor høj FDG-optagelse ofte er ensbetydende med høj omsætning af sukker.

Andre sporstoffer kan for eksempel afsløre demens eller iskæmiske hjertesygdomme som er kendetegnet ved reduceret ilttilførsel til hjertemusklen, og som kan give sig til udtryk ved for eksempel hjertekrampe eller blogpropper.

Læs mere om George de Hevesy:

Læs mere om nuklearmedicin: