9. juli 2020

Isboringer fra Grønland kobler vulkanudbrud til mystisk periode med ekstrem kulde i det antikke Rom

fysik

Kulde, hungersnød og store omvæltninger i Romerriget og Egypten, da Cæsar blev myrdet i år 44 f.v.t., har længe været omgærdet med mystik. Men nu har forskere fra Københavns Universitet og flere andre lande, fundet beviser for, at et vulkanudbrud i Alaska kan være forklaringen ved hjælp af iskerneboringer fra Grønland.

Colosseum
Asken stammer fra vulkanen Okmok i Alaska, som i det tidlige år 43 f.v.t. gik i et enormt udbrud, som ifølge iskerneprøverne varede i to år, hvor vulkanisk røg og aske dækkede himmelen og satte et markant præg på klimaet i Rom. Foto: Getty

Det var en mørk tid i middelhavsregionen omkring Cæsars død i år 44 f.v.t. Skriftlige kilder beskriver, at området var hårdt ramt af et usædvanligt koldt klima, fejlslagen høst, sult og sygdomsepidemier, som tilsammen bidrog til den romerske republiks og det ptolemæiske kongerige i Egyptens fald.

Forskere har længe mistænkt et vulkanudbrud som værende årsagen, men de har ikke været i stand til at udpege, hvor og hvornår udbruddet skulle have fundet sted.

Der var svagt lys i solen, for skiven var bleg i et år og solen stod ikke op i sædvanlige glans og kraft. Den gav derfor kun svag varme. Af den grund forblev afgrøderne dårlige og umodne, så de rådnede op i den kolde luft. 

Skrev filosoffen Plutarch om vejret efter Cæsars død.

Men nu har et internationalt forskerhold med forskere fra bl.a. Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, The Desert Institute i Reno, USA og Universitet i Bern analyseret vulkansk aske fundet i iskerneboringer fra Grønland, som sammen med historiske kilder kan kobles til perioden med uforklarligt klima omkring Middelhavet.

Asken stammer fra vulkanen Okmok i Alaska, som i det tidlige år 43 f.v.t. gik i et enormt udbrud, som ifølge iskerneprøverne varede i to år, hvor vulkansk røg og aske dækkede himmelen og satte et markant præg på klimaet.

"Udbruddet betegnes som et af de største vulkanudbrud i de sidste 2.500 år. Ved hjælp af iskerneprøverne, klimamodeller og historiske optegnelser fra den tid, er vi ret sikre på, at udbruddet hænger sammen med de voldsomme klimaforandringer, man så omkring Middelhavet og i Rom," siger Jørgen Peder Steffensen, som er professor i is, klima- og geofysik ved Niels Bohr Institutet og en af forskerne bag opdagelsen.

Koldeste år på den nordlige halvkugle

I et stort samarbejde med bl.a. historikere har forskerne indsamlet forhistoriske klimamålinger fra hele verden for at kunne sandsynliggøre, at vulkanudbruddet stod bag de omfattende klimaforandringer. Årringe i forhistoriske træer fra Skandinavien, Østrig og Californien og en huleformation i Kina har været blandt beviserne.

Iskerner

Is og Klimagruppen på Niels Bohr Institutet har siden 1980'erne arbejdet med Cæsarvulkanen. Gruppen var de første i verden som systematisk brugte optælling af årlag i iskerner til at tidsfæste vulkanudbrud. Foto: Jørgen P. Steffensen.

Forskernes omfattende analyse af klimaet dengang viser, at årene efter Okmok-udbruddet var nogle af de koldeste på den nordlige halvkugle i løbet af de sidste 2.500 år. Forskernes klimamodeller peger på, at temperaturen har været cirka syv grader celsius under det normale i sommeren og efteråret, der fulgte vulkanudbruddet i år 43 f.v.t.

"De historiske kilder beskriver, hvordan de våde og ekstremt kolde vejrforhold gav dårligere høst, og hvordan Nilen flød over sine breder, ødelagde afgrøder og medførte sult blandt befolkningen, hvilket passer godt med vores resultater," siger Jørgen Peder Steffensen.

Selvom forskerne bag studiet vurderer, at mange forskellige faktorer bidrog til den romerske republiks og det egyptiske kongeriges fald, tror de stadig, at Okmoks udbrud spillede en unægtelig stor rolle, og deres opdagelse hjælper med at udfylde de huller, der har været i historiebøgerne omkring denne periode.

Forskningen er for kort tid siden udgivet i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS)

Fakta:

  • Is og Klimagruppen på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har siden 1980'erne arbejdet med Cæsarvulkanen. Gruppen var de første i verden som systematisk brugte optælling af årlag i iskerner til at tidsfæste vulkanudbrud.
  • Det var også gruppen, som opfandt den såkaldte ECM-metoden (ECM, electric Conductivity Method) til at finde vulkanasken i iskernerne.
  • ECM-metoden bestod i at trække to elektroder langs en frisk iskerne og måle modstanden. Svovlsyre fra vulkaner ændrer isens modstand og derfor kunne vi ganske nemt finde vulkanlagene.
  • Den nye forskningsartikel er den seneste i forbindelse med mere end 40 års arbejde med vulkanen.