Landmåling på himlen

Dansk astrometri fra 1925 til i dag

Et astrometrisk eksperiment i 1925 var begyndelsen til en udvikling, som astronom Erik Høg, Niels Bohr Institutet, videreudviklede fra 1960. Han udtænkte en ny metode til nøjagtig måling af stjerners position på himlen, der førte til, at ESA kunne opsende den første store astrometrisk satellit Hipparcos i 1989. Et videnskabeligt højdepunkt er stjerne-kataloget Tycho-2 fra år 2000, der beskriver 2.5 millioner stjerners position og bevægelse, og som nu er helt uundværligt ved styring af satellitter og ved astronomiske observationer.

En epoke over 400 år

23. november 2010

En epoke over 400 årEn epoke over 400 år
Vores mest berømte astronom, Tycho Brahe havde ingen tilknytning til Københavns Universitet, men hørte direkte under kongen.

Læs mere

Astrometri

23. november 2010

AstrometriAstrometri
Astrometri er den gren af astronomien, som Tycho Brahe dyrkede ved at måle stjerners positioner.

Læs mere

Udvikling af fotoelektrisk astrometri

23. november 2010

Udvikling af fotoelektrisk astrometriUdvikling af fotoelektrisk astrometri
Astronom ved Københavns Universitet, Erik Høg arbejdede i femten år fra 1958 ved observatoriet i Hamborg.

Læs mere

Astrometri i rummet

23. november 2010

Astrometri i rummetAstrometri i rummet
I 1975 spurgte ESA Erik Høg om han ville være med i udviklingen af en satellit til astrometri.

Læs mere

Gaia - et kvantespring for astrometrien

23. juni 2010

Gaia - et kvantespring for astrometrienGaia - et kvantespring for astrometrien
Den første satellit, Hipparcos betød et kvantespring for astrometrien. Det næste spring skete med Gaia, som er en million gange mere effektiv.

Læs mere