Niels Bohr Institutets Temadag 2019

Tilmelding til Niels Bohr Institutets årlige Temadag for erhvervsaktive lærere på gymnasiet, htx og hf samt folkeskolen, hvor der vil være foredrag med førende forskere, og mulighed for at stille spørgsmål.

I år sætter Temadagen bl.a. fokus på bæredygtighed og to store klimaprojekter samt det kommende 2020 projekt på Mars, hvor Marsgruppen er repræsenteret med et kalibreringsinstrument til Mars Roverens kamera. Det er også i 2020 vi fejrer 200 året for HC Ørsted og elektromagnetismen, og vi vil høre om hvad det har betydet for vores moderne liv.

Sorte huller blev det helt store scoop i 2019, og vi skal høre om hvordan man bar sig ad med at lave det første rigtige billede af et sort hul - og hvad vi har i vente. Vi får også et indblik i hvordan biofysikerne på NBI arbejder når de laver eksperimentel forskning på de mindste celler.  

Prisen for at deltage i årets temadag er 200 kroner.

 

Ankomst: Kl. 08:30 - 09:00
Kaffe/the og croissant. Senere formiddagskaffe og frokost.
Tid: Fredag 15. november 2019 kl. 09:00
Sted: Det Bio- og Naturvidenskabelige Fakultet, festauditoriet på Bülowsvej 17

Velkomst: Kl. 09:00 - 09:10

Der bydes velkommen af Institutleder Jan W. Thomsen, og formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening København/Sjælland, Erland Andersen. 

 

09:15 - 09:55

Peter Ditlevsen, lektor (Physics of Ice Climate and Earth)

Om Peter Ditlevsens kommende klimaforskningsprojekt TiPES, der starter i september 2019.

10:00 – 10:40

Morten Bo Madsen, lektor (Marsgruppen) 

Om 2020 missionen til Mars og Marsgruppens bidrag.

 

 PAUSE
Fra kl. 10:45 - 11:00 

 

11:00-12:00

Muligheder på NBI for Gymnasiet, Ungdoms-laboratoriet og Big Bang til Naturfag

Uddannelse:

  • Jørgen Beck Hansen, der også er dagens Konferencier, fortæller om muligheder på NBI for gymnasiet og folkeskolen.
     
  • Ian Bearden fortæller om mulighederne for Grundskolen, Gymnasiet og HTX at besøge Ungdomslaboratoriet på NBI. Hent præsentation her >>
    Se også en præsentation af ULAB: Dansk version / Engelsk version >>
     
  • Erland Andersen fortæller om Big Bang til naturfag, et efteruddannelsesforløb for naturfagslærere i grundskolen. 

 

Fra kl. 12:00 - 13:00

 

  

 

13:00-13:40



Marianne Vestergaard, lektor (DARK)

Sorte huller og deres rolle i universet

Sorte huller bliver nu flittigt diskuteret også i dagspressen. Indenfor de sidste ca. 30 år er sorte huller gået fra at være noget der lignede teoretisk opspind og fantasi, til at være en fysisk realitet hvis mærkelige egenskaber vi stadig forsøger at forholde os til. Vi har indenfor de senere år set nye kvantespring i vores udforskning af sorte huller via de nye resultater fra bl.a. gravitationsbølgedetektorer som LIGO, og fra det store radio-teleskop samarbejde Event Horizon Telescope, som i april viste hele verdenen det første billede af et sort hul - eller rettere, skyggen af det.

I foredraget vil jeg give et indblik i hvad sorte huller er, hvor de befinder sig samt hvordan man ved EHT har båret sig ad med at skabe et billede af skyggen af et sort hul og hvad billedet viser. Jeg vil også komme ind på hvilken betydning de nye resultater har for forskernes forståelse af sorte huller og deres rolle i universet.

   

13:45-14:25

Poul Martin Bendix, lektor (Biokompleksitet)

Cellen som et levende materiale

Den biologiske celle er et komplekst og spændende system hvor både fysiske og biologiske mekanismer sammen styrer cellens funktioner. Cellen udgør derfor et perfekt system hvor samspillet mellem fysik og biologi kan udforskes.

På NBI undersøger vi de fysiske egenskaber af cellen ved hjælp af optiske og mekaniske metoder. Disse fysiske metoder tillader os at manipulere fx. cellens form, for derefter at visualisere cellens molekylære respons. Celler er yderst interaktive i forhold til deres miljø og kan karakteriseres som et aktivt materiale der reagerer på både kemiske og fysiske stimuli. Vi har påvirket celler på nanoskopiskt niveau, både mekanisk og termiskt, for at undersøge cellers evne til at håndtere stress-stimuli fra omgivelserne.

Ved at anvende en optisk pincet har vi lært at cellens overflade har nogle fingerlignende strukturer, kaldet filopodia, som spiller en afgørende rolle i cellers bevægelse samt deres evne til at kommunikere med hinanden og omgivelserne. Ved at punktere cellens overflade med ultrafokuseret opvarmning er vi i gang med at undersøge cellers utrolige evne til at lappe overfladen med diverse proteiner. Generelt er cellens respons ofte forankret i dens skelet som besidder særdeles interessante fysiske egenskaber da det både kan være elastiskt og viskøst på samme tid, også kaldet viskoelastiskt. Graden af viskoelasticitet kan kvantificeres ved hjælp af optiske metoder med stor nøjagtighed. Cellens overflade og cellens indre kan deuden eksistere i ordnede og uordnede faser. Disse fysiske faser kan have stor betydning i biokemiske processer og for organisering af proteiner og for cellens form.

Sammenfattende kan siges at vi i dag ved at biofysiske mekanismer ligger til grund for rigtig mange af cellens funktioner og biofysikkens metoder har vist sig særdeles brugbare i biologisk forsking hvilket afspejles i vores tætte samarbejde med forskellige biovidenskaber.

 

Fra kl. 14:30 - 14:45 

 

14:45-15:25

Dorthe Dahl-Jensen, professor (Physics of Ice Climate and Earth)

Iskerneboring på Antarktis efter halvanden million år gammel is.

 

15:30-16:10

Andrew Jackson, professor emeritus

Om 200 året for HC Ørsted i 2020, og elektromagnetismens betydning for det moderne liv vi kender.

16:10 - 16:15

Konferencier:
Jørgen Beck Hansen, lektor (Discovery Center)

Tak for i dag.