Livet som studerende

I 1903 begyndte Niels Bohr at studere ved Københavns Universitet. I sit første år meldte han sig til matematik hos astronomen professor T. N. Thiele og til filosofi hos professor Høffding, som var hans fars nære ven. Sammen med sin bror Harald Bohr deltog han i en lille gruppe af studerende, som mødtes flere gange om måneden for at diskutere filosofiske og videnskabelige spørgsmål.

Når Niels Bohr ikke filosoferede eller spillede fodbold, var han ofte i laboratoriet. Et år, hvor han fulgte et kursus i uorganisk kemi, satte han rekord i at knalde glas. En dag da laboratoriet vaklede af en række små eksplosioner, sagde undervisningslederen Niels Bjerrum - uden at undersøge kilden - "det er Bohr". Han havde ret. 

Niels Bohrs studier blev efterhånden mere og mere teoretisk orienterede. Hans hovedinteresse var naturligvis fysik, hvilket han studerede under fysikeren professor Christian Christiansen. Niels Bohr ville tage magister- og doktorgraden i fysik, og da der kun var få kursuer for viderekomne i København, kunne han stort set lave, hvad han ville.

Få år før Niels Bohr begyndte at studere fysik, havde fysikere J. J. Thomson opdaget eksistensen af elektroner, og Niels Bohr fordybede sig med stor interesse i hans artikler. Han bestemte sig for, at hans speciale til magistergraden skulle handle om metallers forskellige fysiske egenskaber. 

I sommeren 1909 fik Niels Bohr sin magistergrad. Han holdt nogle dages ferie og var sammen med gode venner, før han begyndte at arbejde på sin doktorgrad.

En weekend besøgte han Harald Bohrs nære ven Niels Erik Nørlund, og i den forbindelse mødte han Nørlunds søster Margrethe, en smuk ung studine med lyst krøllet hår og samme blide væsen som hans mor.

Fra det øjelbik fandtes der ingen anden piger for Niels Bohr. Og da Margrethe så "de dejlige øjne og hørte ham tale og så hvor beskeden og venlig han var" blev hun lige så betaget af Niels Bohr som han af hende. 

Men Niels Bohr måtte tilbage til studierne. Metallernes elektronteori havde vist sig at rumme rige muligheder, så han bestemte sig for, at hans doktorafhandling skulle behandle dette emne. Han og Harald Bohr, som også arbejdede på sin doktorafhandling, studerede ofte sammen. 

Niels Bohr og Margrethe Nørlund
som forlovede.

Niels Bohr forsvarede sin doktorafhandling i begyndelsen af 1911. Der fulgte en dejlig sommer sammen med Harald Bohr og Margrethe Nørlund, som han blev forlovet med samme år. De sejlede, de gik ture på landet, de lo og de morede sig i Tivoli. Hele tiden lagde Niels Bohr dog planer for efteråret, hvor han skulle rejse til udlandet for at fortsætte sine studier.