24. juli 2018

Forhistorisk måneformørkelse rammer Danmark den 27. juli

Sjældent syn:

Det lyder måske som 'fake news', men den er altså god nok. Fredag den 27. juli kan en total måneformørkelse bl.a. ses i Danmark, hvis vejret tillader det. At måneformørkelsen har forhistoriske rødder lyder måske lidt underligt. Forklaringen er, at måneformørkelser følger en 19 års cyklus, og denne cyklus kan spores både frem og tilbage i tiden.

Forår 2015 den 4. april.
Forår 2015 den 4. april. Venstre billede viser solopgangen i retningen 80 grader og højre billede viser forårsfuldmåneopgangen i retningen 101 grader ved solnedgang. Begge billeder er taget fra en bakke i Kystagerparken i Hvidovre. Læg mærke til positionen af de to vindmøller, som er brugt som pejlepunkter. Det var svært at se selve måneopgangen denne dag pga. skyer, så  månens position er highlighted. Den efterfølgende måneformørkelse var ikke synlig i Danmark. Foto: Claus Clausen

Tidligere troede man, at denne cyklus kun kunne gentages en eller to gange, men i virkeligheden kan den i princippet gentages uendeligt mange gange (så længe månen er i sin nuværende bane). Det er dog ikke alle formørkelserne, der er synlige fra et bestemt sted.

Den uendelige cyklus fungerer på den måde, at fuldmånen flytter sit opgangspunkt en lille smule for hvert 19. år, og over tre til fire gennemløb ænder datoen sig med en dag. I løbet af et helt gennemløb af den overordnede cyklus, vil fuldmånen have været to gange igennem alle sine mulige opgangspunkter i horisonten. Den hidtil ukendte overordnede cyklus varer ca.16000 år.

Stenaldergrave og forårsfuldmåne

Ved den kommende måneformørkelse står fuldmånen op omkring sydøst. Denne fuldmåne tilhører den samme formørkelsescyklus, hvor fuldmånen for ca. 5000 år stod op lidt syd for øst. Denne retning kaldes ”skæv” øst, og er retningen for åbningen i de fleste storstensgrave i Vesteuropa. ”Skæv” øst er også retningen til forårsfuldmånens opgangspunkt.

Det er derfor slående, at en tredjedel af alle Danske jættestuer (Jættestuer er gådefulde kæmpegrave fra stenalderen) og dysser, der blev bygget for omkring 5000 år siden, har deres indgangstunnel pegende i denne retning. Så det er meget muligt, at vores forhistoriske forfædre har set en måneformørkelse, der tilhører den cyklus som giver den kommende måneformørkelse.

Næste gang i år 2037

Den næste måneformørkelse i denne cyklus vil om 19 år kunne ses i Danmark den 27. juli 2037, hvor fuldmånen står op i samme retning som fuldmånen ved den kommende formørkelse.

De mulige formørkelsescykler, i alt 36, er forskudt med det der svarer til 11 kalenderdatoers mellemrum. De to nabocykler, søstercykler - kan vi kalde dem, giver i Danmark synlige formørkelser den 6. august 2036 og den 17. juli 2046. Der findes et tilsvarende sæt søstercykler omkring maj måned. Fra dette sæt af cykler er den næste synlige måneformørkelse i Danmark den 15. maj 2022.

Illustration af, hvordan Jorden skygger for Solen

Diagram over en måneformørkelse. Den del af Månen, der er inde i Jordens helskygge - Umbra - ses formørket, men den del, der er i halvskyggen - Penumbra - ser næsten helt almindelig ud. Tegning: (Segredo, Wikimedia Commons).

Flere måneformørkelser end normalt

En gang imellem krydser de mange cykler hinanden. Det giver anledning til flere måneformørkelser end normalt (mindre end en synlig måneformørkelse om året i Danmark). For omkring 5000 år siden var der en sådan overhyppighed af måneformørkelser, og vi er lige nu inde i en lignende periode, som slutter inden for de næste 100 år, og i denne periode får vi 19 synlige sommer måneformørkelser i Danmark med fuldmåneopgange omkring sydøst. For forår, efterår og vinter gælder der noget tilsvarende.

Og så kan man også lige tilføje, at klimaet var det samme for ca. 5000 år siden i Danmark, som det klima vi har retning hen mod med nutidens klimaændringer.